Skansen – strandeng og overdrev

Her på området, der kaldes Skansen, på Tåsinge findes både strandeng og overdrev – og krat, badestrand og egeskov… Men denne earthcache vil handle om strandengen og overdrevet.

Landskabets opståen her på Skansen:

Hele det Sydfynske Øhav er et ungt landskab, som er dannet efter den sidste istids (Weichsel) ophør for omkring 11.500 år siden. Under istiden skød gletscherne frem flere gange, ligesom de også trak sig tilbage. Ved hvert fremstød skubbede gletscheren materiale foran sig, som efterfølgende kom til at ligge som kæmpe jordstakke – såkaldte morænebakker. Mange af øerne i det sydfynske øhav er morænebakker – herunder Tåsinge. Vægten af de store gletscher pressede landoverfladen ned, men da isen igen begyndte at smelte væk, hævede landet sig atter op. Det Sydfynske Øhav var på dette tidspunkt en del af et større landområde, der strakte sig fra Storbritannien til Sverige. Da de store skandinaviske og nordamerikanske gletscher for omkring 8000 år siden smeltede, steg vandstanden i havene hurtigere end landet hævede sig og dele af det daværende morænelandskab blev oversvømmet. Men selv på dette tidspunkt var det sydfynske øhav formentligt stadig en stor flade – det tyder fund af bopladser på. Først for omkring 2000 år siden regner man med, at øhavet har fået sin nuværende kystlinje.

Øhavet rummer rigtig mange typer af kystformer, men her på Skansen finder vi en lille strandeng, der er tilgængelig hele året. Hvordan kystlinjen er endt med at se ud, skyldes flere faktorer:
- ændringer af havoverfladens højde
- lokal erosion, materialetransport og aflejringer pga vind, strøm og bølgeslag.
- bølgernes påvirkning på kysten

Hvor kysten er beskyttet mod nedbrydning af enten foranliggende øer, lavt vand, der fjerner kraften i bølgerne eller den ligger i fjorde og bugter, hvor den bliver tilført materiale, opstår der et marint forland. Strandenge er en af flere typer marint forland.

Strandengen her på Tåsinge er formentlig – som mange andre - opstået fordi overfladen i en tagrørssump i vandkanten stille og roligt er blevet hævet, så den til sidst er nået op i ca. middelvandstandsniveau for området. Denne hævning er primært sket ved ophobning af dødt materiale fra de planter, der vokser på stedet. Når områdets overflade er kommet op i et niveau, hvor det ikke længere konstant er oversvømmet af havvand, vil flere typer af planter etablerer sig i rørsumpen og derved ændre den til en mere tør strandrørssump med bunddække. Hvis området samtidig afgræsses af får eller kreaturer (eller tagrørene på anden vis fjernes), vil området stille og roligt overgå til at blive en salteng – eller en strandeng. Hvis vandarealet ud for rørsumpen fortsat får tilført materiale ude fra havet, så det bliver mere lavvandet, vil rørsumpen ofte vokse udad og der kan ophobes materiale i den og på denne måde kan store lavvandede, beskyttede bugter og vige over tid gro helt til og ende med at blive en stor strandeng.

En strandeng opdeles i flere bælter fra kysten og ind i land:

• Den sublittorale er altid under vand og er rent marin
• Den hydrolittorale er for det meste altid under vand, men kan ved lavvande være tørlagt. Zonen strækker sig op til middelvandstandslinjen og er ofte præget af strandrørssumpe.
• Den geolittorale zone strækker sig fra middelvandstandslinjen og så langt op, som et normalt højvande når. Zonen er derfor næsten altid tørlagt, men kan ved højvande være oversvømmet. Planterne i denne zone er alle salttålende planter, så her finde man f.eks. stand-annelgræs længst nede mod vandet i det område, der derved er mest udsat for oversvømmelse. Længer oppe finder man strandvejbred og harril, som knap tåler så meget salt. I området længst væk fra vandet og dermed ikke så ofte oversvømmet, finder man f.eks. engelsk græs og jordbærkløver.
• Den epilittorale zone er normalt tørlagt, men kan blive udsat for luftbårne saltvandspartikler. Det er i denne zone, vi finder strandoverdrevene og her gror f.eks. hare-kløver og eng-rapsgræs.

I den geolittorale zone på strandengene vokser der altså salt- og vandtålende planter. Planterne er medvirkende til, at området forbliver eng og ikke bliver skyllet væk, da de virker som en bremse på vandets bevægelse ved højvande. Samtidig giver de opslæmmet materiale mulighed for at bundfælde sig mellem plantedelene.

