istorie - Hareskovene
Hareskovene er en produktionsskov under forvandling til naturskov. Hareskovene er blandt de ældste skove i Danmark.
Geologi
Det bakkede terræn under Hareskovene blev dannet i slutningen af sidste istid for ca. 10.000 år siden.
Det sidste isfremstød pressede sig op sydfra og skubbede en bakke af grus, sand, sten og ler foran sig – en såkaldt morænevold. Isen stoppede lige ved Ballerup og skabte herved de flade sletter ved Hedeboegnen og de kuperede områder ved Hareskovene.
Da isen trak sig tilbage, efterlod den kæmpemæssige isblokke i landskabet, som langsomt smeltede og skabte de såkaldte dødishuller, man kan se den dag i dag som tydelige sænkninger i skovbunden.
Hvad skoven gemte
Da isen trækker sig tilbage efter den seneste istid for ca. 15.000 år siden, efterlader den et øde og nøgent landskab fyldt med store stenblokke.
I de følgende årtusinder ændres klimaet, og med tiden begynder fyr, birk og hassel samt elm og lind at brede sig. Området, der i dag er Hareskovene, dækkes af en varieret urskov, hvor urokser, elge, rådyr, krondyr, vildsvin samt bjørne og ulve lever.
Menneskene lever langs kysterne på bopladser bl.a. ved Nivå, Vedbæk og Roskilde. De lever af fiskeri og jagt og af de planter, som de kan samle. Men omkring år 4.000 f. Kr. sker der noget. Måske er det klimaet, der bliver koldere, og havet der trækker sig tilbage. I hvert fald søger menneskene ind i land – ind i urskoven. De opgiver langsomt deres gamle livsform og bliver bønder.
Gennem Mølleåsystemet trænger familierne ind i skoven fra Øresund og ad Værebroå fra Roskilde. De kender sandsynligvis området fra jagtudflugter, men nu slår de sig ned i skoven, hvor de i begyndelsen stadig fisker i søerne og går på jagt. Men som noget nyt rydder de skov med deres skarpe flintøkser og begynder at dyrke bl.a. byg og hvede. De har også husdyr med. Svin, okser og får og/eller geder, som græsser på rydningerne i skoven. Hunde har de også.
Stendysserne
Omkring år 3500 f.v.t. begynder bondestenalderens mennesker at bygge dysser og senere jættestuer, altså meget store fællesgrave, til deres døde. I Danmark mener man, at der er blevet bygget omkring 40.000 storstensgrave. Men kun ca. 7.000 er mere eller mindre bevarede i dag. En dysse er en gravhøj bestående af et eller flere gravkamre omgivet af en rund eller rektangulær høj (rund- og langdysse), hvor jordhøjen er omgivet af randsten. I Hareskovene er der dysser, hvor jordhøjen er erstattet af en stenbrolægning.
Når vi ved, at der har boet mennesker i Hareskovene, skyldes det netop disse store stendysser, som man stadig kan finde rundt omkring i skoven. Her har de begravet resterne af deres døde. Og netop fordi, der altid har været skov her, har stendysserne stort set fået lov at ligge. Skoven har fungeret som historiens køleboks.
Omkring 15 dysser eller dyssetomter er fundet i Hareskovene. Ikke alle er undersøgt og anerkendt af Nationalmuseet, og mange af dem er ruiner. For selv om skoven har gemt på sine oldtidsskatte, så har de ikke undsluppet stenhuggere på jagt efter store stenblokke til slotte, borge og kirker i tidens løb.
Danish_hiders staff-