Vester Hæsinge Kirkes historie
Man mener, at Vester Hæsinge kirke er fra romansk tid, antagelig fra det 11. eller 12. århundrede. Vi ved ikke hvordan den har set ud, men det har muligvis været en kampestenskirke. Kirken skulle være blevet stærkt ombygget ved reformationen i 1500tallet, og den fik da omtrent den form som den har i dag.
Tårnet er fra samme tidsperiode. Det er rå kamp forneden og teglsten foroven. Over langhusets rygning var der tidligere et lille spir med to klokker. I forbindelse med en større restaurering i 1890erne blev korgavlen ommuret og de røde støttepiller blev etableret. Det var også ved den lejlighed, at våbenhuset ved sydsiden blev nedrevet og et nyt opført på nordsiden.
Stolestaderne
Nu tænker vi os 200 år tilbage i tiden. Der skal være gudstjeneste. Mændene kommer ind fra våbenhuset på den sydlige side af kirken. Og de sætter sig ikke et tilfældigt sted, nej de sætter sig på de pladser de er tildelt, i den sydlige side af kirken som var mandesiden. Øverst sidder de ni gårdmænd fra Gl. Stenderup, hver på deres bestemte plads. Derefter sidder gårdmændene fra Vester Hæsinge.
Alle gårdmændenes navne er nævnt, og nu kunne man jo tænke sig at de gårdmænd der var fæstere under Sandholt havde de første pladser, for Sandholt ejede de 15 af de i alt 30 gårde i sognet, resten var fordelt på Søbo, Arreskov og Hvedholm. Men sådan forholder det sig ikke. Og de er heller ikke placeret efter gårdens hartkorn. Der var kun én i sognet, der ejede sin gård, og det var præsten. Alle andre var på dette tidspunkt for 200 år siden fæstebønder. Der har sikkert været en god grund til, at gårdmændene fik netop den bestemte, men det har ikke været muligt at finde frem til efter hvilket kriterium stolestaderne var tildelt.
Efter gårdmændene sidder så husmændene fra Stenderup og derefter husmændene fra Vester Hæsinge. Efter husmændene sad håndværkerne, her er nævnt snedkere, tømrere, bødker, hjulmand og skrædder, smede, murere, vævere og træskomænd. Med håndværkerne var det slut med navns nævnelse. Bænkene fra nr. 19 til og med nr. 26 var forbeholdt karlene med sognefogedens og lægdsmandens karle som de første. De to nederste bænke blev anvist indsidderne i sognet, altså dem der rangerede lavest i samfundet og intet ejede. (red: De var ikke indsatte, altså. fanger, som man måske kunne tro, men de boede til leje hos en familie)
Ovre i den nordlige side har kvinderne sat sig, de er ikke kommet ind gennem våbenhuset, men har deres egen indgang på nordsiden af kirken.
Øverst på fruentimmerstolene sidder præstefruen så med sine to tjenestepiger. Dernæst sidder degnekonen med sin tjenestepige, det var altså noget særligt at tjene hos præst eller degn, det gav status. I denne side oplyses ingen navne, her står bare at det er Rasmus Bondes kone, Mads Pedersens kone, Johan Smeds kone og så fremdeles. Men rangordenen er den samme som i mandesiden. I fruentimmernes side bliver der fire stole tilovers til indsiddere.
Hvad kunne kirkegængerne i deres sorte vadmelskirkeklæder så sidde og kigge på, medens de sad og frøs og overværede pastor Peter Kryssing Westergårds prædiken. Ja, der har ikke været så meget at se på, men der var dog altertavlen. Det var et billedhuggerarbejde, forestillende Christus på korset mellem de to røvere og Johannes og Maria nedenunder. Der var en låge på hver side af tavlen, og på disse låger var der i hver side fire af apostlene. Altertavlen havde været stærkt forgyldt, det skinner stadig lidt igennem, så den har nok været fra før reformationen, hvor kirkerne var meget prangende i udsmykning.
Ovenstående er skrevet af Marie Kallehauge, Ny Stenderup, og er et uddrag fra kirkens hjemmeside.
Der er en meget laaaang historisk beskrivelse af bl.a. ejerforholdene, så hvis du vil vide mere om denne smukke kirke kan du benytte dette link http://vesterhaesingekirke.dk/kirkernes-historie/vester-haesinge-kirke