Denne multi tager Jer på en rundtur rundt i Kværndrup.
Løsningen til denne multi findes ikke i teksten,
Bakkelunden – en oase i Kværndrup by Af Edvin Larsen Når talen falder på Bakkelunden, giver det forskellige associationer afhængig af alder og ikke mindst, hvor længe vedkommende har boet i Kværndrup. Siden 1950 har Bakkelunden hvert år frem til 2013 lagt plæne til Borger- og Erhvervsforeningens årlige fugleskydning den sidste lørdag i skolernes sommerferie. Da Kværndrup Ugen for første gang så dagens lys i 2009 (uge 19), blev den indledt med en friluftsgudstjeneste i Bakkelunden. I årene herefter har Bakkelunden fungeret som ”kirkerum” for friluftsgudstjenesten, som er blevet en tradition ved åbningen af Kværndrup Ugen. Men gennem mange år har Bakkelunden ført lidt af en henslængt tilværelse, hvor byens børn har været de flittigste brugere og med jævne mellemrum anvendt den til leg og ikke mindst kælkning, når vinteren har budt på sne. Kværndrups udskiftning fandt sted i 1801. I forbindelse med udskiftningen blev flere gårde flyttet ud fra byen, hvilket betød, at der blev brug for grus til byggeri. Da kirkebanken og Stejlebjerg bedre kendt som ”Svenskehøjen” er en del af en ås, som rummer store mængder grus, blev kirkebanken udlagt som fælles grusgrav for sognet. Da grusgraven hen imod slutningen af 1800-tallet var blevet tømt for grus, blev den anvendt til offentlig losseplads. Tanker om et lystanlæg Begreberne byfornyelse og modernisering er ikke af nyere dato. Historien viser, at der til alle tider og med års mellemrum har været brug for byfornyelse. I begyndelsen af 1900-tallet blev denne tanke aktuel i Kværndrup by. I sidste halvdel af 1800-tallet var det ikke usædvanligt, at enhver købstad med respekt for sig selv fik et lyst- eller parkanlæg. Det tog stationsbyerne i den samme periode ved lære af. Som stationsby havde Kværndrup sin største vækstperiode såvel i bebyggelse som i befolkningstal i perioden fra 1900-1920. Tanken var derfor ikke fjern, at Kværndrup måtte have et lystanlæg. I sommeren 1904 indkaldte en række ildsjæle med førstelærer Jens J. Fausing i spidsen sognets beboere til møde på Kværndrup Hovedskole. Da deltagerne fandt ideen om et lystanlæg god, blev der nedsat et udvalg med Fausing som formand. Udvalget havde til formål ”At arbejde for, at en fælles grusgrav på kirkebanken blev omdannet til lystanlæg”. Udvalgets første opgave var at få sognerådet med på ideen. Dette voldte dog ikke problemer, hvorfor arbejdet hurtigt kunne gå i gang. Udvalget opfordrede herefter sognets beboere til uden vederlag (det man i dag kalder frivilligt arbejde) at hjælpe til med etablering af lystanlægget. Opbakningen hertil var stor. Efter omkring 175 arbejdsdage havde sognets beboere under ledelse af husmand Peder Kehler, Babbeshus i Gultved forvandlet grusgraven fra losseplads til lystanlæg. I løbet af foråret 1905 blev området beplantet med 1700-1800 træer skænket af Julius greve Ahlefeldt-Laurvig-Bille, Egeskov. I dag ses flere af disse store bøgetræer som randbeplantning omkring Bakkelunden. Men der var også udgifter til hegn, indgangsportal, lysthuse og flagstang. Et spillegilde i Kværndrup Forsamling samt en række gaver fra sognets beboere gav omkring 400 kr., som rakte til dækning af ovennævnte udgifter. Indvielse af Bakkelunden 9. juli 1905 blev lystanlægget indviet og fik navnet Bakkelunden. Udvalget blev herefter nedlagt, og i stedet dannedes foreningen Bakkelunden. Det var nærmest en selvfølge, at foreningens første formand blev initiativtageren, førstelærer Jens J. Fausing. Lærer Th. N. Holt