Da den geolittorale zone jævnligt oversvømmes, vil man, hvis man graver ned gennem en strandeng, kunne se en masse vandrette lag, der stammer fra hver deres oversvømmelse. Lagene vil veksle mellem meget lyse og over til mørkebrune, næsten sorte lag. Lagene er oftest bare få millimeter tykke, da de jo er bragt med ind med forholdsvis stille vand. Lagene består af ler, silt og sand i forskellige grovheder. Lagene vil samtidig også indeholde organisk materiale fra strandengens planter eller fra opskyllet tang.

Geolittoralzonen er strandengens vigtigste zone – det er her man finder saltengen og lo-systemet. Afgrænsningen mellem strandengen og det tørre landskab længere væk fra vandet, kan ofte bestemmes ved at der i overgangen fra denne zone og til den epilittorale zone ligger et bælte af opskyllet tang fra de hårdeste højvander.

Ved kanten mod havet kan strandengen glide nærmest ud i vandet uden nogen form for afgrænsning eller der kan være en lille bølgeeroderet klint – en såkaldt forlandskant. Denne kant opstår ved, at den fortløbende eroderes fra vandsiden, samtidig med at den fortsat vokser i højden pga af aflejring af materiale fra oversvømmelserne.

Strandengen præges af et net af saltvandskanaler – det såkaldte lo-system. Når strandengen oversvømmes, siver vandet ned gennem lagene og derfra retur i havet. Men en stor del af vandet vil returnere via de naturlige drænkanaler – de såkaldte loer.

Kilder:
Naturen i Danmark bind 5: Geologien af Kaj Sand Jensen & Gunnar Larsen. Gyldendals forlag.
Naturen i Danmark bind 3: Det åbne land af Kaj Sand Jensen & Gunnar Larsen. Gyldendals forlag.
Geologisk set: Det sydlige Jylland af Peter Gravesen, Peter Roll Jakobsen, Merete Binderup, Erik Skovbjerg Rasmussen. Geografforlaget, Geus og Miljøministeriet.
Geologisk set: Fyn og Øerne af Gunnar Larsen. Geografforlaget, Fyns Amt og Miljøministeriet.

Logning af denne earthcache:

Bemærk: En earthcache har ingen fysisk beholder, men en række geologiske spørgsmål, der skal besvares via Geocaching.com message-center eller via en mail til CO. Når du har sendt dine svar, må du gerne logge cachen som fundet - vi vender tilbage, hvis der er svar, som ikke er helt rigtige.

For at logge denne earthcache, skal du en tur rundt på området og din tur begynder på den lille p-plads. Gå trygt ind selvom der går kreaturer på arealet. De er ganske fredelige og yderst vant til mennesker og hunde (selvfølgelig i snor).
 

WP1. Her finder du det fine lo-system.

Spørgsmål:
- beskriv loerne. Hvor dybe er de? Er der vand i dem? Er der planter i dem?
Hvordan ser kanten på en lo ud? Findes her også saltvandspander? Hvis der gør, er de så med vand eller tørret ud?
 

WP2 - stranden.

På vejen stopper du kort og kigger ind til højre. Det lille område herinde var groet helt til med siv, da vi startede med at komme her for ca. 10 år siden. Nu har kreaturerne næsten gnavet det helt ned og man kan igen spotte den gule engmyrers græstuer. Fortsæt til WP2 – du står nu på strandkanten.
Spørgsmål ved WP2:

- beskriv kysten her og læg især vægt på overgangen mellem hav og kyst. Kan du se, hvor langt vandet har været oppe? Har det nået over toppen? Er det et strandengsstykke?

WP3 - det højeste punkt på Skansen:

Her finder du det højeste sted på Skansen – et saltpåvirket overdrev. Overdrevet bliver aldrig oversvømmet, men påvirkes af salt fra luften.

Spørgsmål til WP3:
- hvor højt er det højeste sted på Skansen over havniveau? Beskriv også kysten her.
 

WP4 - strandengskanten

finder du ude ved det lille fyr inde i noret. Under normale forhold burde du kunne komme tørskoet derud!

Spørgsmål til WP4:
- Beskriv også kysten her og læg igen vægt på overgangen mellem hav og kyst. Kan du se, hvor langt vandet har været oppe her?
 

VALGFRIT --- WP5 - Udløbet fra en lo ----  VALGFRIT:

Fortsæt langs kysten ud til WP5. Her vil du kunne se udløbet fra en lo. Er der forskel på loen her og den inde på området?