Der skal ikke herske nogen tvivl om, at når man kommer til Egtved, så kommer man til Egtvedpigens hjemby. Derfor er der stillet seks figurer af Egtvedpigen op ved byens indfaldsveje.
Egtvedpigen
Egtvedpigen er en af de mest kendte personer fra oldtiden. Hun var formentligt født i Sydtyskland, men døde som kun 16-18-årig i Midtjylland. En sommerdag i 1370 f.v.t. blev hun begravet i en egekiste, der blev dækket af en gravhøj - den såkaldte Storehøj nær Egtved By, vest for Vejle. Selv om der ikke er meget tilbage af Egtvedpigen, er hendes fortælling en medrivende historie om bronzealderfolket.
Af selve pigen er kun hår, hjerne, tænder, negle og lidt hud tilbage. Hendes tænder afslører, at hun var 16-18 år, da hun døde. På kroppen bar hun en kort trøje og et knælangt skørt lavet af snore. På maven havde hun en bælteplade af bronze udsmykket med spiraler. Hun havde også fået en kam af horn med sig. Den var sat fast i hendes bælte. Om hver arm var en ring af bronze, og en spinkel ring sad om hendes øre. Ved hendes ansigt lå en lille æske af bark med en bronzesyl og resterne af et hårnet. Ved Egtvedpigens fødder var der placeret en lille spand af bark – i denne har der været en form for øl. Her lå også en lille tøjbylt med brændte barneknogler fra et 5-6 årigt barn. Enkelte knogler af det samme barn fandtes i barkæsken. Egtvedpigen så igen dagens lys, da hendes grav blev udgravet i 1921 - efter næsten 3300 år.