Skip to content

A walk in the dunes - Klitternes udvikling EarthCache

Hidden : 7/29/2021
Difficulty:
3 out of 5
Terrain:
2.5 out of 5

Size: Size:   other (other)

Join now to view geocache location details. It's free!

Watch

How Geocaching Works

Please note Use of geocaching.com services is subject to the terms and conditions in our disclaimer.

Geocache Description:


Klitternes udvikling i Holmsland Klit

Die Entwicklung der Dünen des Holmsland Klit

Henstiling

Klitterne ved Vesterhavet er enestående. De er ikke kun et særligt skuespil fra naturens side. De beskytter også land og mennesker fra oversvømmelser. Bliv derfor på stierne og ødelæg ikke planterne.

Hinweis

Die Dünen an der Nordsee sind einzigartig. Sie sind nicht nur ein besonders Schauspiel der Natur. Sie schützen auch das Land und die Menschen vor Überflutungen. Bitte bleib auf den Wegen und zerstöre keine Pflanzen.

Indledning

Vi befinder os her på Holmsland Klit, som adskiller Ringkøbing Fjord i Jylland fra Vesterhavet. Den er omkring 30 km lang og op til 2 kilometer bred. Denne blev dannet af langstrakte, smalle strandvolde. Da de groede sammen opstod denne. Holmsland Klit er opstået igennem permanent aflejring af sedimenter i form af sand. De processer, som har været årsag til denne vandring, er stadigvæk aktive i dag. Ved Hvide Sande aflejres over 2 millioner kubikmeter pr år. Så meget, som næsten ingen andre steder på jorden. Disse sandmængder muliggør klitdannelse i en størrelse og areal som vi ser det i dag. Hvis du vil lære mere om hvordan Holmsland Klit er opstået bør se nærmere på Earthcachen “Æ Gaff”. På denen smalle stribe danner sig en lang klitrække, som er enestående i Europa. Dannet af vestenvinden har klitterne formet sig til bakker i det iøvrigt flade landskab.

Einleitung

Wir befinden uns hier auf dem Holmsland Klit, eine Nehrung, die den Ringkøbing Fjord im dänischen Jütland von der Nordsee trennt. Sie ist etwa 30 km lang und bis zu 2 Kilometer breit. Diese Nehrung entstand aus lang gestreckten, schmalen Strandwällen. Als diese zusammengewachsen sind entstand diese Nehrung. Der Holmsland Klit entstand durch permanente Ablagerung von Sedimenten in Form von Sand.  Diese Prozesse, welche die Wanderung verursachten, sind heute immer noch aktiv. Bei Hvide Sande sind es über 2 Millionen Kubikmeter pro Jahr, die hier abgelagert werden. Soviel, wie an fast keinem weiteren Ort der Erde. Diese Sandmengen ermöglichen die Bildung von Dünen, in der Größe und Ausdehnung, wie wir sie heute vorfinden. Wer mehr über die Entstehung des Holmsland Klit lernen will sollte sich den EarthCache „Æ Gaff“ anschauen. Auf diesem schmalen Streifen bildete sich eine lange Dünenreihe, die einzigartig in Europa ist. Geschaffen durch den Westwind haben sich die Dünen zu Hügeln in der sonst flachen Landschaft geformt.

Blik over klitterne / Blick über die Dünen

 

Kystklitternes udvikling

Kystklitter er klitter, som opstår af sand som bliver transporteret fra havstranden. Her danner sig overvejende to slags klitter. Hvis klitsandet ikke er under indflydelse af vegetation, opstår skjoldklitter (Barchane), i områder med vegetation parabelklitter. Klitdannelsen forgår i flere faser, men ikke alle klitter opnår alle faser.  Forskellen ligger særligt i den tilkomne vegetation, forskellige plantesamfund erstatter hinanden i tidens løb. De første faser er stærkt præget af græsarter og er særligt udsat for mekaniske belanstninger. Gang på gang bliver planterne dækket af sand. Det særlige ved Holmsland-klitterne er den geologiske omstændighed, at xxx er meget smal og at den klassiske udvikling af klitter dermed bliver begrænset. Grundlæggende adskiller man fire klittyper:

Primær- eller forklit

Primær- eller forklit er betegnelsen for området mellem området som havet oversvømmer jævnligt, og klitbæltet. Den indeholder meget fugt, men kun lidt salt og næring.

Hvidklit

Hvidklittet, også kaldt sekundærklit, er ofte flere meter høj og består af ren kvartssand fra primærklitten. Her er første tegn af formuldning/ dannelse af jord.

Gråklit

Ud af hvidklitterne opstår de mere flade gråklitter. Deres hældning er omkring 20%. Jorddannelsen er mere fremskrident og således har gråklitterne den rigeste bevoksning i hele klitområdet. Planterne dækker op til 90 % at klitten. Klitternes farve vedrører fra død plantemateriale. Gråklitterne bliver sammen med brunklitterne også kaldt tertiærklitter.

Brunklitter

Jorddannelse i brunklitterne er præget af fattig sand og dækket af et lukket lag af vegetation. Jorden selv betegnes som Podsol.

Klitdale

“primære klitdale” dannes af strandsand igennem dannelse af nye klitvolde, som bliver afskærmet mod havet igennem dele af strandsletten, “sekundære klitdale” opstår når klitterne eroderes på den side der vender væk fra havet. Disse grænser for det meste direkte op til brunklitter eller ligger mellem grå - og brunklit.

