Dette er en earthcache og der er derfor ingen fysisk beholder.
Kystklint med Sose Bugt Leddet. Ler, sand og kullag fra Nedre Jura. Sose Bugt Leddets fire enheder viser hver sin del af en udvikling fra aflejringer på landjorden, i søer, gennem lagune- og deltaaflejringer til marine aflejringer i tidevandszonen eller på dybere vand.
Typelokalitet for Sose Bugt Leddet: De varierende aflejringer med deres indikation af datidens aflejringsmiljø har desuden almen interesse.
De fleste af lagene er dannede i tidlig jura for 200 millioner år siden og kaldes sammen med Galgeløkken for Rønne Formationen. På dette sted ser man et snit gennem nogle af de lag, der betegnes som "jordens middelalder" Klimaet var dengang varmt og overvejende tropisk.
De ældste lag i Sose Bugt er aflejret i søer, sumpe og små vandløb. Lag med spor fra planterødder vidner om opfyldning, tørlægning, tilgroning og jordbundsdannelse i søerne. Tynde kullag viser stigende grundvandsspejl, hvorved der skete en gradvis forsumpning af lavninger og dannelse af tørvemoser. Et kullag går sidsværts over et lag af forkullede grene, der er aflejret langs bredden i en lavvandet sø. Området blev kortvarigt overskyllet af havet, og der blev aflejret tidevandspåvirket sand i druknede flodmundinger. Ud for kysten blev der aflejret velsorteret sand, som blev påvirket af stormbløger.
Havspejlet faldt igen, og tidevands- og søaflejringerne blev blotlagt og eroderet af floder, en dyb floddal er til tider blottet i kystlklinten i Sose Bugt. Hererter steg havspejlet igen og dalen blev fyldt op med flodsand og stumper af træ og andet plantemateriale, der var eroderet fra de underliggende tørvelag. Derefter tog havet helt over, og ferskvandsaflejringerne blev dækket af sand med hvælvede krydslejringer, en struktur der dannes, når stormbølger påvirker havbunden ned til 5-10 meters dybde. Havspejlet fortsatte med at stige og sandet blev overlejret af sort ler. Den skarpe grænse mellem sand og ler blev dannet ved bølgeerosion i det lavvandere område ud for kysten, mens havet steg.
Et tykt rødbrunt lag ses i den lerede lagserie og består af lerjernsten, som har et stort indhold af marine fossiler, bl.a. er der fundet ammonitter.Det markerer, at rolige marine forhold endelig havde indfundet sig. Over lerjernstenslaget følger vekslende ler- og sandlag, der bliver grovere og tykkere opefter, og øverst i lagserien findes erosionsfurer, der blev dannet under stormvejr.
Karakteristisk for klinten er også overlejringen af moræneler fra sidste istid. Under dette lag er der et smallere stenet lag også hidført af isen. Heri befinder sig bl.a. skiffer, som betragtes som vandreblokke, idet de oprindelig er dannede andre steder. De kommer f. eks. fra steder i nærheden, Vasagård og Læsåens udløb, hvor de er dannede på havbunden for 400-500 milioner år siden. Denne skiffer kan indeholde trilobitter i mange forskellige størrelser samt de meget små Brachiopoder. Dele af Sose bugt var en lavvandet sø, som nu kan ses som gråt/sort lag, kaldet rodhorisont overlejret med pindelag.
Litteratur: Naturen i Danmark Geologien 2. udgave. Gyldendal. Naturstyrelsen: Værdifulde geologiske mområder. WWW.geus.dk
Spørgsmål:
Kig nøje på denne del af klinten Du skal nu vurdere følgende:
1) Har der været sø her? Begrund dit svar.
2) Har der været påvirkning af tidevandet? Begrund dit svar.
3) Har der været havbund? Begrund dit svar.
4) Har der været påvirkning fra istid? Begrund dit svar.
5) Der ligger en masse sorte sten ved foden af klinten. Hvad er det? Hvordan er de kommet her?
Send os svarene og derefter må du logge.