Ved at besøge denne earthcachen får du vist et godt eksempel på feltspat. Lær og læse om verdens mest almindelige mineral, feltspat, og hvordan de udgør en del af de mest almindelige klipper.
Den lyserøde sten findes over hele verden og er karakteristisk og let at bemærke. Hvilken sten er den lyserøde sten egentlig? Stenen er feldspat og tegner sig for godt 60% af jordskorpen.
Feldspat (betyder felt og spat er sten uden malm) er den vigtigste klippeformende gruppe mineraler og udgør som nævnt hele 60% af jordskorpen. Med andre ord er det langt den mest almindelige mineralgruppe på jorden. Feldspat er krystalliseret (skabt / dannet) fra magma i dybe og dybe klipper. Størrelsen af krystallerne fortæller os, hvor og hvor langt ned i skorpen de er lavet og dannet. Du kan sige, at jo større krystallerne er, jo længere har de dannet sig, det vil sige, jo dybere ind i skorpen de kommer fra. Feldspat er et vigtigt element i magmatiske klipper, hvor andelen og typen af feldspat bruges til klassificering af klippen.
Den generelle kemiske formel for hele feltspatgruppen er (K, Na, Ca)(Al, Si)1-3O8. Elementerne inden i parenteserne kan erstatte hinanden. Men ikke alle forhold er lige så almindelige eller mulige. Der er tre vigtige feltmineraler, og sammen danner de to undergrupper:
Undergruppe 1: Ortoklase
Undergruppe 2:Albite
Undergruppe 3:Anorthit
Undergrupper Ortoklase og Albite udgjøre: Alkali feldspat
Undergrupper Albite og Anorthit udgjøre: Plagioklas
Blandingskrystallgrupperne mellem de to endeforbindelser albit (natrium-feldspat), NaAlSi3O8) og anorthit (kalk-feldspat, CaAl2Si2O8) udgør plagioclaser, der oftest kan adskilles fra alkali-feldspat ved karakteristisk dobbeltstribe på spalteoverfladerne. Typisk for plagioclasegruppen er, at den har en karakteristisk "farveløs" farve.
A phase diagram of the three end-members of feldspars.
Feltspat er en gruppe mineraler, der hører til netværkssilikater, et stærkt tredimensionelt netværk af silikater (SiO4-). Sammensætningen af feldspat kan repræsenteres ved et trekantdiagram, se fig. med forskellige sammensætninger af kalifs feltspat også kaldet K-spar og Orthoclase (KAlSi3O8), Albite (NaAlSiO8) og Anorthite (CaAl2Si2O8). Blanding mellem kalifat-lappen og Albite kaldes Alkali-lappen, mens blandingen mellem Albite og Anortite kaldes Plagioclase.
Geologiområdet
...
Klippen, der strækker sig her, er både bundet og med øjer. Det kan fortolkes som en fin og jævnkornet og granoblastisk kvarts-feldspat biotit-gnejs. Det kan let tolkes som en paragnejs med forskellige typer sandsten som udgangspunkt. Lejlighedsvis er der en mørkere klippe med et højere kvartsindhold. Disse klipper hører til det sydlige kompleks og fortolkes som paragnejser (dannet på jordoverfladen og senere omdannet til jordskorpen). Den granoblastiske struktur er af metamorfisk oprindelse og indikerer omkrystallisation efter eller i den sidste fase af en tidligere deformation.
Forholdet mellem felsiske (lette) og mafiske (mørke) mineraler i paragnejs varierer noget fra lokalitet til lokalitet, men generelt ser vi, at indholdet af felsiske mineraler (kvarts og feltspat) er højere end indholdet af biotit (mørk glimmer). Andelene af disse mineraler varierer i lag, hvilket giver klippen et stribet udseende i skala fra under 1 cm og fremefter.
