Dyr og planter
Området er et eldorado for fugle. Fra fugletårnet i området kan fugle opleves året rundt. Småfugle i krattene, engfugle, ænder og gæs ved vandhullerne. Sølvhejren står på lur efter fisk. Ravne er tydelige at høre. Viben bebuder forårets komme med flot luftakrobatik. Den lille flagspætte er energisk i søgen efter føde. Man kan heldig at se tårnfalk, musvåge og den største af dem alle - HAVØRNEN!
Der er etableret nye små vandhuller på arealet for at forbedre levevilkår for padder, bl.a. stor og lille vandsalamander. Grøn frø, brune frøer og snoge holder også til omkring vandhullerne. Snogen er en ugiftig slange, som kendes på sin sortgrå krop med to hvidgule pletter i nakken.
Dele af området har været dyrket frem til omkring 2010, men der er også rester af ældre naturtyper som fx på de højereliggende arealer, hvor der nogle steder er udvikling mod overdrev. I de lave engområder er der steder med indslag af den sjældne naturtype rigkær. Et rigkær er rigt på kalk og plantearter. I Lysebro Mose finder du blandt andet mange arter af star, maj-gøgeurt, eng-forglemmigej, vinget perikon, engkarse samt flere arter af mynte og ranunkel. De mange plantearter gør rigkæret værdifuldt for insekter, ikke mindst de høje nektarplanter som hjortetrøst, angelik og dueurt.
Dyrene i folden udfører et vigtigt arbejde med at genskabe et mere artsrigt rigkær. Når rigkæret afgræsses, forhindrer dyrene at kæret gror til og forsumper. Det er til glæde for de sjældne plantearter, insekter og andre smådyr.
Området er udpeget i henhold til Ramsarkonventionen. Det er optaget på konventionens liste pga. dets særlige betydning som levested for vandfugle. Området er også fuglebeskyttelsesområde og habitatområde. Disse områder indgår i Natura 2000, som er et netværk af beskyttede naturområder i EU. Læs mere på Miljøstyrelsens hjemmeside.
Historie
I dag ligger et par huse på kanten af Lysebro Mose, men mange mennesker besøger det specielle landskab som er et oplagt udflugtsmål på cykelturen eller udflugten. Foruden de mange synlige gravhøje i indhegningen er der dog flere skjulte kulturspor, der vidner om, at området har en meget lang og kontinuerlig kulturhistorie. Det første spor af mennesker her er fundet af en barmoseøkse, der rækker tilbage til jægerstenalderens ældre del, Maglemosekulturen, 9.000 – 6.000 år f.Kr.
Beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed
Det er ikke kun i dag, vi synes godt om adgang til vand, skov, en god udsigt og indkøbsmuligheder. Det har altid tiltrukket mennesker. I den ældre stenalders yngste fase, Ertebølle Kulturen, 5.400 – 3.950 år f.Kr. var landskabet noget anderledes end i dag. Vandet stod højere, så bakkerne her var småholme i et større moseområde. Skov og vand bød på mad og mosen sikkerhed fra fjender, lige som holmene gav læ og samtidig udsigt til fjenden.
Det er på en af disse holme, at den kendte og meget rige Godsted-boplads fra samme periode ligger. Her er fundet rav dekoreret med bore-ornamentik, flintredskaber af usædvanlig god kvalitet, keramik og redskaber fremstillet af ben og tak fra kronhjort. Det er en indlandsboplads, hvorfor den er forholdsvis sjælden i Ertebøllekulturen, hvor befolkningen overvejende havde bopladser ude ved kysten.
Flinten fortæller
Fire steder i området er også fundet en lang række flinteafslag, herunder mange større skiver, to flækkeblokke og blokafslag. Endvidere er der fundet et spidsvåben og en skiveøkse. Hvor der er koncentrationer af flintredskaber og flintaffald, kan man argumentere for, at der er tale om bopladser.
53 høje
Lågen fra P-pladsen åbner sig mod en samling af ikke færre end 53 gravhøje. Denne type gravplads er ikke et helt ukendt fænomen, men mange er blevet pløjet væk gennem tiden. Området var tidligere skovbevokset, og det har uden tvivl bevaret højene. Gravpladsen kan med stor sandsynlighed have været endnu større. Gravhøjene blev i 1852, og et par af dem blev udgravet i 1904, uden at man fandt noget i dem. Højene er formentlig fra yngre bronzealder, 1000-500 f.Kr., hvor man benyttede sig af ligbrænding.