Trelde Klint

Trelde Klint ligger på den nordlige side af Trelde Næs og er særdeles interessant fordi man her kan være heldig at se moræneaflejringer fra 3 istider: Elster, Saale og Weichsel og søaflejringer fra Holstein Mellemistid og måske endda få et glimt af tertiært ler. Der er ikke mange andre steder i Danmark, hvor man kan se så mange perioder præsenteret i en klint.
 

Når man står foran en åben klint, kan man mange gange se, at klinten er bygget op af flere lag og hvis man er heldig, kan man også se, at lagene ikke nødvendigvis er af samme materiale.
Ved at kigge på de forskellige lag i klinten kan man ’læse’ historien om, hvordan landskabet er blevet dannet netop på den lokation. For hvert enkelt lag – hvad enten det består af et andet materiale, eller der er flere lag af samme materiale - siger noget om de forskellige naturhistoriske og miljømæssige begivenheder, der er sket gennem tiden.

Moræne og smeltevandsaflejringer ser man tit i en klint.
Morænelag er aflejret direkte af og under isen. Morænelag har en sammensætning, der afspejler hvilke jord- og bjergarter, som gletsjeren har gledet hen over på sin vej. På sin vej skraber gletsjeren de løse sedimenter op og arbejder dem ind i isen og fører dem med sig. Morænelag kan derfor bestå af mange forskellige dele – sten, sand, grus osv.
En del af de indarbejdede sedimenter vil smelte løs under gletsjeren, hvor det knuses og presses sammen af isens vægt og isens bevægelse hen over overfladen. Med tiden opstår der et tykt lag af bundmorænemateriale under isen. Det består typisk af sten, sand og grus i en stor pærevælling.

En anden del af materialeret arbejder sig op til overfladen og smelter fri på isoverfladen. Her vil smeltevandet især om foråret fosse ud af revner og sprækker og aflejre grus og sand og sten. På grund af deres tyngde blev de større sedimenter aflejret først og siden, når smeltevandets fart blev mindre, aflejredes de mindre materialer. Når der dannes interne lag i smeltevandsaflejringer, skyldes dette altså, at temperaturen går op og ned og at mængden af smeltevand og smeltevandets hastighed varierer over tid.

For at kunne se skrænten ordentligt, skal man ned på stranden. Det kan man komme af en trappe (100+ trin) ved campingpladsen (se WP). Man må gerne gå hen over campingpladsen, men hvis man ikke så gerne vil det, så har vi angivet en alternativ rute, der ikke er meget længere end den direkte vej hen over pladsen.

Når man kommer ned af trappen, så vil man lige til venstre se en flot blotlagt profil af klinten og her kan vi altså kigge på klintens opbygning ved at se på de enkelte lag:

Allernederst i profilen ligger det tertiære ler. Det er ikke let at finde her, da det ofte ligger under sandet eller er dækket til af små nedskridninger.
Ovenpå leret ligger Palsgård Till (Till er det geologisk korrekte ord for moræne) fra Elster Istiden. Her ved klinten kan det også være svært at finde, men da vi var der, kunne det ses som et gråligt/grønligt lag ved WP1

Derefter kommer et tykt lag søkalk og kiselgur fra Holstein Mellemistid. Dette er et gulligt/hvidligt/gråligt lag på op til 5 meter tykkelse. Søkalk og kiselgur er typisk aflejret i en mellemistidernes renvandede søer.

Ovenpå søkalken og kiselguren ligger et lag sand- og gruslag. De rent sandede dele af klinten tiltrækker digesvalen, som laver huller ind i klinten. Samtidig er sandet klintens mindst stabile lag og skrider jævnligt ud, hvorved bunden af klinten dækkes.
Over sand- og gruslaget ligger et lag Trelde Næs Till fra Saale Istid. Laget er brunt til sort og stedvis præget af sorte områder med kvartskul og brunkul, der ligger som sorte lag eller slirer i moræneaflejringen.

Herefter findes endnu et lag søaflejringer og allerøverst findes et 2 meter tykt lag Østjylland Till.

Kilder:
Naturen i Danmark bind 5: Geologien af Kaj Sand Jensen & Gunnar Larsen. Gyldendals forlag.
Danmarks geologiske seværdigheder af Ib Marcussen & Troels V. Østergaard. Politikens Forlag.
Geologisk set: Det sydlige Jylland af Peter Gravesen, Peter Roll Jakobsen, Merete Binderup og Erik Skovbjerg Rasmussen. Geografforlaget, Miljøministeriet og Skov- og Naturstyrelsen.
Geologisk set: Fyn og Øerne af Gunnar Larsen. Geografforlaget, Fyns Amt og Miljøministeriet.