Ser vi videre på det meste af Danmark så består det af unge aflejringer fra den yngre del af kridt, tertiær og kvartær. Bjerggrundstenene, som man finder, kan være i små sunkne områder på syd- og sydvestkysten som her, også sedimenter, der stammer fra Cambrosilur og Mesozoic (jura og kridt). De fleste af de klipper, vi har i Danmark, er løse, og det sætter deres præg på det flade landskab. Højryggene, Himmelbjerget og Møns Klint, dannes af gletsjeren i den sidste istid, hvor de løse klipper skubbes sammen i bunker og rygge. Nogle mindre bunker og rygge som denne findes også her, men du er velkommen til at lægge mærke til det. Gnejsen her har sin oprindelse fra granit, da man kan se og finde de samme mineraler i gnejsen, som man har og finde i granit. Kvarts, feltspat og biotit er de kendetegn, vi har, som det er let at forholde sig til. Krystallerne er også meget klare og lette at se fra det tidspunkt, de fik at vokse under deres dannelse med tryk og varme for at hjælpe.
Feltspat er en viktig bestanddel i dypbergartene granitt og gneis. Det er kun på det nordlige Bornholm, at grundfjeldet er blottet, men lignende bjergarter findes dybt nede under hele det øvrige Danmark. På Ringkøbing-Fyn Højderyggen er grundfjeldet kendt fra boringer ved Grindsted i Midtjylland og Glamsbjerg på Sydfyn, i hhv. 1,6 og 0,8 km dybde, mens det ved Frederikshavn i Den Fennoskandiske Randzone kendes fra 1,3 km dybde. Andre steder ligger grundfjeldet betydeligt dybere. Aldersdateringer på ca. 1150-850 mio. år fra de dybe boringer viser, at grundfjeldet her tilhører den nord-sydgående Sveconorwegiske Bjergkæde, som danner grundfjeldet i Sydnorge og SV-Sverige. Det danske grundfjeld er en del af Det Baltiske Skjold, og det består hovedsagelig af granitter og stribede, kvarts-feldspat-rige gnejser, dannet i 15-20 km dybde. Disse er dannet ved opsmeltning og rekrystallisation af et ældre grundfjeld ved temperaturer over 600 °C. Amfibolitter og glimmerrige gnejser viser, at det ældre grundfjeld opstod ved metamorfose af basalt og lerrige sedimenter.
Side informasjon dansk geologi: Bornholms grundfjeld er ældre end grundfjeldet længere mod vest i Danmark. Bornholms grundfjeld dannedes samtidig med grundfjeldet i SØ-Sverige for ca. 1750-1500 mio. år siden. Her dominerer grå, stribede gnejser og migmatitter, som skæres af en række yngre granitter: de lyse Hammer- og Vanggranitter i nord, den mørke Rønnegranit mod sydvest og den grovkornede Svanekegranit i øst. Ved senere opsprækning er basaltisk magma trængt ind og har dannet mørke diabasgange.
Loging af cachen.
For at logge cachen, skal du have besøgt koordinaterne og besvaret spørgsmålene relateret til earthcachen.
Når elementerne er samlet, sendes dem til CO for verifisering.
Du kan loge cachen straks du har sendt svarene på email. CO vil kontakte dig, hvis der er spørgsmål om svarene.
Logs uden svar modtaget via mail eller uden svar på nogen opfølgende spørgsmål fra CO vil blive slettet uden varsel eller yderligere opfølgning.
Placer ikke svarene på de spørgsmål eller billeder, der besvarer spørgsmålene i loggen.
Opgaver:
1. Besvar nedenstående spørgsmål ved at besøge koordinaterne.
A. Baseret på figuren ovenfor og beskrivelse af Plagioclase (blanding af Albite og Anortoite) og Alkalifeltspat (blanding af Kalifeltspat dvs. Orthoclase og Albite). Hvor i figuren (højre, venstre eller midt langs x-aksen) placerer du den granitiske sten, du observerer ved GZ. Begrund svaret.
B. Kan du observere nogle feltspat-årer her i klippen ved GZ?
C. Se godt på feltspatkrystallerne ved gz. Hvilken størrelse er krystallerne i mm? Som forklaret i teksten ovenfor, hvad fortæller den dig om, hvor dybt nede den dannes? Med andre ord: forbindelsen mellem dybden og den tid, klippen bruger på at køle ned, efter at den er smeltet, og krystalstørrelsen?
2. Tag et billede af dig, en personlig ting eller dine gps ved gz, uden at afsløre noget af svarene.
