Hvad mulden gemte - Jernalderkongens hal - Jernalderborgen på Munkebo Bakke.
Der er mange navne der ville passe fint til cachen, men vi ved faktisk ikke hvad det var der lå på Munkebo Bakke for omkring 1300 år siden.

Fra toppen af Bakken er der en formidabel udsigt over Odense Fjord, Kerteminde Fjord, Kertinge Nor samt dengang handelspladsen i Ladby. Det har derfor været naturligt at anlægge en udsigtspost på toppen af bakken - og hvorfor ikke også en stormandsgård hvor man kunne samles til råd. Det er hvad arkæologer og historikere mener der har været dengang - men vi ved det altså ikke præcist.
Det eneste vi ved er at der imellem to gravhøje har ligget nogle huse med en for datiden anselig størrelse. Af gravhøjene står i dag kun Loddenhøj med udsigtstårnet tilbage.
Opdagelsen af husene er sket ad flere omgange.
Der var midt i 2010'erne lavet en lokalplan for at flytte Munkebo Miniby til indhegningen NordØst for Loddenhøj. Den blev opgivet da der under mulden i området der var tiltænkt Minibyen, blev fundet rester af en bebyggelse man mente var fra Vikingetiden.
Der blev også optaget en episode i TV-serien "Metaldetektiverne - Hvad mulden gemte", hvor et par metaldetektorhold gennemtravede markerne mellem Odense Fjord og toppen af Munkebo Bakke. TV-holdets vært forventede fund fra Vikingetiden, men de erfarne metaldetektordetektiver kunne fortælle at det de fandt var fra Yngre jernalder. Det var faktisk underholdende at opleve hvor tonedøv TV-holdets vært var overfor den mulighed at aktiviteten i området nok var 300 år ældre end forventet.
Prikken over I'et var sporene efter de huse man fandt, da Bakkegården der lå stik øst for Loddenhøj var blevet revet ned og fjernet i 2018. Da stolperne efter husene var blevet dateret, nåede man frem til årene omkring 700 efter Kristi fødsel. Det er den samme periode som Metaldetektor-dektiverne havde peget på.
Der skal nok være spor af endnu flere huse end dem der hidtil er fundet, men udgravningerne og opdagelserne må vente. I mellemtiden er der på bakken lavet en udstilling om fundene med markeringer og beskrivelser af husene samt et mere moderne hus med plancher og offentligt toilet.
Er det så en kongshal der har ligget på Munkebo Bakke for 1300 år siden? - Det er muligt!
I dag kender historikerne til danske konger fra århundrederne før Gorm den Gamle og Harald Blåtand. Vikingeskibsgraven i Ladby, der er dateret til omkring år 925 efter Kristi fødsel - en snes år tidligere end Gorm den Gamle, kan sagtens være en kongegrav. Fra omking år 800 er Kong Godfred nævnt i de Frankiske Rigsannaler. Han er blandt andet nævnt i forbindelse med Dannevirke og Kovirke samt grundlæggelsen af Hedeby som handelsplads. Så er der fundet den samme slags mønter (Wodan-monster sceatta) i Ribe, på den Tyske Østersøkyst og på østkysten af Skåne, der tolkes som en dansk eller nordisk kongemagt allerede omkring år 700, en magt der udmærket kan have haft sit centrum ved Lejre på Sjælland, hvor der er fundet spor efter en endnu større hal. Desuden er der ved en skibssætning omkring Århus spor efter en stormand eller Dansk konge fra omkring år 500. I efteråret 2021 Lavede DR2 en række TV-udsendelser under titlen "Gåden om Danmarks første Konge", der er værd at se.
For at finde cachen skal du ud og se på de steder hvor husene er fundet på Munkebo Bakke, og indsamle nogle oplysninger der viser vej til den. Nyd også udsigten undervejs, og gå evt op i tårnet hvis vejret er klart.
WP1: N55 28.046 E010 34.300
Hvad mener man at taget på Grubehuset har været lavet af? Teltdug: A = 94, Spåntag: A = 214 , Græstørv: A = 447
(På Vikingemuseet ved Ladbyskibet er der opført en kopi af grubehuset)
WP2: N55 28.061 E010 34.342
Hvor mange sølvstykker blev fundet ved dette hus (se infotavlen). B
WP3: N55 28.057 E010 34.400
Hvor mange pæle er der i hegnet på nordsiden af indhegningen, fra og med NordØst hjørnet til ud for pælen med det (første) røde flag? C
WP4: N55 28.057 E010 34.347
Hvor befinder det Trelleborghus (Vikingetidens typehus) sig, der er vist på billedet på infotavlen? Den reducerede tværsum af den numeriske værdi af det første bogstav i stednavnet der er en ringborg. D
WP5: N55 28.034 E010 34.333 - Infotavlen ved Jernalderhallen
Hvilken anden lokation end Lejre (og Munkebo) er nævnt på infotavlen? Den reducerede tværsum af den numeriske værdi af det andet bogstav i stednavnet. E
WP6: N55 28.034 E010 34.314
Ved huset med udstilling og Toilet er det muligt at oplade sin El-cykel.
Hvor mange stikkontakter er der? F
Er stikkontakterne Dansk med jordben: G = 765 ,eller Tysk Schuko: G = 800
Cachens placering: N55 28.(A + B + C + D + E) E010 33.(B + C + D + E + (F * 33) + G)
Husk at lukke beholderen tæt efter dig. Husk at vise god geostil! Hjælp cachen, hvis den har brug for det. Skriv en god log. Send et foto. Flyt trackables. Trade up og byt fair. Pas på naturen. Tag skrald og affald med.