"Svenskeren" og Sejlskibstiden Multi-Cache

Svenskeren - Det sidste levn fra Fanøs Guldalder.

Her lå i mange år resterne af den gamle ”Svensker-bro” stille hen imens politikere og ildsjæle diskuterede dens videre skæbne.
I over 200 år har broen ligget her og været samlingspunkt for havnens aktiviteter. Men det ofte hårde vejr med storme og stormfloder havde gjort sit til, at broen trængte grundigt til en kærlig restaurering, så den kunne bevares for eftertiden. 

Svenskeren - et kulturhistorisk aktiv.

I 1807-14 var der en livlig trafik i Nordby Havn, men strømforholdene var ikke altid gunstige, at skibene kunne komme ind til Skibsbygger Huus´ lille bro, så Birkedommer Nørup fik en genial tanke i 1813. Her købte Skibsfører Peder Svendsen et inddrevet svensk skibsvrag for 496 Rigsdaler, og Nørup mente det kunne anvendes til at forlænge Huus´ lille skibsværftsbro, så strømforholdene kunne ændres, og ledes mere mod øst. 

Efter de seneste års stormskader forsøgte Fanø Kommune i 2016 at fjerne Svenskeren, men årvågne fannikker fik i sidste øjeblik stoppet dette. Da maskinerne kom for at starte arbejdet med nedrivningen stillede en flok lokale sig bogstaveligt talt i vejen, så arbejdet måtte opgives. 
Derefter ombestemte Fanø Kommune sig, og gik i samarbejde med foreningen Bevar Svenskeren om at genopføre broen. Byggeriet blev finansieret af fonde, lokale borgere og erhvervsdrivende på Fanø.

Sejlskibstiden på de syv verdenshave

Det er imponerende at en lille ø som Fanø med få tusind beboere har haft en så stærk position i handelssøfarten. Succesen startede i 1741, hvor fannikerne købte Fanø fri af Kongen, og de fik dermed retten til at bygge og eje skibe. Søfarten fik hurtigt stor betydning for Fanø, og det lykkedes at opbygge en stor hjemmehørende sejlskibsflåde, der senere blev engageret i international fragtfart.

Verdenshavene åbner sig for Fanø

I den første halvdel af 1800-tallet foretog man sejladser i hjemlige farvande så som Nordsøen og Østersøen, men nye handelsruter satte gang i langfarter til fjerne egne. Det var åbningen af handlen med Kina, der blev startskuddet for en rivende udvikling for Fanøs søfartshistorie.
I 1860’erne kom det første skib fra Fanø, briggen Conrad, til Kina. Derefter blev også Japan, Hong Kong og mange nordkinesiske havne indtaget af fragtskibe fra Fanø. Denne handel i fremmed lande styrkede Fanøs økonomi gevaldigt, og man byggede endnu flere skibe og indtog nye handelsruter så som sejladsen fra Holland til hollandske Ostindien.

Fanø fik flere oversøiske handelsruter, hvilket ikke var tilfældet for de andre danske skibscentre. Disse nye handelsruter gik til landene i Sydamerika, hvor Fanøskibene hentede varer, som blev fragtet til Nordamerika eller Europa. På dette tidspunkt var der skibe fra Fanø i næsten alle større havne i verden. Skibene kom sjældent tilbage til Danmark, men sejlede på de syv verdenshave og fragtede varer fra det ene hjørne af verdenskloden til det andet.

Fanøs flåde reduceres

Fanøs optur og succes på de syv verdenshave levede på lånt tid, for dampskibene begyndte langsomt at blive mere og mere udbredte, og de udkonkurrerede relativt hurtigt sejlskibene. Allerede før århundredeskiftet begyndte de svære tider for Fanø, og specielt i årene derefter led Fanøs flåde under udviklingen med mere moderne skibe. Øen gik fra at have landets største flåde uden for København i omkring 1860, i 1995 var flåden på 128 skibe og tyve år senere i 1915 var antallet af skibe hjemmehørende på Fanø faldet til kun fire skibe. Skibsbyggerriet på Fanø fik en ende, da de moderne skibe blev fremstillet af jern.

Min slægt

Som så mange andre Fanø-slægter er min slægt også knyttet til skibsfarten. Her en beretning om min Tipoldefar Anders Nielsen Svarrer, som mistede livet da barken "Clara" totalforliste i en orkan d. 26.9.1903 på den åbne red ved Mazatland, vestkysten af Mexico.

"Clara", ført af Kaptajn Anders Nielsen Svarrer
"Clara", bark, reg.t 1047 t, NDQH var bygget i Sunderland i 1876 som "Bhutan". Købt i 1889 for 8000 £.  

"Den 26. september 1903, en varm dag med stille, lå skibet på reden ved Mazatlan på Mexico's vestkyst og skulle indtage ladning bestemt for Chile. Om eftermiddagen kom 3 toldere om bord på embedsvegne. Der indtrådte kort efter et voldsomt barometerfald og kl. 1800 brød en orkan af styrke løs og varede hele natten med et raseri, som ingen på kysten nogen sinde havde oplevet magen til.

Hvorledes man har modtaget orkanen og hvilke sikkerhedsforanstaltninger, der er foretaget om bord på "Clara", kendes ikke. Både kaptajnen og styrmanden var dygtige og erfarne sømænd. Men i nattens forløb forliste skibet. Den påfølgende morgen sås kun masterne af dette store, prægtige skib, kun 100 alen fra klipperne, og på strandbredden lå de lemlæstede lig af en tolder og en 30-årig mand af besætningen, der bestod af 16 mand foruden kaptajnen og styrmanden.

Alle havde de fundet deres grav i bølgerne tillige med de 3 toldere."

Cachen:

Først en lille Quiz: