Denne cache-serie fører dig ud på en ekspedition i et forsøg på at finde Ellebækkens kilder.
Vi ved om Ellebækken, at den løber ud i Egå Engsø, og at der på det nederste civiliserede stykke er etableret en flot motorvejsbro over bækken lige ved udmundingen og en ligeså flot letbanebro lidt længere oppe. Men hvad venter der mon længere oppe, og hvor kommer denne rivende strøm fra? Når du når til seriens sidste cache i en lavning på vej ind i junglen ved Skårupgård nordvest for Elsted, er du tæt på svaret, men herfra går du på egen hånd ind i det ukendte...!!
Under turen langs Ellebækken bliver man uvægerligt ført 150-200 år tilbage i tiden til 1800-tallets store opdagelsesrejser i det indre Afrika, og man bliver uvilkårligt drevet af den samme skæbnesvangre tiltrækning af det ukendte som datidens eventyrlystne vovehalse, for hvem det ganske enkelt var en nødvendighed at finde ud af, hvor Nilen har sit udspring.
Cachens titel er et berømt citat fra mødet (jf. første billede) mellem Dr. Livingstone og Henry Stanley -- to af datidens eventyrere, hvis historie er både spændende og fascinerende (og givetvis også sine steder problematisk set med nutidens øjne). De kom begge fra små kår, blev begge meget berømte og fik begge et bemærkelsesværdigt langt liv i eventyrets ikke helt ufarlige tjeneste.
David Livingstone (1813-1873) drog i en ung alder ud som missionær i det sydlige Afrika. Missionsgerningen kastede et magert resultat af sig, og Livingstone blev fra 1851 og fremefter mere optaget af at udforske det store afrikanske kontinentet (Andet billede viser de områder, Livingstone nåede at udforske). Med tiden blev det også et mål for ham at finde svaret på det berømte spørgsmål om Nilens udspring. Datidens fremherskende og, skulle det senere vise sig, overvejende korrekte teori var, at Nilen havde sit udspring i Victoria-søen og den nærliggende Albert-sø. Livingstones egen teori var dog, at vådområdet omkring Lake Bangweulu, som ligger langt længere mod syd-vest, også skulle have forbindelse til Nilen.
Livingstone vendte kun sjældent tilbage til England og primært for at skaffe financiering til nye ekspeditioner. Han rejste som regel med et lille følge, hvilket formentlig har gjort, at han ikke er blevet opfattet som en trussel, hvor han kom frem, men som regel lykkedes med at vinde tillid og hjælp hos den lokale befolkning. Han var stor modstander af slavehandlen og slavehandlernes grusomme fremfærd mod befolkningen men var ikke desto mindre nødt til at søge deres hjælp og beskyttelse i perioder, hvor hans forsyninger og helbred svigtede. Det var under en af disse perioder under en ekspedition påbegyndt i 1966 i området syd-vest for Tanganyikasøen, at man hjemme i England savnede at høre nyt fra landets næsten mytisk berømte eventyrer i sådan en grad, at Henry Morton Stanley (1841-1904), der ernærede sig som reporter for New York Herald, indledte sin rejseaktivitet i Afrika med det mål at opspore ham.
Stanley fandt Livingstone syg og uden forsyninger i byen Ujiji ved Tanganyikasøen i 1871, hvor Livingstone levede på slavehandlernes nåde.
Det er ved deres første møde, at Stanley skulle have udtalt "Dr. Livingstone, I presume?". Hvortil Livingstone angiveligt skulle have sagt: "Yes. I feel thankful that I am here to welcome you!". Stanleys ankomst gav Livingstone mulighed for at genoptage sin udforskning, og de to fik i fællesskab afgjort, at Lake Tanganyika ikke er forbundet til Nilen. Livingstone afslog at vende med Stanley hjem til England og fortsatte til sin død med at udforske vådområdet sydvest for Lake Tanganyika, hvor floden Lualaba River har sit udspring, uden dog at kunne føre bevis for, at denne var forbundet til Nilen. På en senere ekspedition, efter Livingstones død i 1974, rejste Stanley ned ad Lualaba River mod nord og konstaterede, at den efter i lange stræk at have fulgt en nordlig retning op mod området omkring Lake Victoria og Nilen pludselig drejede vestover væk fra Lake Victoria og Nilen. I sidste ende havnede Stanley og hans følge ved Atlanterhavet. Lualaba River viste sig nemlig at være Congo-flodens største biflod og ikke en af Nilens kilder.
Mens Livingstone altså forblev i området ved Lualaba-flodens udspring til sin død, lod Stanley efter en lang række efterfølgende ekspeditioner sig pensionere som eventyrer og blev politiker hjemme i England. Dengang som nu: Berømtheder går enten i glemmebogen eller bliver politikere!
Når I nu kæmper jer op langs Ellebækken og drømmer om, hvad den brede offentligheds beundring og anerkendelse vil føre med sig, når I finder Ellebækkens kilder, er det dog værd at være opmærksom på, at det ikke er alle eventyrere, der lykkes med deres forehavende!
På turen op langs strømmen kommer man undervejs ud i et uvejsomt terræn, hvor man flere gange skal krydse de brusende vandmasser, og måske må søge skjul mellem træerne, eller endda flygte op i dem. Vær forberedt på fysisk aktivitet og våde fødder. Sine steder langs stømmen vil man kunne støde på den lokale befolknings små landsbyer. De har ry for at være venligsindede men kan også være nysgerrige. Malaria, kolera og dysenteri har ikke være konstateret for nylig i området, men tag selv mad og vand med hjemmefra for en sikkerheds skyld. De fleste eventyrere vurderes at komme helskinnede tilbage, men der bliver ikke ført regnskab hermed fra myndighedernes side.
God fornøjelse!
---
Denne tekst er baseret frit på Wikipedias udførlige og interessante artikler om David Livingstone og Henry Morton Stanley. Billederne er ligeledes fra Wikipedia.