Trampestien Fjordsporet er ca. tre kilometer lang, og strækker sig fra Mou Bådhavn til Kystvej i Egense, nær Hals-Egense færgelejet, Egensebådehavn og Egense Kro og Motel. Hertil kommer cirka to kilometer på det allerede etablerede dige langs sommerhusområdet i Egense. Den totale længde udgør således cirka fem kilometer.
Vi har placeret en serie på denne strækning. Fjorden er en stor del af vores hverdag, da vi bor ca 900 meter derfra. Gåture med hunden, og luft til hjernen - den kan bare noget. Fjorden ser aldrig ens ud, men er forskellig fra dag til dag, men altid smuk, uanset vejret.