skrev senere en sang om Fausing. I den hed det: Men Sagen fik en bærer saa virkeglad og tro; det var den gamle Lærer med Virketid for to. Thi Fausing kendte ikke til otte Timers Dag; i slige nye Skikke han aldrig fandt Behag. (visit link) Bakkelundens formænd Formændene har igennem alle årene været beboere i Kværndrup by. Fausing blev i 1913 efterfulgt af gårdmand Knud Hansen. I 1917 blev formandshvervet overtaget af ølhandler A. Bendixen, som i 1919 blev afløst af gårdmand Christian Pedersen. Christian Pedersen afløstes i 1922 af gårdmand Mogens Pedersen, som blev på posten i to år. Hans efterfølger i 1924 var gårdejer Jørgen Buch, som i 1940 overlod roret til savværksejer Hans Henning Hansen. I 1943 valgtes karetmager Thorvald Hansen som ny formand og fungerede som sådan frem til foreningens nedlæggelse i 1945. Bakkelundens anvendelse før i tiden Lystanlægget blev fra starten flittigt brugt af sognets mange foreninger. Kværndrup Skytte- og Gymnastikforening arrangerede opvisninger, Kværndrup Sangforening, som var stiftet samme år som gymnastikforeningen i 1866, benyttede Bakkelunden til de fleste af foreningens fester. Foreningens 70 års jubilæum i 1936 blev afholdt i Bakkelunden. Samtidig med Bakkelundens etablering så en ny forening dagens lys i Kværndrup. Det var Kværndrup Sogns Ungdomsforening, som blev dannet ud fra skytte- og gymnastikforeningen, der ikke længere så sig i stand til at tage sig af det folkelige oplysningsarbejde pga. arbejdet med gymnastikken. Mange af ungdomsforeningens ca. 20 årlige møder blev i sommerhalvåret afholdt i Bakkelunden. (visit link) Bakkelunden var et lystanlæg, som sognets beboere satte stor pris på. Og helt frem til begyndelsen af 1930’erne blev ”søndagsudflugten” med medbragt madkurve og kaffe henlagt til dette anlægs borde og plæner. Herefter aftog brugen. (visit link) H.C. Frydendahl skriver i Kværndrup Sogn (1943), at skolens elever på Fausings fødselsdag den 10. juli blev inviteret i Bakkelunden til ”de lange Chokoladeborde”, som ventede dem der. Det var heller ikke ualmindeligt, at enkelte af skolens undervisningstimer på varme skoledage blev henlagt til denne grønne plet midt i Kværndrup by. En tradition som er fortsat helt frem til vor tid. Nye tider I 1945 fik Kværndrup sin Borgerforening. Man havde forsøgt sig allerede i 1912, men efter fem år gik foreningen ind. Bestyrelsen for foreningen Bakkelunden fandt det i 1945 passende at nedlægge foreningen og overdrage lystanlægget til den nystartede Borgerforening (vers.2.0), og siden 1945 har denne forening haft hovedansvaret for Bakkelunden i samarbejde med diverse sogneråd og kommunalbestyrelser. At Borgerforeningen virkelig tog ansvaret på sig ses af, at Jens Pelle (mælkemand) og bestyrelsesmedlem i Borgerforeningen førte tilsyn med Bakkelunden. Et tilsyn, som også medførte, at stierne blev luget for ukrudt og revet op til søn- og helligdage. Borgerforeningen tog i 1950 fugleskydning på programmet. Helt naturligt blev denne aktivitet henlagt til Bakkelunden. Gennem årene har mange ”fugle” måttet lade livet her denne ene dag om året. Fugleskydningen i Bakkelunden var en dag for hele familien. Efter fugleskydningen mødtes man til fællesspisning og dans i Kværndrup Forsamlingshus. Kl. 24.00 sluttede festen i forsamlingshuset. Herefter gik deltagerne i fakkeltog til Bakkelunden, hvor faklerne blev kastet på bålpladsen. Medens faklerne brændte ud, sang man, og Borgerforeningen gav en ”håndbajer”. Gennem en årrække var det også ved fugleskydningen, at Borgerforeningen afslørede ”Årets Kværndrupper”. Dette skete første gang