Kendetegn: Kongeørn har en længde på 80-93 cm og et vingefang på 190-225 cm. Det er en velproportioneret ørn med lange, brede vinger og tydeligt frie fingre. Halen er lang, ca. som vingebredden, og længere end hovedet, som er kraftigt og tydeligt fremstrakt den ligner meget en stor våge, især i kredsflugt. Silhuetten viser en typisk S-formet vingebagkant: vingen smalner mod kroppen og inderst i hånden. Det er en elegant fugl i flugten; den har en så ubesværet og let flugt med dybe, kraftfulde vingeslag og fuld beherskelse selv i kraftig blæst. Hvilket nok er årsag til, at fuglens størrelse tit undervurderes. Et meget vigtigt kendetegn er, at den kredser med vingerne tydeligt løftet over vandret, i V-form. Vingestillingerne varierer dog noget, og ind imellem kredser den på næsten plane vinger meget lig Kejserørn (se nedenfor under Forveksling).

Voksne fugle er ensfarvet mørkebrune med lidt lysere, grålige svingfjer, med gullige aflange felter bagest på forvingens overside, med utydeligt to-farvet hale. Ved alle aldre ses gullig isse og nakke, den såkaldte krone, der især er tydelig på siddende fugle.

Ungfugle virker på afstand næsten sort-hvide i dragten, men de er mørkt chokoladebrune og har en karakteristisk hvid hale med et bredt, sort endebånd samt et lysende hvidt felt på hånden - disse hvide partier mindskes ved hvert dragtskifte for at forsvinde ved kønsmodenheden, som nås omkring femårs alderen. 

Har i 2. vinterdragt stadig den juvenile vinge og hale, men har falmede, beige armdækfjer.

I 3. vinterdragt er det hvide felt på vingen mindre, og armdækfjerene er p.g.a. fældning igen mørkere.

Først efter 5. eller 6. kalenderår ligner halen den voksnes.

Stemme: Et tyndt, skingert vei-ah og et kort kiek; høres sjældent. Ungerne tigger med to-tonede pi-tjulp.

Forveksling: Voksne fugle kan i princippet forveksles med alle store, mørke rovfugle, men Kejserørn udgør pga. ligheden i dragten den største mulighed for forveksling. Det skyldes især at begge arter har lys isse, nakke og halssider. Farven er lys gyldenbrun hos Kongeørn, mens den er cremefarvet og med større kontrast til den øvrige dragt hos Kejserørn. Både Kejserørn (og Spansk Kejserørn) har som unik detalje afstikkende lyse/hvide fjer på skuldrene. Der er også forskelle i de 3 arters proportioner. Kejserørne har mere rektangulære og lidt smallere vinger, der mangler Kongeørnens S-svaj på bagkanten. Desuden har de en kortere, mindre fyldig hale - og kredser desuden typisk på plane vinger (men ses også i en mere kongeørne-agtig flugt med let løftede vinger).

Fjeldvåge. Ungfugle kan ligne Fjeldvåge, men er mørkere brune, er større og har rent hvide felter på vingerne. (Kongeørn kan meget sjældent muse, som en enorm Fjeldvåge i slowmotion).

Kendes fra den kraftigere, mere bredvingede Havørn på proportioner, vingestilling (Kongeørn kredser på hævede vinger, Havørn på plane) og farvekombination. Den siddende Kongeørn er mere langstrakt (sidder vandret, og halen går ud bag vingerne), mens den siddende Havørn mere ligner en sæk. 

I felthåndbogen kan du læse mere om: Havørn, Fjeldvåge

Biologi: Yngler 1. gang i en alder af ca. 5-6 år. Pardannelsen er livslang. Parringsflugt ses oftest i den egentlige yngletid, mest febr.-maj i 2 typer: styrtdyk mod lavere flyvende mage, som vender sig om på ryggen og afværger med kløerne og guirlandeflugt med korte dyk og efterfølgende opstigen. Nogle par anvender samme rede år efter år. Reden kan efterhånden blive et par kubikmeter stor. Materialerne er tykke grene, kviste, stammer, tørv og grønne grene langs rederanden. 

Æglægning i marts til først i april. Ét kuld. Normalt 2 æg (undertiden 1, sjældent 3). Æggene lægges med 3-4 dages mellemrum. Hunnen ruger, indimellem også hannen, 43-45 dage. Ungerne er delvis redefaste og dunklædte. De plejes af hunnen i en måned, indtil fjerene bryder frem. Hunnen fodrer ungerne med bytte som afleveres af hannen. Efter 40 dage æder ungerne selv. Begge forældre er da ude på jagt. Ungerne begynder at øve vingerne fra 50 dages alder. De flyver efter 63-70 dage, men flugten er usikker i de første 3 uger. Ungerne er således typisk flyvefærdige i 2. halvdel af juli.

Styrtdykker fra stor højde og overrasker byttet i lav flugt ligesom Blå Kærhøg, og jager harer, kaniner, egern, unge ræve, smågnavere og fugle, men æder også ådsler. Er i det hele taget alsidig afhængig af lokale forhold. Fødeundersøgelser i Fennoskandia viser, at byttet her domineres af fugle fortrinsvis hønsefugle (skovhøns og ryper) samt af harer. Enkelte individer kan også tage svage, nyfødte renkalve og det er selvsagt kontroversielt. På Gotland er pindsvin et vigtigt bytte. Æder også gerne faldvildt og andre ådsler og er derfor ofte gæst ved rovfuglefoderpladser. Kan maksimalt løfte mellem 4 og godt 5 kilo. Jagtligt samarbejde mellem to individer er iagttaget en hel del gange.

På ynglelokaliteten i Lille Vildmose, NJ, har man konstateret, at kongeørneparret bl.a. lever af unge skarver, der fanges i den store skarvkoloni i Tofte Sø, NJ.

Grundet sit fødevalg har ørnen indtil for nylig været så upopulær, at mere end hvert 10. kongeørnekuld i Sverige hvert år blev ødelagt af mennesker.

Levested: Kongeørnen yngler det nord- og østjyske kystlands skove hvor den bygger sin rede højt oppe i et stort, gammelt træ tæt ind til stammen. 

Udbredelse: Man ved ikke med sikkerhed, hvorvidt Kongeørnen har ynglet i Danmark før i tiden. Men siden 1993 har der været observeret unge Kongeørne ved Tofte Skov i Lille Vildmose. I 1999 lykkedes det sensationelt parret at få 2 unger på vingerne. Det var således første gang i Danmarkshistorien, at Kongeørnen med sikkerhed har ynglet hos os.