Die Entwicklung von Küstendünen

Küstendünen sind Dünen, die durch Sand entstehen, der vom Meeresstrand herantransportiert wird. Hierbei bilden sich überwiegend zwei Dünentypen aus. Wird der Dünensand nicht durch Vegetation beeinflusst, entstehen Sicheldünen (Barchane), in Gebieten mit Vegetationseinfluss Parabeldünen. Die Dünenbildung geschieht in mehreren Phasen, wobei eine Düne, je nach Umständen, nicht jede Phase erreicht. Sie unterscheiden sich dabei besonders hinsichtlich der sich ansiedelnden Flora, verschiedene Pflanzengemeinschaften ersetzen sich gegenseitig im Laufe der Zeit. Die ersten, stark von Gräsern geprägten Phasen sind von starken mechanischen Belastungen geprägt, bei denen beispielsweise immer wieder Sand die Pflanzen verschüttet. Die Besonderheit des Holmsland Klit ist der geologische Umstand, dass die Nehrung sehr schmal ist und die klassische Entwicklung von Dünen begrenzt wird. Grundsätzlich unterscheidet man vier Dünentypen:

Primär- oder Vordüne

Als Primär- oder Vordüne bezeichnet man den Bereich zwischen dem Bereich der regelmäßig vom Meer überspült wird und dem Dünengürtel. Er hat einen hohen Feuchtigkeitsgehalt, ist aber wenig salz- und nährstoffhaltig.

Weiß- oder Haldendüne

Die Weißdüne, auch Sekundärdüne oder Haldendüne, ist oft mehrere Meter hoch und besteht aus reinem Quarzsand aus der Primärdüne. Hier sind erste Anzeichen der Bodenbildung erkennbar, es bleibt aber bei einem Rohboden.

Graudüne

Aus der Weißdüne geht die flachere Graudüne hervor. Ihre Hangneigung beträgt rund 20 %. Die Bodenentwicklung ist schon fortgeschritten im Stadium und somit hat die Graudüne den reichsten Vegetationsgürtel des gesamten Dünenbereiches. Die Flächendeckung beträgt hier bis zu 90 %. Ihre Färbung entsteht durch abgestorbenes Pflanzenmaterial. Die Graudüne wird zusammen mit der Braundüne auch als Tertiärdüne bezeichnet.

Braundüne

Die Bodenbildung der Braundünen ist durch die armen Sande bestimmt und von einer geschlossenen Vegetationsdecke überzogen. Die Böden selber werden dann als Podsol bezeichnet.

Dünentäler

„Primäre Dünentäler“ entstehen aus dem Sandstrand durch Bildung neuer Dünenwälle, durch die Teile der Strandebene gegen das Meer abgeschirmt werden, „sekundäre Dünentäler“ durch Abtrag von Dünen an der meerabgewandten Seite. Diese schließen sich zumeist direkt an die Braundünen an oder liegen zwischen Grau- und Braundüne.

 

Når I har sendt svarene , må I gerne logge straks. I hører KUN fra os hvis der er problemer.

 

Du skal gå til koordinaterne og samle en lille portion af den sandholdige jord. Gå nu til stranden (WP 3) og tag endnu en prøve af sandet. Sammenlign de to prøver med hinanden og svar på følgende spørgsmål:

Spørgsmål:

 

1. Beskriv de væsentlige forskel i de to prøver! Kom især ind på

a) kornstørrelse

b) farve

c) sammensætning

2. Forklar med dine egne ord, hvordan farveforskellene opstår?

3. Hvilke klitarter kan du opdage på din “walk in the dunes”? skriv en begrundelse for dine formodninger.

 

Vejen til stranden fører gennem et klit (WP2). Denne indblik fortæller dig noget om et klits opbygning og udvikling.

4. Beskriv hvad du ser?

5. Hvad tænker du, hvordan komme klitterne i Holmsland Klit til at udvikle sig fremover?

 

Nachdem ihr die Antwortet gesendet habt dürft gleich loggen, nur wenn es Probleme gibt dann melden wir uns.

 

Entnehme in der Nähe der obigen Koordinaten eine kleine Menge des sandigen Bodens und gehe dann zum Strand (WP 03) und entnimm eine weitere Probe Sand. Vergleiche diese miteinander und beantworte folgende Fragen:

 

1. Beschreibe die wesentlichen Unterschiede beider Proben!

Geh vor allem auf

a) die Größe der Sandkörner (Körnung),

b) die Farbe und

c) Zusammensetzung ein.

2. Erkläre mit eigenen Worten, wie der farbliche Unterschied zu Stande kommt?

3. Welche Dünenarten kannst du auf deinem „walk in the dunes“ entdecken? Begründet deine Vermutungen!

Der Weg zum Strand führt durch eine Düne (WP 02). Dieser Einblick verrät einiges über den Aufbau und die Entwicklung einer Düne.

4. Beschreibe was du sehen kannst.

5. Was denkst du, wie werden sich die Dünen des Holmsland Klit weiterentwickeln?

 

Quellen / Bilder / weitergehende Informationen:
Bilder / Skizzen: Nine&Dido
Murawski / Meyer: Geologisches Wörterbuch
https://de.wikipedia.org/wiki/Holmsland_Klit
https://de.wikipedia.org/wiki/Küstendüne

Happy Hunting wünschen

Mange tak til Gaby22 for oversættelsen.

Ein herzlicher Dank geht an Gaby22 für die Übersetzung des Listings.

Additional Hints (No hints available.)