Dette er en EarthCache, så der er ingen fysisk logbog, du skal skrive dit navn i. I stedet skal du svare på et par spørgsmål. De står nederst i teksten.
Skjern Å rettet ud og genoprettet
Skjern Å blev rettet ud i 1960'erne for at få gjort engene omkring åen så tørre, at de kunne udlægges til fin landbrugsjord. Det var fremskridt – både økonomisk og socialt. Det store og kostbare projekt med at udrette Skjern Å gav ikke bare nye arbejdspladser, men også flere penge på lommen.
Efterhånden viste det sig dog, at den gode idé måske ikke var så god endda. Dyre- og plantelivet i og omkring Skjern Å begyndte at blive fattigere. Samtidig var det tydeligt, at belastningen med næringsstoffer i blandt andet Ringkøbing Fjord blev større og større.
I det snoede åløb aflejres mudder og slam naturligt i indersiden af svingene, mens der kun er sten og grus i ydersiden af svingene. Det skyldes, at strømmen er langt voldsommere i yderkanten end i inderkanten af svingene. I et snoet vandløb er der stor forskel på strømforholdene, og det benytter mange dyr sig af. Nogle dyr skal have rolig strøm, mens andre dyr vil have kraftig strøm. Laks og ørreder vil have hurtig strøm, mens skaller, gedder og aborrer foretrækker en rolig strøm. Når svingene rettes ud bliver strømforholdene mere ensartede, og det betyder, at nogle dyr helt eller delvis forsvinder.
Da vandet begyndte at løbe i kanalen mod Ringkøbing Fjord, blev de naturlige processer ændret voldsomt. Vandet løb hurtigt, og åen gik ikke længere over sine bredder. Det medførte, at kvælstof og fosfor blev ført ud i Ringkøbing Fjord i stedet for at gøde åbredderne som tidligere. Da fjorden nu fik flere næringsstoffer, begyndte algerne at gro kraftigere, og vandet blev uklart. Når det sker, kommer der ikke lys til bunden af fjorden, og vandplanterne kan ikke længere gro på samme naturlige måde som før. Det medfører en hel masse andre problemer, da smådyr som insekter og snegle ikke længere kan finde føde. Og det breder sig længere op i fødekæden, når fiskene og fuglene heller ikke kan finde den samme mængde føde som før. Med tiden blev det klart, at udretningen af Skjern Å havde haft så negative følger, at man måtte gøre noget drastisk.
I 1980’erne besluttede den daværende regering, at åen skulle føres tilbage til sit oprindelige løb. Det blev startskuddet til det hidtil største og mest kostbare naturgenopretningsprojekt i Danmarks historie. Knap 25 år senere var genopretningen af Skjern Å endelig en realitet, og i 2003 kunne man indvie naturområdet Skjern Enge.
I dag er hele området bragt næsten tilbage til det, det var før kanaliseringen. Store områder står under vand, og blandt andet fuglelivet er livet gevaldigt op. Skjern Enge er udlagt som et europæisk beskyttet område. At ellers så truede dyr og planter som odderen, laksen og vandranken i dag trives i Skjern Å, vidner om, at projektet har været en succes. Siden er Skjern Å-projektet også blevet hædret med den europæiske pris Europa Nostra.
Hvordan åslynger eller mæandere dannes
Mæandere dannes, når flodens strømning eroderer flodbredden i ydersiden af et sving, og materialet aflejres langs indersiden. Buerne bliver efterhånden så ekstreme, at buen bliver afskåret fra resten af floden og der opstår en hesteskosø, der med tiden tørrer ud.
Opgaven - Den afsnørede åslynge
Denne åslynge blev afsnøret inden udretningen af Skjern Å og har derfor ikke gennemgået samme menneskeskabte ændringer som resten af åen.
Prøv at se på åslyngens yderside vest for vejen ved WP1. Prøv at se på åslyngens inderside øst for vejen ved WP2. Beskriv forskellen og kom med et bud på hvorfor denne forskel er der. Send svarene på spørgsmålene til min profil. Du behøver ikke vente på, at jeg godkender svaret, før du logger som fundet. Hvis du ikke hører fra mig, så er svaret godkendt.