Denne cache er en substitut for GC46XK0 som nu er arkiveret. Derfor er der intet FTF-bevis.
Dette er en serie, hvor vi tager rundt i det såkaldte Udkantsdanmark, og hvor vi her besøger Rude.
Rude er en landsby på Sydvestsjælland med 295 indbyggere (2011). Rude er beliggende i Holsteinborg Sogn fem kilometer nord for Bisserup, 12 kilometer øst for Skælskør og 21 kilometer vest for Næstved. Landsbyen tilhører Slagelse Kommune og er beliggende i Region Sjælland.
Erhvervslivet i Rude:
Landsbyen ældste erhvervsdrivende virksomhed var Rude mølle, men ellers bestod byen af en hel del husmænd med og uden jord, op til 5 gårde, i dag kun to tilbage, en hel del småhåndværkere skrædder, smed, høker, maler, snedker, bager, tømrer, murer og skomager. Rude blev det verdslige hovedkvarter for grevskabet og fik de ting som en købstad normalt havde, Birkedommergård, Tinghus og politistation. Alle de små håndværkere er dog nu forsvundet som det er sket i snart sagt alle mindre landsbyer. Tilbage er kun autoværksted, dyrlæge, læge og maler.
Rude Mølle Dommergaarden i Rude
Holsteinborgs Sparekasse/Bikuben:
Danmarks ældste pengeinstitut, Spare og lånekasse for Grevskabet Holsteinborg, blev oprettet af Lensgreve Frederik Adolph Holstein. Stiftet den 2. november 1810.
Den første kontordag var den 20. August 1811. Der kom 8-9 sparere. Den første var soldat Niels Hansen fra Bierre. Han blev således Danmarks første spare, da han indsatte 100 rigsdalere. I alt blev der den første dag indsat omkring 500 rigsdalere. Det svare omtrent til et par middelstore bøndergårdes årlige indtægt i kontanter, på den tid. En ret betydelig sum.
Sparekassens første ekspeditioner blev foretaget hos kasseren, forvalter på Holsteinborg, Mortensen i Rude. Stedet ukendt.
Kontoret var i 1830-verne på Holsteinborg, derefter i Tinghuset i Rude, 1860-erne på Frederikslyst, i 1866 til 1874 på Dommergården. Der blev oprettet filialer i Næstved, Skælskør og Fuglebjerg.
I 1874 flyttede kontoret til Mineslyst på Holsteinborg, hvor det var til 1925, hvor den flyttede til Rude, i det gamle Posthus.
Sparekassen for Grevskabet Holsteinborg og Omegn havde hovedkontor der til 1971, hvor man tog det nye hovedkontor, der var bygget ved kanalen i Skælskør, i brug.
I 1989 efter at være fusioneret med Bikuben under navnet, Bikuben Holsteinborg Sparekasse, forsvandt navnet Holsteinborg Sparekasse helt.
Det «RIGTIGE EGETRÆ«:
I 1817 indviede lensgreve F. A. Holstein-Holsteinborg denne kirkegård i en lille egeskov nord for Holsteinborg.
Kirkegården har stadig et udpræget skovagtigt præg, og størst er den dominerende eg over den grevelige families gravsted. Stor, gammel og med langt udstrakte grene skærmer den slægtens døde. I dag selv dødt (c.1996), men vil blive stående et par generationer mere. Det er imidlertid afløst af to livskraftige træer, der fremover vil gro op gennem den gamle krone og forstærke modsætningen til det døde!
Mange har spurgt, hvor gammel, træet blev? Kyndige fagfolk har sagt «omkring 250 år«, dvs. omkring 50 år i 1810! men et brev (Godsarkiv W.H-H - S.R. 15.12.1817) beskrev indvielsen af den nye kirkegård, «var hele menigheden samt mange tilkomne forsamlet under vores elskede eg.« For at det da var stort nok dertil må træet være mindst 150år ældre; i alt i dag mindst 350 år.
