- Dette er en Earth cache og den har derfor ingen fysisk log. Se nedenfor hvad du skal gøre for at logge den. HUSK ET MÅLEBÅND OG GERNE ET FORSTØRRELSES GLAS.
- Please note this is an Earth cache, which do not have a physical log. It is only available in Danish. PLEASE BRING A MEASURE TAPE AND A MAGNIFYING GLASS.
På havnen i Hornbæk blev der i 2015 afsløret et mindesmærke, Norskestenen, med en spændende historie, både historisk og geologisk. Historien om stenens vej til Danmark kan du læse til sidst i cachebeskrivelsen for her det vigtigste stenens geologi. I Februar 2021 blev stenen fjernet pga. ombygning af havnen. Endelig i Juli 2023 har stenen fået ny placering på havnen og er dermed klar igen til besøg.
Dolomit og hornblende
Denne cache vil lære dig noget om dolomit og hornblende som Norskestenen består af. Stenen er geologisk ret speciel. Den stammer fra Norge, nærmere bestemt fra Sandtorg og beskrives både af danske og norske geologer som udsædvanlig.
Den lyse grundmasse på Norskestenen består hovedsagelig af mineralet dolomit. Dolomit er en kalkbjergart, hvor over 50 % (vægtmæssigt) består af mineralet dolomit - navnet bruges både om en bjergart og et mineral. Dolomit ligner kalksten og kan ikke altid uden videre kendes fra disse, selv om farven er blegere ofte grålig. Stenen har fordybninger/huller, hvori man med en lup kan se gullige krystaller.
Dolomit dannes ved dolomitisering af kalksten og mergel. Det opstår ved påvirkning af kalk med magnesiumholdigt vand oftest på havbunden, men også med magnesiumholdigt grundvand på land. Store dele af de palæozoiske kalksten i Østersø-lavningen er dolomitiserede. Dolomit kan forveksles med Faxekalk, der dog har koralstokke i hullerne, ikke krystaller.
De store, næsten sorte korn i Norskestenen består af mineralet hornblende. Hornblende er det vigtigste medlem af mineralfamilien amfiboler. Hornblende er sort, skinnende og har to spalteretninger og er ret hård i overfladen. Hornblende danner langagtige rektangulære korn. Hornblende dannes i magmabjergarter der dannes ved lavere temperaturer. Udsættes Hornblende for høje temperaturer, vil det omdannes til augit. Augit har også to spalteretninger er sort, men er mat og skinner ikke. Krystallerne er typisk brede og korte. Augit dannes ved høje temperaturer over 1100 grader celsius.
Dolomitten har på et tidspunkt været udsat for metamorfose, altså en påvirkning der har omdannet eller ændret stenen. Norskestenen er på et tidspunkt blevet varmet op nede i jorden. Opvarmningen medførte, at ler og andre urenheder i dolomitten gik i forbindelse med vand fra indtrængende magma og dannede dermed de smukke, sorte krystaller.
Eksempel på Dolomit (ikke fra Norskestenen):
Eksempel på Hornblende (ikke fra Norskestenen):
Er Norskestenen norsk?
Ved Sandtorg består klipperne af granit, så stenen må være transporteret til stedet udefra, sandsynligvis ført med af istidens gletsjere. Lag af dolomit forekommer almindeligt i Norge, ikke mindst i de centrale og nordlige dele af den norske fjeldkæde, der nu officielt har fået et nyt navn: Nordryggen. Trods flere forespørgsler er det dog ikke lykkedes geologer at finde frem til et område i fjeldkæden, hvor stenen med det meget specielle udseende kunne stamme fra.
Spørgsmål:
Det er nu din opgave at lave en grundig undersøgelse af stenen og svare på nedenstående spørgsmål.
1. Hvor stor er stenen på den længste led?
2. Beskriv stenens overflade (farver, beskaffenhed er den jævn, porøs eller andet)?
3. Fra ovenstående tekst ved vi at dolomit kan forveksles. Undersøg stenen og giv mindst to beviser på at der rent faktisk er tale om dolomit.
