Danmarks Dybeste Hemmelighed var også en hemmelighed i lokalområdet. Thomas Baldur fortæller: “Jeg voksede op på Erstedvej 10, hvor mit barndomshjem var/er. Jeg boede der, til jeg var 11. Vi flyttede i 1984.
Der gik ca. 30 år, før jeg eller nogen andre fra min familie hørte om REGAN VEST. Det er en egn, hvor man forstår at holde mund. Også̊ overfor ens venner og naboer, som flyttede til, efter byggeriet var færdigt.
Jeg er kørt forbi maskinmesterboligen tusind gange uden at ane noget. Man bruger sin barndom på at tøffe rundt og drømme om at finde et eller andet spændende eller sejt - vel vidende, at det er der ikke. Det var der så̊ alligevel...!”
I dag bor der på Erstedvej 10 en tidligere medarbejder i REGAN VEST. Det er en lille verden.