Frederik Sø, maleren i mosen
-
Difficulty:
-
-
Terrain:
-
Size: 
(small)
Please note Use of geocaching.com services is subject to the terms and conditions
in our disclaimer.
Denne multi fører os baglæns gennem Frederik Søs liv. Vi starter på kirkegården ved hans gravsten. Derfra går det til alderdomshjemmet hvor han tilbragte sine sidste år. Cachen ligger med udsigt til det lille hus i mosen som han byggede af genbrugsmaterialer han tiltuskede sig rundtomkring og transporterede hjem på sin cykel. Maleren i mosen Han blev døbt Jens Karl Frederik Sørensen, men kaldte sig som maler Frederik Sø. Han blev født i Åby ved Århus i 1876. Som voksen arbejdede han som maskinarbejder på B & W i København indtil en arbejdsulykke kostede ham det ene øje. Et forlist forhold til en kvinde sendte ham på landevejen. I 1929 kom han til Ullerslev og tog arbejde som fodermester hos en hestehandler. Ansættelsesforholdet varede ikke længe fordi han lukkede alle hestene ud. Han syntes de skulle have deres frihed. Derefter slog han sig ned i Gedsbjerg Mose hvor han boede i en sivhytte foret med gødningssække. Siden lykkedes det ham at købe et stykke mosejord. Her opførte han et hus af materialer han fik foræret på gårdene i omegnen og kørte hjem på cykel. Her boede han med sin skotske hyrdehund ”Lady” og sin ged. I kolde vintre sov han sammen med begge dyr for at holde varmen. Somme tider blev huset oversvømmet. Så sov han i gummistøvler. Han levede af gedemælk, rugbrød, kartofler, tobak og de måltider han fik hos bønderne som han nu og da arbejdede for. Mosen blev hans verden, hans kongerige, som han skildrer i sin kunst. Her faldt han til ro. På grunden havde han en lille robåd med dragehoved som han sejlede omkring i mosehullerne i. Frederik Sø var autodidakt og begyndte sent i livet at male. Kunst blev for ham en lidenskab og altoverskyggende interesse. ”Man må ofre sig for kunsten, ellers opnår man intet”, sagde han. Sø er en af de få danske ægte naivistiske malere. Sø malede som han så ting. At han kun havde et øje betød at hans billeder fik et særligt perspektiv hvor vinkelrette linjer blev krumme. Når han fik besøg af kunstnere og kunstkendere gemte han de billeder af bøndergårde som han kun malede for at få til føden. I stedet viste han sine landskabsbilleder frem: mosehuller, bølgende siv, et ingenmandsland ingen andre ofrede opmærksomhed. Hans billeder er som naturen selv sat i ramme, ru på overfladen, så man nærmest føler jorden. Også farvernes spil havde han en fin fornemmelse for. Bl.a. Ernst Syberg besøgte Frederik Sø i hans mose. Sø slog igennem i 1930´erne. Hans malerier blev købt af Undervisningsministeriet og af I W Larsen-samlingen der siden er blevet indlemmet i Fyns Kunstmuseum. Et af hans værker hang i Snapsetinget. Da han udstillede i Forum i Odense i 1936, mødte han og talte med Chr. X. Sø inviterede majestæten til at besøge sig. Da Chr. X viste interesse for et billede, opfordrede Sø ham til at købe det. Siden malede Sø et billede af sit møde med kongen. Frederik Sø beskrives som en garvet, vejrbidt mand med jernhelbred. Han gik i en lang, sort diplomatfrakke der engang havde været sort, blå maskinbukser, en gammel, flad hat og et højrødt tørklæde og havde bare ben i gamle, udtrådte sko. De der kendte ham har beskrevet ham som ”en ydmyg sjæl”, ”ren af hjertet”, et menneske der havde bevaret sin troskyldighed. I reglen var han rolig, venlig og omgængelig, livlig og høflig. Men han brød sig ikke om turister og nysgerrige. For at holde dem væk begyndte han at tage entre til sine enemærker: voksne 50 øre, børn 25 øre. Hvis fremmede nærmede sig, kunne han finde på at skyde op i luften. Han sov med en økse ved sin seng. Sø var i almindelighed respekteret på egnen, men så særpræget at egnens unge kunne finde på at mobbe ham. Han tog for sig at de våde varer når lejlighed gaves. Rent galt gik det da han på vej hjem fra en udstilling i København i fuldskab og kådhed sprang overbord fra Storebæltsfærgen og kun med nød og næppe blev reddet. Da Frederik Sø i juli 1946 fyldte 70, udlånte kromanden borde der blev opstillet i haven. Malerier blev stillet udenfor for at pynte. Naboerne dukkede op med fødselsdagskringle, lagkager og blomster samt en kasse øl. Den sidste tog Sø først hul på. Sine sidste 3-4 år tilbragte Frederik Sø på alderdomshjemmet i Ullerslev, hvor han glædede sig over den pleje han fik. ”Vorherre har holdt sin hånd over mig, så jeg har været verdens lykkeligste menneske”, udtalte han. Men han savnede sin frihed. De andre gamle forstod ikke hans kunst, og der var langt mellem bajerne. Han døde som 80-årig i 1957. Forinden lavede han et udkast til en meget speciel gravsten i natursten. Stenen blev lavet i starten af 1960´erne og sat på hans grav ved stien der fører til indgangen i Ullerslev Kirke. (kilder: artikelsamling fra samtiden, findes på Lokalhistorisk Arkiv, Ullerslev). Short version in English This multi takes you backwards through some stages of the life of the autodidact, naivistic painter Frederik Sø´s life. The painter in the moor. Frederik Sø (Karl Frederik Sørensen) was born in 1876 in the village of Åby near Århus. He worked at the shipyard of B & W in Copenhagen as a mechanic until he lost an eye in an industrial accident. A broken relationship sent him on the tramp. He appeared in Ullerslev in 1929 where he settled in a hovel of rushes lined with sacks at the moor of Gedbjerg. He managed to buy a patch of land in the moor on which he built a small house from materials he got from the farmers he worked for now and then. All materials he transported on his bicycle. He lived economically from bread, goat cheese, potatoes, rye bread and the meals farmers might give him. He had a Scottish sheepdog named Lady and a goat. To keep warm in the winter the three of them slept together. He had an iron constitution. He drank. Once on his way home from an exhibition in Copenhagen he was so drunk that he jumped off the ferry crossing The Great Belt. He only just got saved. Usually he was friendly and polite, but he did not like tourists and prying people. He might shoot into the air if someone entered his land. He also tried to charge admission. The patch of moor became his kingdom which he reproduced in his pictures. He was very serious about his art. He painted what he saw. As he had only one eye, his paintings got a special perspective where right angles became curved. His paintings were like nature itself in a frame. You could almost feel the texture of the earth. He also had a special way with colours. His works were bought by the Ministry of Education and by respectable art collections. At an art exhibition in Odense in 1936 he met King Chr IX whom he invited to his house. It did not come to that, but Sø painted a picture of his meeting with the king. When farmers commissioned him to paint a picture of their farms, he did so, but if his art friends came visiting, he would hide these pictures away and instead show them paintings of the nature of his moor. The last three or four years of his life he spent at the old people´s home in Ullerslev. He was pleased with the nursing he received, but lacked his freedom and some beer. The other residents did not understand his art. During these years he made a sketch of a very special gravestone in unhewn stone which was made and placed on his grave some years after his death in 1957, 80 years old. "God always protected me, I have been the happiest man in the world!, he said.
Additional Hints
(Decrypt)
yriraqr urta/urqtrebj