4. Vi ved også at krystallerne i stenen er hornblende, men de kan også forveksles. Undersøg stenen og giv mindst to beviser på at der er tale om hornblende.
5. Da stenen på et tidspunkt blev udsat for metamorfose i form af opvarmning, tror du stenen blev mere end 1100 grader celsius varm (begrund dit svar)?
6. Er foldningerne i stenen opstået før eller samtidig med krystallernes dannelse?
7. Hvor stort er det største korn af Hornblende du kan finde? Længde og bredde. Kig på hele stenen også toppen.
8. På hvilken side af stenen finder du den indhuggede inskription?
9. Tag et billede af dig selv, din GPS eller en personlig ejendel ved info-skiltet nær stenen.
Du behøver ikke vente på svar før du logger online. Jeg skal nok kontakte dig, hvis der mangler noget. God fornøjelse.
Stenens vej til Danmark
Det hele begyndte i 1931, da damperen P.N. Damm af København sejlede sydover langs Nordnorges kyst. Skibet var på vej til England med en ladning træ, det havde taget om bord i Arkhangelsk, Rusland.
Den 3. september stødte skibet pludselig på grund ud for den lille by Sandtorg, Norge, mens det i diset vejr sejlede gennem det smalle farvand Tjeldsundet mellem Lofoten og fastlandet. Stødet var så kraftigt, at en stenblok på fire tons kilede sig fast i stævnen.
Skibet kom fri ved egen hjælp og kunne sejle til den nærliggende by Lødingen, hvor revnerne i skroget blev tætnet. Assurandørerne og rederiet besluttede, at den egentlige reparation skulle foretages på Helsingør Værft, hvor skibet var blevet bygget året før.
I værftets dok blev stenen fjernet, og damperen blev repareret, hvorefter den fortsatte med sin last til England.
Stenen i haven
Skibsreder H. Christensen fik den store sten fragtet til sin sommervilla på Øresundsvej i Hornbæk. Stenen blev placeret i haven og fik en inskription. Stenen stod i forhaven i flere år, indtil husets næste ejer Tage Weeke i 1943 fik den gravet ned på stedet og dækket til.
Her kunne stenen have ligget gemt og glemt i al evighed, hvis det ikke havde været for de to skibsinteresserede helsingoranere Børge Christensen og Jørgen Hovgaard. I Børge Christensens omfattende samlinger af skibsbilleder stødte de på flere fotos af den indkilede sten i damperens skrog.
Frem i dagens lys
I 2014 besluttede Jørgen Hovgaard at undersøge sagen nærmere og kontaktede husets nuværende ejer, Elsebeth Weeke. Hun gik ud fra, at stenen stadig måtte befinde sig et sted i havens jord, og hun tilbød at forære stenen til Hornbæk Havn.
Havnens bestyrelse så straks muligheden for at få et særpræget vartegn til havnen og sagde ja til tilbuddet. Med velvillig hjælp fra Hornbæk Turistforening og andre sponsorer blev stenen gravet fri, og der blev støbt et fundament til den på Vestre mole. Den 17. maj 2015, på Norges nationaldag, blev stenen afsløret ved en højtidelighed på Hornbæk Havn og fik navnet Norskestenen.
Kilder:
Helsingør Leksikon
Jørgen Hovgaard: Norskestenen på Hornbæk Havn
Mailkorrespondance med Museumsbetyrer, Lektor emeritus Niels Hald, Danmarks Naturhistoriske Museum
Ole Johnsen: Mineralernes verden. Gads Forlag.
Sten i det danske landskab. Per Smed. Højers Forlag 4. udgave, 1 oplag, 2016.
Danske strandsten - en guide. Troels V. Østergaard. Gyldendals Forlag, 1. udgave 1. oplag, 2015
denstoredanske.lex.dk