Bemærk! Dette er en earthcache. Der er ingen fysisk beholder, men nogle spørgsmål, der skal besvares i en personlig besked til os. Læs derfor hele teksten igennem.

Fossiler i Odense

Denne earthcache handler om fossiler. Fossiler er forsteninger af dyr og planter og har været uendeligt vigtige for geologerne i deres arbejde med at klarlægge Jordens opståen og udvikling. De har givet os en stor viden om dyre- og plantelivet i den periode, de stammer fra, ligesom de også har været med til at give os en viden om udviklingen i dyre- og plantelivet op gennem tiden.
Fossiler ligger typisk i forskellige lag i materialet – jo dybere ned, jo ældre er de. Man kan derfor sammenligne dem lag for lag og se, hvordan dyr og planter har ændret sig.

Fossiler og Geologisk tid:
 

Fossilerne har også været med til at tidssætte de forskellige perioder i Jordens tilblivelse. I 1800-tallet opdelte geologerne tiden i 12 geologiske tidsperioder – f.eks. Kridt, Ordovicium og Trias. Hver tidsperiode havde sine kendetegn – og sine fossiler. Ud fra hvilke fossiler geologerne fandt på en lokation – uanset hvor på Jorden, den blev fundet, kunne geologerne indplacere den i den rigtige tidsperiode. For alle tidsperioderne har hver deres ledefossiler. Ledefossiler er netop fossiler, der optræder inden for en geologisk tidsperiode. De optræder oftest i et stort geologisk område og derved har man fastslået, at forskellige bjergarter, der optræder overalt på Jorden, har samme alder. De nyeste 11 perioder dækker de sidste 545 mio. år – perioden inden da hedder Prækambrium.
I mange år kunne man ikke sætte årstal på de mange perioder. Det vildeste gæt var, at Jorden var ca. 40 mio år gammel, men geologerne mente ikke, at det var tid nok til f.eks. at danne de store bjergkæder. I 1905 begyndte man så at bruge radioaktiviteten i de forskellige bjergarter og derfor ved man nu, at nogle stentyper er op til 4600 mio år gamle! Se evt. baggrundsbilled – de øverste 2 mio. år (Kvartær) er nu…
 

Fossiler og bjergarterne:
 

Fossiler findes typisk i sedimentære bjergarter, men også i metamorfe og magmatiske bjergarter findes der spor af mikroskopisk liv. Sedimentære bjergarter ligger typisk lagdelt og består oprindeligt af løse mineralkorn, der er kittet sammen af et bindemiddel. De små løse mineralkorn kommer fra andre bjergarter, der nedbrydes af f.eks. frost og vand. Mineralkornene transporteres væk af vandet og aflejres et sted, hvor vandet er i ro. Når mineralkornene er faldet til hvile, fyldes hulrummene mellem dem med grundvand. Grundvandet indeholder samtidig mineraler, som udskilles og som til sidst kitter mineralkornene sammen til hårde stenarter som f.eks. lersten og sandsten.
Kalksten derimod dannes ved, at der udfældes kalkpartikler på havbunden eller af skalrester fra døde dyr.
 

Dannelse af fossiler:
 

Alle organismer og resterne af dem vil normalt, når de dør, indgå i naturens kredsløb – helt som vi kender det fra kompostbunken i haven. Noget rådner og noget bliver spist. Noget nedbrydes hurtigt – andet tager længere tid, men til sidst er alle spor efter den oprindelige organisme forsvundet – selv større knogler eller træstammer forsvinder helt.
Men nogle gange sker der det, at de hårde dele, der typisk består af kalciumfosfat, kisel, kitin eller cellulose, bliver bevaret. Det sker, hvis resterne hurtigt dækkes af et lag sediment (sand, ler eller kalk), der forhindrer mekanisk påvirkning (som f.eks. ådselædere eller vinden) i at ødelægge dem. Dyr uden skaller/skelet bliver normalt ikke bevaret som fossiler, medmindre de havner i et miljø uden ilt, som f.eks. en mose eller en sump.

Den type fossiler, vi skal se på i denne earthcache, er alle dannet i sedimentære bjergarter. Når en organisme bliver begravet under et lag sediment, så kan der ske 3 ting:
1. grundvandet udfælder ekstra kalk, som sætter sig i fossilets fine porrer. På denne måde bevares dem originale skal og man vil, hvis man flækker stenen omkring fossilet, kunne se et fint aftryk af skallen inde i stenen, der ligger rundt om fossilet og et bevaret original fossil.
2. grundvandet kan også opløse selve fossilet, hvorved der opstår et hulrum, med samme facon som fossilet, i stenen. Denne type forstening giver et fint aftryk af fossilet i stenen. Er organismen 'hul' som f.eks. muslingeskaller og søpindsvin, vil man ofte finde en stenkerne – det er fossilets indre, der er blevet fyldt op med sediment.
3. Hvis hulrummet efter selve skallen i nr. 2 bliver fyldt ud med nye udfældede mineraler – f.eks. kisel eller calcit, vil man finde en tro afstøbning af originalen.
Alle tre typer betragtes som fossiler.