«SPARE-EGEN«:
Den store EG over stifterens grav gav i sin tid ide til det sparekasse-logo, der ikke alene har været meget - og stadig er det - brugt af både store og de mange små sogne-sparekasser i Danmark. I Danmark er det kendt før 1910.
«Spare-egen« bredte sig hurtigt til de andre Nordiske Lande, hvor det næsten er mere udbredt i dag end hér hjemme. I Sverige blev det taget i brug 1928; i de andre lande med Island snart efter
Fire af Nordens landes sparekasse-foreninger - har eller - bruger ligeledes dette bomærke.
Men også i andre lande - også uden for Norden gør det.
Spare-Egen (Sparkassernes logo - Som stod på Holsteinborg kirkegård)
Posthuset i Rude:
Postvæsenets faste tilstedeværelse i Rude startede oprindelig som brevsamlingssted, som bl. a. den navnkundige " Smeden fra Rude ", folketingsmand Søren Jensen ( 1816 - 1899 ) bestyrede i en årrække ved siden af sine mange andre samfundsnyttige gøremål. (Se senere historie om Søren Jensen).
I 1887 opførtes et posthus i Rude, og det fik status af " hovedpostkontor " som betegnelsen var dengang, og Sandved blev underlagt posthuset med et brevsamlingssted. Samhørigheden med Sandved understreges af postvognen mellem de to byer kørte 3-4 gange dagligt.
Som postkører var det Niels Larsen Sterrede ( billedet )og han blev efterfulgt af Peter Petersen.
Hestene til dagvognen leveredes i mange år af Holsteinborg Gods, senere af forpagter Schrøder, Kulgravergård.
Posthuset i Rude
Rude Trikotage forretning, Østervej 4 i 1958:
Forretningen blev etableret i starten af 1950’erne og ophørte i midten af 1960’erne, det var efter smedemester Chr. Pedersen havde overdraget huset til sin søn redaktør Chr. Pedersen og svigerdatter Ebba Pedersen, indehaveren af forretningen, her stående foran.
Rude Trikotage
Smeden:
Ejendommen er opført omkring 1780. 1845 hed smeden Jens Sørensen far til den nok så berømte smed og en kortere årrække også folketingsmand Søren Jensen,(1816-1899) og fortaler for den frie forfatning, en stor og slagfærdig mand- talte gerne i muntert lag, men ikke gerne i Folketinget for også ham var de Nationalliberale ude efter. I 1859 var rigsdagen indbudt til taffel hos kongen. Også Søren Jensen deltog. Efterfølgende digtede de Nationalliberale en vise herom. Et af versene lyder:::
"Kors dog for al den mad der gik med,
Der blev vist ædt et par stude.
Ingen dog åd som den satans smed,
Søren Jensen fra Rude"
Rude Smedie, der blev nedrevet ca. 1968 i forbindelse med anlæg af sparekassens parkeringsplads.
Sygehuset i Rude:
Er skænket af grevskabet der i 1902 lod det bygge af materialer fra nedrivningen af købmandsgårdens kornmagasiner ved kroen i Bisserup samt fra Røde hus i Sterrede og Østhuset på Glænø. Der var plads til 10 patienter, og en operationsstue samt laboratorium. Sygehuset blev meget anvendt af lægerne i de tilstødende kommuner.
I 1960 blev sygehuset udbygget med en ny fløj til 150.000,- kr.. i stueetagen en smuk hall, og 3 sengestuer, 2 to mand- og 1 tre mand stuer, et bad og toiletrum samt skyllerum, på 1. salen indrettet med to rummelige 2 værelsers lejligheder, et bade- og toiletværelse til personalet, 2 pigeværelser og et tekøkken til personalet. Herefter kunne sygehuset rumme 19 patienter. Lejligheder på 1. sal var til en nyansat sygeplejerske og oversygeplejersken frk. Hansen. Hvis tidligere lejlighed blev indrettet til det kvindelige personale. Sygehuset fungerede frem til 1971 hvor det nye plejehjem blev taget i anvendelse. For enden af den gamle del af sygehuset (kapellet) var der et vandtårn, dette blev nedrevet kort efter udvidelsen af sygehuset.
