En adventssalme
En af de kendte adventssalmer er Grundtvigs: Blomstre som en rosengård, som i Den Danske Salmebog er dateret til 1837. Den er sikkert noget ældre i sin oprindelige form, hvor den havde 15 vers, men i 1853 forkortede Grundtvig den selv til de 7 vers, som vi kender i dag. Salmen, som reflekterer over Esajas' gamle profeti om det paradisiske fredsrige, har nr. 78 i Salmebogen. I dagens anledning er de smukke strofer også drysset ud over denne side:
|
"Blomstre som en rosengård
skal de øde vange,
"Blomstre som en rosengård
i vort Himmerige;
rejse sig det faldne mod,
Fjenden sker sin fulde ret,
Paradis af ørke.
|
|
Herren kommer, Gud med os!
med hans Ånd tillige!
blomstre i et gyldenår
med Guds lys og nåde,
Som en hind da springer halt,
Libanons og Karmels glans
frygt og sorg forsvinde!
|
Ære med vor høje drot,
Troen på ham bier.
døve øren fjern og nær
glatte sig hver rynke,
med den Guds og Davids søn,
rinde let uroligt blod,
Sarons yndigheder.
|
|
Så i Herrens helligdom
ingens hænder synke,
Byde vil han Fjenden trods
under fuglesange!
Mødes skal i stråledans
stammer, som for målløs gjaldt,
stummes læber sjunge.
|
Ryste mer ej noget knæ,
skal da øjne mange,
tiden randt, og dagen kom
som sit folks befrier.
døve, selv på gravens bred,
som gør end, i lys og løn,
Sarons yndigheder."
|
|
Højt bebude gyldenår
grant Esajas spå'de,
skyde hvert udgået træ,
høre frydesange!
Mødes skal i stråledans
øren får at høre med,
folket dobbelt nåde.
|
Skæres for den sorte stær
glade nytårssange:
Sammen de gør alting godt
skal de øde vange.
Alt betales på ét bræt:
Libanons og Karmels glans,
løfter klart sin stemme."
|