Dansk Forsorgshistorisk Museum, Rosenkildevej 59, 4200 Slagelse
er et af de største museer i Norden omhandlende de udviklingshæmmedesg historie fra dårekiste til egen bolig.
I 20 udstillinger (flere undervejs) i det gamle centralkøkken og centralvaskeri på Andersvænge, fortæller Dansk Forsorgshistoriske Museum om en sort plet i danmarkshistorien og om livet på åndssvageanstalten. Museet rummer også en udstilling om kvindeanstalten på Sprogø og om de grønlandske udviklingshæmmede, der blev sendt til Andersvænge.
Læs evt. mere på:
www.forsorgshistorien.dk
eller se:
Facebookgruppen: Forsorgsmuseum på Andersvænge
Åbningstider:
Torsdage kl. 10 - 14
Søndage kl. 13 - 15
Museet drives af: Støtteforeningen for Dansk Forsorgshistorisk Museum og det daglige arbejde varetages for tiden af 14 frivillige, der alle er pensionerede medarbejdere fra den tidligere Åndssvageforsorg.
De åndssvages historie - fra genstand til menneske
Internering og tvangssterilisationer var kendetegnende for Dansk Åndssvageforsorg i perioden 1934 - 1959. Såkaldte minusindivider skulle uskadeliggøres så de ikke fødte degenererede børn. Frygten var også stor for, at de gennem deres letfærdige moral skulle formere sig i stor hast og også at de ved deres letleven skulle kunne starte epidemier af kønssygdomme. I dag ved vi at mange af dem blot var sølle stakler på samfundets bund, der hutlede sig igennem tilværelsen og fik samfundets onde øjne på sig. Denne gruppe, der kaldtes de arbejdsføre, var i høj grad med til at opretholde livet på anstalterne gennem hårdt arbejde i blandt andet landbrug, gartneri og som hjælpepersonale. Omkostningerne ved anstalternes drift kunne på denne måde holdes nede.
En anden gruppe, der havnede under åndssvageforsorg, var de såkaldte asylister. Det var svært handicappede åndssvage, mange også med fysiske handicap. De blev betragtet som uduelige og ubrugelige og skulle blot opbevares. Mange levede et liv fastspændt til sengen, en bænk eller en stol og boede på overfyldte afdelinger med store sovesale.
En ny åndssvagelov i 1959 ændrede totalt synet på åndssvage. Det såkaldte normaliseringsprincip skulle sikre de åndssvage en tilværelse så nær det normale som muligt og i sin yderste konsekvens som tilfældet er i dag, give dem de samme rettigheder som alle andre i det danske samfund.
I dag kalder vi de åndssvage for mennesker med udviklingshæmning eller blot ved deres navn.
Andersvænge
Med udgangspunkt i den gamle åndssvageanstalt Andersvænge i Slagelse fortæller Dansk Forsorgshistorisk Museum historien om den danske åndssvageforsorg.
Andersvænge blev under dramatiske omstændigheder taget i brug i april 1940, da den tyske besættelsesmagt ønskede at bruge den nyopførte anstalt til kaserneformål.
Fra anstalten Hüberts Minde i København overflyttede man i hast 375 stærkt plejekrævende åndssvage til Andersvænge, der var beregnet til 250 selvhjulpne åndssvage. Andersvænge blev udbygget og havde på et tidspunkt over 700 åndssvage beboere.
Andersvænge har igennem tiderne været en af de absolut største arbejdspladser i Slagelse.