Fossiler, som du møder i denne earthcache:
 

Orthoceras og Endoceras er begge undergrupper af Orthoceratitter. Orthoceratitter er en gruppe af blæksprutter, der boede i en form for skal. Skallen var lige, kegleformet og inddelt i kamre med tværvægge. Blæksprutten boede i det største – og nyeste – kammer og når det blev for lille, så dannede den et nyt større kammer og flyttede så at sige derned. Ned midt gennem hele skallen løb en rørformet sipho, som den brugte til at styre opdrift og balance med. Der er fundet orthoceratitter på op til 5 meter!
Der er flere slags orthoceratitter - vi skal se på Orthoceras, der kan kendes på, at sipho ligger ned midt i skallen. I arten Endoceras ligger sipho derimod ikke centralt i skallen, men lidt til den ene side. Nogle gange ser man slet ikke sipho (som på vores billede til venstre) og det kan dermed være svært at bestemme, hvilken orthoceratit, der er tale om. Til gengæld kan man så ofte se de tværgående skillevægge tydeligt.
Orthoceracitter findes i den geologiske tidsperiode Ordovicium.

Der findes to slags koraller: enkelt-koraller og tabulat koraller. Vi støder på sidstnævnte, der er en kolonidannende koral og som også kaldes for etage-koraller, da den lodrette vækst foregår som adskilte ’etage-lejligheder’. Samtidig vokser de også i bredden og kan danne store kolonier på flere kvadratmeter. Skelettet bestod af tynde hexagonale (6-kantede) rør opbygget af nålelignende krystaller af calciumkarbonat. Rørene var indvendig opdelt af tværskillevægge kaldet tabulae. Tilgrænsende celler var forbundet med små porer, som gjorde det muligt at overføre næringsstoffer mellem de enkelte polypper. De filtrerede mikroskopisk plankton ud af havvandet med deres tentakler. Korallerne var især vigtige som revbyggere i den geologiske tidsalder Silur.

Logning af cachen:

Da dette er en earthcache er der INGEN fysisk beholder, men I skal besøge 4 WP's og svare på de samme 3 spørgsmål på alle 4 WPs. Svarene sender I til os via message-systemet her på Geocaching.com. I kan derefter logge den som fundet på Geocaching.com – selvfølgelig uden at røbe svarene - og så vender vi tilbage til jer, hvis svarene ikke er rigtige.

De 3 spørgsmål, som I skal svare på de 4 steder er:

A: Hvilken type(r) af fossil(er) ser du her? Begrund dit svar ved at beskrive dem, du ser.
Hvis du ser orthoceratitter, så skal du også prøve, om du kan bestemme, om det er Orthoceras eller Endoceras.
B: Hvor stor er den største fossil i stenen?
C: Hvis der er flere fossiler: ligger alle fossilerne i stenen ens? Det vil sige: er alle snitfladerne ens, eller er der snit på flere leder (langs/tværs/skråt). Begrund dit svar!

FRIVILLIGT: Du er også velkommen til - men det er ikke et krav – at vedhæfte et billede af dig selv eller din gps ved WP1. Selvfølgelig uden at afsløre fossilerne :D

Nærmere beskrivelse af de 4 WP's:

Ved hvert af de 4 WP’s har vi fundet en bestemt sten, som I skal kigge på. Ligeledes har vi ud over koordinaterne også forsøgt at give en fysisk adresse, så I ikke er i tvivl om, hvor I skal kigge, selvom gps-signalet hopper en del her mellem de høje bygninger.

WP1: N55 23.765 E010 23.305 (Rådhuset.) Her på Rådhuset er den nederste del bygget af lys grå kalksten med masser af fossiler. Kig på stenen under det 2. vindue til venstre for døren. Den grå kalksten og den røde granit adskilles af en buet sten. Kig også på denne i højre side ved samme vindue.

WP2: N55 23.752 E010 23.191 (facaden Vestergade 26 helt over mod Vestergade 24/'Cafeen'.)  Væggen her er dækket af rød kalksten og er i sig selv meget flot (hvis den lige blev fejet ren 😉 ) Se på 2. flise fra neden på hjørnet over mod cafeen. I burde ikke være i tvivl, da fossilen er meget tydelig.

WP3: N55 23.717 E010 23.096 (Vestergade 48) Igen ses en væg af grå kalk – denne er poleret op, så den næsten ligner marmor. Kig på det øverster venstre (ca. 30x40 cm) hjørne på den næstnederste sten til venstre i indgangen. OBS. Den nederste flise er ca. 20 cm høj - kig på flisen lige over denne.

WP4: N55 23.706 E010 23.097 (Indgang til baggård lige til venstre for Smedestræde 2)  Dette er samme bygning som WP3 - bare rundt om hjørnet. Kig på fladen ud mod gaden til venstre for døren. Find flisen i hovedhøjde og kig helt ud mod kanten mod indgangen på den nederste halvdel af denne flise.
 

Kilder:
Bøger:
Fossiler & Forsteninger af Helmut Mayr – 1. udgave, Aschenhougs Forlag
Gyldendals Guide til Danske Fossiler af Jørn Waneck – 1. udgave, Gyldendals Forlag

Hjemmesider:
https://kalklandet.dk/