Ruterne går igennem et landskab, som først og fremmest er skabt i slutningen af sidste istid. På den tid begyndte de vældige ismasser at smelte og skabte derved et ishav over det meste af Vendsyssel, som ikke havde hævet sig endnu efter af have været trykket ned af isen. Noget forsinket hævede landet sig, da jordoverfladen blev befriet for isens tryk. Havstigningen blev dermed overhalet af landhævningen, hvorved de flade områder blev tørlagte. Samspillet mellem havstigning og landhævning ses i de områder ruterne går igennem. Over store dele af strækningen bevæger man sig igennem flade landskaber, der idag ligger 25-30 meter over havet, men som for 17.000 år siden lå på bunden af et ishav