Lysegrøn er bøgen.....
Når det er forår, bobler sangene om foråret frem,
og en af dem, der bobler frem igen og igen,
er
”Lysegrøn er bøgen....”
Første vers kunne jeg huske, men ikke de andre vers.
Sangen var ikke i mit lille musikbibliotek,
og folkebiblioteket havde den hverken på hylderne eller på nettet,
men,
de søde bibliotekarer (tak Lejla) fandt den i depotet i Vejle,
og nu skal I ha den dejlige sang fra min barndom:
Lysegrøn er bøgen, hør nu kukker gøgen!
Træk i søndagtøjet, og slå smut med øjet!
Ku kue, ku kue, la la lae, la la lae.
Å di lie-di, å di li di di-na, å di li di di-na, u-ha!
Se de flotte karle kan sig dyrt udhale,
spiller rigtig rige, søger sig en pige.
Ku kue, ku kue, la la lae, la la lae.
Å di lie-di, å di li di di-na, å di li di di-na, u-ha!
Går igennem gaden, -ejer hele staden!
Se, hvor stolt de kommer, -trods de tomme lommer!
Ku kue, ku kue, la la lae, la la lae.
Å di lie-di, å di li di di-na, å di li di di-na, u-ha!
Hør, hvad gøgen råber: Karlene er tåber!
-Tror I mon, I drenge, piger fås for penge?
Ku kue, ku kue, la la lae, la la lae.
Å di lie-di, å di li di di-na, å di li di di-na, u-ha!
Lyt, for nu fortæller -gøgen, hvad der gælder:
Ikke guld og ære, -men den kvikke pære!
Ku kue, ku kue, la la lae, la la lae.
Å di lie-di, å di li di di-na, å di li di di-na, u-ha!
Polsk folkesang
Dansk tekst og sats: Ejnar Kampp