Rude gamle sygehus Tingstien 4243 Rude
Rudes første købmandsbutik blev oprettet i 1862 af købmand Rasmus Olsen , der drev forretningen til sin død i 1905, hvorefter han kone Sophie Olsen videreførte den frem til 1910. Efter den tid har følgende købmænd stået bag disken i den nu 147 år gamle købmandsbutik, Anton Henriksen, Vilh. Hansen og Rudolf og Esther Kristiansen, Evan og Lis Sørensen og derefter Susanne og Per i ca. 3 år. Op til købmandsbutikken har ligget et gammelt hvidt hus hvor der angiveligt skulle have været telefoncentral (statstelefoni).På et tidspunkt beboet af graver ved Holsteinborg kirkegård, Hans Jensen. Huset blev nedrevet , men hvornår?? – et gæt kunne være engang i 1930-erne.
I/S Rude Vandværk er stiftet d. 11. oktober 1950, da det til sygehuset tilhørende vandværk stod foren en større reparation som man ikke så sig i stand til af økonomiske årsager at fortage – derfor blev de af Rude Sygehus og de fire forbrugere – læge Lorantzen, dyrlæge V. Jensen Pedersen, købmand R. Kristiansen og kasserer Abel Wolffsen , enige om at danne et interessentskab ”Rude Vandværk” til videreførsel af vandværket. I/S overtog det bestående vandværk med boringer, pumper og anlæg som tidligere tilhørte sygehuset. Samtidig overtog man den gæld der hæftede på vandværket, i alt kr. 2.046,09. Den årlige vandafgift blev fastsat til kr. 500,- for sygehuset, Dyrlæge Viggo Jensen Pedersen kr. 400,-, Læge Lorentzen kr. 300,-, Købmand Kristiansen kr. 100,- og kasserer Wolffsen kr. 200.-
I dag er vandværket opgraderet til et fuldt ud moderne anlæg.
Ludvigsminde (Rude)skole er beliggende på Rude mark i Holsteinborg sogn ¼ mil fra Herresædet Holsteinborg, består af en grundmuret hovedbygning opført 1799, 2de udhuse, hvert på 6 fag og et mindre hus på 2 fag, hvori bagerovn, bryggerskjedel og maltkølle. Alt solidt og vel vedligeholdt.
Her skulle børnene fra Bisserup søge skole, men omkring 1830 fandt man dog at børnenes skolevej som gik gennem skoven og videre ud af Tingstien til Rude by, var temmelig dårlig at færdes på især om efteråret og vinteren gennem sne og pløre gennem skoven og videre ud af Tingstien. Der blev derfor bygget skole i Bisserup og børnene fragik Rude skole i 1833. Før 1888 udførtes skoletjenesten af koner, den næstsidste var en husmandskone i sognet, den sidste Jac. Proms enke Anna Danscher, Venslev.
Fungerede som skole frem til 1907.
Skole/BN Auto:
Bygget i 1907 som skole til afløsning af Ludvigsminde, her var så skole frem til Kirkeskovskolen blev indviet i 1956, hvorefter der en kort overgang var en form for konditori/bageri, Det var en bagermester fra Skælskør der hed Erling som drev stedet, men dog ikke med den store succes, konditoriet blev kald ”Santamonika”/Oasen” herefter overtog Ove Jensen ca. 1958 ejendommen på tvangsauktion, og indrettede beboelse på 1. sal, bilværksted og et mindre forretningslokale i stueetagen, der var også benzinsalg (Shell). Efter Ove Jensen, havde Claus Clausen overtaget ejendommen med værksted og det hele – det var omkring 1987 han videreførte en kortere årrække, hvorefter der blev glarmesterbutik frem til 2003, herefter kom der igen biler til huse da BN Auto flyttede ind.
Skolen/I dag BN-Auto