Kysttyper.

Selv om de danske kyster umiddelbart kan forekomme at være meget forskellige, kan de dog alle grupperes inden for to overordnede kysttyper: stejlkysten og fladkysten. Den sprækkefyldte klippevæg, den smalle fjord og skrænten med sommerhus og murbrokker tilhører alle gruppen af stejlkyster, og fælles for dem er, at de er erosionsformer. De er skabt, hvor det oprindelige landskab er så stejlt, at bølgerne eroderer i kysten.

Stejlkysten er nok bedre kendt under navne som klintkyst eller klippekyst. Klintkysten, den altdominerende stejlkysttype i Danmark, dannes, når bølgerne eroderer i sammenhængende materialer. Klippekysten findes, hvor bølgerne har eroderet i krystallinske bjergarter, f.eks. granit, som det bornholmske grundfjeld.

Klintkysten

Klintkysten består af en klintfacade eller klintfront, hvis hældning og udformning dels afhænger af klintens materialer, dels af intensiteten af de nedbrydende kræfter, først og fremmest bølgepåvirkningen. De stejleste klinter opstår i de mest sammenhængende materialer, enten i et meget leret morænemateriale eller i kalk. Erosionen i de stejle klinter sker ofte ved, at sammenhængende partier styrter ned på stranden, efter at bølgeerosion ved klintfoden har undermineret denne. Er klinten skabt i løsere materialer med en ringere sammenhængskraft, f.eks. smeltevandssand eller et meget sandet morænemateriale, vil materialerne lettere skride ud, og klintfronten vil være mindre stejl.De danske klintkyster er oftest sammensat af forskellige materialer fra gletsjere, smeltevand, ældre marine dannelser, hævet havbund og lokalt også fra moser. 

Efterhånden som klinterne eroderes, sker der en sortering af de nedbrudte materialer. De fineste partikler, ler og silt, opslæmmes i vandet og føres til havs af bølger og strøm. Opholder man sig ved en leret kyst på en dag med pålandsstorm, vil man tydeligt se, hvordan havet ud for klinten bliver brunt og grumset af ler og tang, der hvirvles rundt i vandet. Er klinten udformet i kalk, bliver vandet helt uigennemsigtigt mælkehvidt af opslæmmet kalk.Indeholder klinten grovere materialer som større sten og blokke, vil de blive liggende ved klintfoden, mens sand, grus og småsten, som bølgerne er i stand til at flytte, bliver transporteret langs kysten, hvor det bliver brugt til opbygning af kystformer eller aflejres på havbunden andre steder.

Fladkyster.

Strandengen og sandstranden med klitter er eksempler på fladkyster. De er i modsætning til stejlkyster alle akkumulationsformer, hvor landskabet har så svag en hældning, at der aflejres materiale.

En fladkyst er altså udformet af sedimenter, der er flyttet rundt og aflejret af bølger og strøm. Kystens form er således ikke bestemt af opstikkende, ældre lag som i klint- eller klippekyster. Fladkysterne findes, hvor det geologiske udgangsprofil, initialprofilet, er fladt, således at der føres materiale ude fra havbunden og ind mod kysten, eller hvor der er stor tilgang af sedimenter fra nabokysterne. Betegnelsen fladkyst dækker over et spænd af væsensforskellige undertyper, der kan samles i to hovedgrupper. Den ene hovedgruppe indeholder kyster, der er opbygget af de løse materialer sand, grus og sten som barrierekysten og strandvoldskysten. I den anden gruppe spiller indholdet af organiske materialer en stor rolle. Denne gruppe omfatter tilgronings-/strandengskysterne, som igen kan have forskellige udformninger.

De to hovedgrupper adskilles endvidere ved bølgernes energiniveau. Det kræver en vis bølgeenergi at få skabt barriere- og strandvoldskyster, mens strandengskysterne forudsætter roligere forhold for at kunne udvikles.

En fladkyst er altså udformet af sedimenter, der er flyttet rundt og aflejret af bølger og strøm. Kystens form er således ikke bestemt af opstikkende, ældre lag som i klint- eller klippekyster. Fladkysterne findes, hvor det geologiske udgangsprofil, initialprofilet, er fladt, således at der føres materiale ude fra havbunden og ind mod kysten, eller hvor der er stor tilgang af sedimenter fra nabokysterne. Betegnelsen fladkyst dækker over et spænd af væsensforskellige undertyper, der kan samles i to hovedgrupper. Den ene hovedgruppe indeholder kyster, der er opbygget af de løse materialer sand, grus og sten som barrierekysten og strandvoldskysten. I den anden gruppe spiller indholdet af organiske materialer en stor rolle. Denne gruppe omfatter tilgronings-/strandengskysterne, som igen kan have forskellige udformninger.

Strandvoldskysten

Strandvoldskysten er den mest udbredte fladkysttype i Danmark. Den har mindst én aflang ryg eller vold, strandvold, af sand, grus eller sten, der er opbygget parallelt med kystlinjen. Strandvoldskyster, hvor kun en enkelt eller få strandvolde er udviklet, findes overalt i Danmark.

Barrierekysten

De følgende beskrivelser handler om barrierekyster, der er opbygget af sand, som det er tilfældet for langt de fleste danske kyster.

Kysttypen består af en aflang barriereø eller barrierehalvø samt en lagune mellem barrieren og hovedlandet. Barrierens ydre kyst mod havet er retlinjet og ligger parallelt med hovedlandet. 

Generelt er stranden på havsiden af en barriereø bred, og om sommeren kan den være præget af begyndende klitdannelse. I den centrale og højeste del af barrieren findes der som regel en eller flere strandvolde, men de kan være vanskelige at genkende i terrænet, fordi de ofte er skjult under klitter og vegetation.

Læ- eller lagunesiden af barriereøerne har en mere uregelmæssig kystlinje, der bl.a. formes af irregulære aflejringer fra bølgegennembrud i svagere partier af barriereøen. Lagunens bredzone, dvs. læsiden af barriereøerne, og kysten af hovedlandet er præget af de beskyttede forhold. Her møder man tilgroningskysten med strandenge og strandrørsump, og i tidevandsmiljøet dannes marsk, som vil blive nærmere beskrevet senere.

Må gerne logges inden du/I får svar.

Opgave.

Området er militært øvelsesområde, så hold udkig efter om balonnen er oppe

Send dine besvarelser til mig via min profil. Du behøver ikke vente på svar for at logge.

Ved start: 

1. Hvilken type kyst står du ved her? og hvad består den hovedsagelig af? Hvad tror du det er som har dannet denne type kyst?

Ved WP2:

2. Hvilken type kyst står du ved her? og hvad består den af? Hvordan vil du tro, at dette område vil se ud om 50 år?

3. Hvordan kan man forestille sig, at denne kyst er blevet dannet? Beskriv med egne ord hvordan dette materiale er kommet hertil og hvor du tror det kan være kommet fra. Du må gerne lave en tegning der viser dette, men er fuldstændigt frivilligt.

4. Hvad tror du området bag ved denne kyst (længst væk fra havet) tidligere har været? Hvad bygger du dette på?

Ved WP3:

5. Skriv dit geonavn med sten - brug så mange forskellige stentyper som muligt og tag et billede af det som vedlægges din log. Dette er naturligvis frivilligt,men alle ville blive glade hvis du gør det.(husk at sprede stenene igen efter du har taget et billede, og ikke på marken.)

PS.PS. Kommer du til området i slutningen af marts eller april, så læg mærke til alle de fine kobjælder der står overalt.