6. Walk'n Talk
-Afmærkede stier-

Denne lille rundtur blev til i forbindelse med at El-bilen skulle oplades her ved forskerparken bag universitetet. Stien er nok mest lavet så de studerende kan få sig et lille frirum, men alle kan benytte sig af ruten.
Og så syntes jeg at titlen på stien var helt fin. Man kender det jo godt.. når man er på gåtur med gode geovenner så sker det ofte at snakken går lystigt derudaf.. af og til så glemmer man helt at kigge efter cacher ;-)
Så går man sommetider forbi stedet, før der er en der kommer i tanker om at man da vist nok var gået langt forbi..
Det længste jeg har præsteret at gå forbi en cache er over 200 meter. Hvis du har lyst må du i din logning meget gerne skrive lidt om hvor langt DU er gået forbi en cache fordi snakken bare gik godt.
Turen er en lille rundtur på ca. 3 km forbi de nye regnvandsbassiner, hvor man kan få et kig til det nye OUH på afstand med en lille afstikker fra stien til skoven ved 4. Walk'n Talk.
Cachen er en flapboks.
Parkering: Se 1. Walk'n Talk