Tænd To Lys
På denne årets korteste dag, vil jeg tænde et lys for 2 helt særlige geovenner som begge er gået bort.

Niels Mikkel lærte jeg at kende i 2014, kort efter at jeg var startet som geocacher. Det var næsten med ærefrygt at jeg hilste på denne "berygtede" CO, som stod bag nogle af de mest kryptiske mysterier jeg endnu har set. Jeg kan stadig se ham fom mig med sit drilske grin, når han vidste at han havde drevet alle os andre til vanvid med sine næsten uløselige mysterier. Siden blev han en rigtig god ven som vi har delt mange gode stunder med. Især den sidste tid, hvor livet var ved at rinde ud, kom han hver uge til middag og snak. Desværre nåede vi ikke at komme til Skotland, så vi kunne besøge det stykke jord Niels havde købt, så han kunne kalde sig Lord.
(Klik ind, log din hilsen og læs mere på Hilsen til Niels Mikkel, Geocoin).

Imi. mødte jeg ved en cache i 2015. Fra den dag og frem til hendes alt alt for tidlige død kun godt 2 år senere, var vi nærmest uadskillelige. Vi har været på utallige geoture i både indland og udland, og med Imi. var der altid garanti for masser af grin og skøre indfald. Med Imi. var der ikke langt fra tanke til handling, så geotasken var altid pakket, og vi kunne være afsted på få minutter. Imi. var et enestående menneske, som med sit livsmod og smittende livsglæde satte spor i de mennesker som hun mødte på sin vej.
(Klik ind, log din hilsen og læs mere på Hilsen til Imi.. Geocoin)

Tak for de mange skønne timer begge to.
