Bemærk:
Dette er en earthcache og der er altså ingen fysisk beholder på stedet. I stedet skal du sende svarene på nedenstående spørgsmål til os.
Rønnerne på Læsø
Rønnerne på Læsø er ikke gamle nedslidte huse, men et marskområde på den sydlige del af Læsø. Ordet Røn kommer af 'røse' som betyder stenrev. Det er Danmarks 2. største marskområde, men hvor marsklandskabet ved Vesterhavet dannes af tidevandets aflejringer, så er det en helt anden proces, der skaber marsklandskabet her på Læsø.
Under sidste istid var jordskorpen presset ned af de kilometer tykke ismasser. Da isen forsvandt begyndte jordskorpen at udvide sig igen og løftede sig derved opad igen. Islaget var tykkest mod nordøst – og dermed altså over Læsø – og her udvidede jordskorpen sig mest. Og faktisk udvider den sig stadig, så landet hæver sig ca. 3 mm om året på Læsø. I Frederikshavn er det 1-2 mm og så aftager landhævningen sig ned gennem Jylland. Når landet løfter sig, ændrer vandlinjen sig også. Faktisk har man fundet ud af, at Læsø vokser med omkring 20 ha – det meste ved Rønnerne - hvert år.
Hvis man gravede ned gennem Rønnerne, ville man først finde et ca 1 meter tykt lag sand, der er aflejret mens området stadig lå under vand og derefter et op til 180 meter tykt lag vandstandsende lag ler - Yoldialer - fra sidste istid. Dette vandstandsende ler gør, at når Rønnerne bliver oversvømmet af havvand, så bliver sandlaget fyldt med havvand med et saltindhold på ca. 3%. Når solen så fordamper vandet, stiger saltindholdet i dette lokale højtliggende grundvand til 12-14%. Det er dette vand, der bruges til saltsydning.
Det tykke vandstandsende lag ler indeholder mange store sten. De blev ført til området under sidste istid – ikke som de fleste andre steder med gletcherne, men i isbjerge, der løsrev sig fra den svenske og norske kyst. Da isbjergene smeltede, sank stenene ned i lerlaget.
For ca. 1000 år siden havde området syd for Læsø så hævet sig så meget, at et lavvandet område med en række små stenrev dukkede op. Stenrevene blev dannet af sten, der var blevet vasket fri af leret og som var så store, at bølgerne ikke kunne flytte dem. I stedet blev stenene skubbet sammen af havis i drift og isskruninger. Stenene blev skubbet sammen i 6 stenrev, der siden kom til at danne vækstcentrene for Langerøn, Kringelrøn og Færøn. Ved disse stenrev samlede sandet sig stille og roligt og efterhånden groede de til med strandengsvegetation. I de følgende århundreder fremstod de som 3 selvstændige øer med floder mellem sig, men i dag er de vokset sammen med Læsø og fremstår derfor som en del af øen.
For ca. 900 år siden opstod Hornfiskrøn omkring det noget større stenrev ved navn Engelskmandens Grav. Det er Danmarks største stenrev omgivet af yngre land. Endnu er Hornfiskrøn en selvstændig ø, som man skal vade gennem vandet for at komme ud til, men mon ikke også den over tid bliver landfast med Læsø. For at logge denne earthcache skal du ikke ud på Hornfiskrøn, men vi kan kun opfordre til at prøve kræfter med turen gennem vandet og dermed muligheden for at se Engelskmandens Grav. Vi har lavet et ekstra WP med Engelskmandens Grav ligesom Saltstenen ude i vandet har fået et.
Ud over landhævningen har også jordskorpens bevægelse betydning for at forme Rønnerne. Dybt under Rønnerne findes der forkastninger i undergrunden (sprækker), hvorfra gassen metan strømmer ud. Når metan nærmer sig overfladen omdannes den til svovlbrinte. De store ’floder’ eller vandområder i Rønnerne ligger lige over disse forkastninger og man mener, at det er den giftige svovlbrinte, der forhindrer vandområderne i at gro til med planter.