i 1983. Interessen for deltagelse i den årlige fugleskydning har siden årtusindeskiftet været dalende. Det fik foreningen til at tage fugleskydning af programmet i 2013. Mange af sangforeningens aktiviteter, som havde med musik at gøre, var gennem årene blevet henlagt til Bakkelunden. Det fik Borgerforeningen til i begyndelsen af 1990’erne at søge Egeskov Markedsforening om støtte til opførelse af en musikpavillon i Bakkelunden. Musikpavillonen blev indviet den 30. maj 1992 under stor festivitas. Rammerne var nu bragt i orden, desværre har tiden ikke været til, at musikarrangementer - som i sangforeningens dage - har kunnet gennemføres. Men måske er der lysere tider på vej, for i 2015 blev der i forbindelse med Kværndrup Ugen afviklet koncert bl.a. med Faaborg-Midtfyn Kommunes Musikskole og elever fra Tre Ege Skolens Kværndrup afdeling. Af andre tiltag fik Borger- og Erhvervsforeningen i 2010 etableret en ny permanent toiletbygning samt en ny pergola udført af frivillig arbejdskraft. Men Bakkelunden er meget andet end fugleskydning og friluftsgudstjeneste. Den har gennem årene været anvendt til 1. majmøder og grundlovsmøder, og medens Kværndrup Skole endnu var en overbygningsskole med 9. og 10. klasse, har afgangseleverne gennem flere år afholdt festen den sidste skoledag i denne lokalitet. Og inden for de senere år har Bakkelunden også lagt græs til det daglige hundetræf, hvor lokale borgere sætter hinanden i stævne i de tidlige morgentimer. Som noget helt nyt har Kværndrup Borger- og Erhvervsforening i de senere år inviteret dagplejen og byens to børnehaver til komsammen i Bakkelunden i perioden november – januar. Her serveres saftevand, varm kakao og æbleskiver, og der leges og hygges. Bakkelunden har siden 2011 været en del af byfornyelsesprojektet, hvilket har ført til, at flere ting er blevet renoveret i Bakkelunden. Belysningen er blevet ændret. Ved scenen er pergola og opbevaringsrum blevet repareret, og en række store træer, som blev plantet for godt og vel 100 år siden, da Bakkelunden blev anlagt, er blevet fældet. Indgangen til Bakkelunden har fået en ny smedejernslåge. Alt dette er sket ud fra en vision om IGEN at gøre Bakkelunden til et udendørs møde- og værested for lokalsamfundet. Om dette lykkes, kan kun tiden vise. (visit link) (visit link) Lige neden for indgangen til Bakkelunden står en mindesten for dens skaber, Jens J. Fausing. Stenen er oprindelig den gravsten, som stod på hans gravsted på Kværndrup Kirkegård. Stenen blev i 1967 placeret i Bakkelunden. Tiden i dag er en ganske anden, end dengang Bakkelunden blev til. Det kan være et håb, at Bakkelunden – Kværndrup bys lille oase - i de kommende år vil opleve en renæssance, som vil give stedet nyt liv i form af forskellige aktiviteter. Rammerne er i hvert tilfælde i orden, så er det op til foreningerne, institutionerne og borgerne at udfylde disse. (visit link) Kilder: Bar Mary: ”Optegnelser fra 1928”, Fyns Hjemstavns Samling. Frydendahl H.C.: ”Foreninger og Fællesforetagender”, s. 297-99 i H.C. Frydendahl (red.): Kværndrup Sogn AF STEDLIGE OG STEDKENDTE MÆND, Fynsk Hjemstavns Forlag, 1943. Larsen Edvin: ”Foreningers og fællesforetagenders rolle i moderniseringen – en undersøgelse af to rurale byers modernisering fra landsby til stationsby i perioden 1900-1960”, Institut for Historie, Kultur og Samfundsbeskrivelse, Syddansk Universitet, januar 2011. Larsen Edvin: ”Historien om Bakkelunden”, (Dele af artiklen har tidligere været bragt i Lokalbladet 5772.Kværndrup nr. 6 årgang 2011.) Lokalhistorisk Arkiv, Kirkevej 3, Kværndrup. Frank Andersen