Ved mange earthcaches skal man måle højden over havniveau – her på Rønnerne ser det helt fladt ud. Men det er ikke helt fladt, men alligevel så fladt, at det er svært at måle med en gps. En anden måde at få en ide om, hvor højt man er over normal vandstand i havet, er at se på områdets planter. Den ændrer sig nemlig inden for få cm i højden! Således dominerer Kveller ved 0-5 cm forskel, tætblomstret hindebæger dominerer ved en forskel på 5-10 cm. Ved en forskel på 10-40 cm findes flere salttålende planter som strandmalurt, strandvejbred, annelsgræs og engelskgræs, 40-100 cm er tue-enge med de gule engmyrers tuer og over 100 cm græs- og lynghede.
For at logge denne cache, skal du besøge 4 WPs, hvor du skal finde svar på nedenstående spørgsmål og sende svarene til os via Geocaching.com. Du må gerne logge cachen som fundet uden at vente på svar fra os. Vi skal nok vende tilbage, hvis der er noget vi ønsker at få uddybet.
WP1 Start Pigestenen finder du på N57 13.622 E010 59.398
Beskriv pigestenen. Læg vægt på farve, kornstørrelse, evt. krystaller - Pigestenen var i øvrigt svensk inden den kom til Læsø!
Kig på vegetationen og se om du ud fra planterne kan bestemme, hvor højt over vandniveau Pigestenen ligger.
WP2 Bette Pigesten finder du på N57 13.516 E010 59.537
Måske er dette Bette Pigesten – måske er det en anden sten, der har det navn. Selv de lokale er ikke enige i hvilken sten det handler om.
Opgave: Beskriv også her stenen og sammenlign med Pigestenen ved WP1. Er det samme stentype?
Kig igen på vegetationen og se om du ud fra planterne kan bestemme, hvor højt over vandniveau Bette Pigesten ligger.
WP3 vandfyldt område i Rønnerne finder du på N57 13.252 E010 59.670
Beskriv bassinet. Læg f.eks. vægt på at beskrive overgangen fra land til vand. Dybden på bassinet. Hvis der er sten her, er de så af samme type som Pigestenen ved WP1?
Kig igen på vegetationen og se om du ud fra planterne kan bestemme, hvor højt over vandniveau bassinet ligger.
WP4 Vandkanten fandt vi på N57 13.136 E010 59.805
Her på overgangen mellem land og vand skal du beskrive overgangen. Du kan f.eks. lægge vægt på disse ting – men andet er også meget velkomment: Er overgangen glidende, brat eller noget 3.? Er der sand i området? Er der sten? Er de samme slags som Pigestenen?
Sammenlign med det vandfyldte bassin ved WP3. Ser det ens ud?
Kan du finde Kveller i området?
Ekstra WP's til de, der ikke kan få nok!
WP5 Saltstenen på N57 12.998 E010 59.970
Endnu en stor sten i området. Har et lille krater på toppen, som ind imellem fyldes med saltvand. Når vandet fordamper ligger saltet tilbage - deraf navnet på stenen.
WP6 Engelskmandens Grav på N57 12.183 E011 00.390
Her ses det store stenrev. Og navnet på stedet kommer af, at det forlyder, at der ligger en englænder begravet under den største sten.
Kilder: Peter Vestergaard: Rønnerne på Læsø i Naturen i Danmark, Fenchel, Larsen, Vestergaard, Friis Møller og Sand-Jensen (red.), 2006-13, Gyldendal.</ br> Hæftet Geoviden – Geologi og Geografi – blad nr. 2/2017: Læsø – Opståen, kysttilvækst, klima, vegetation, bosættelse og saltindustri udgivet af Geocenter Danmark.
www.naturturist.dk/roennerne/roenner.htm
www.naturturist.dk/roennerne/roenner.htm
https://www.geus.dk/udforsk-geologien/ture-i-naturen/kaempesten/store-pigesten/
Planter: http://www.mitfanoe.dk/index.php/da/fanos-natur/biotoper/plantelivet-pa-stranden/strand-flora