Cimbrerstenen (eller Kimbrerstenen)
er geologisk set en rombeporfyr og er kommet til Danmark fra Osloområdet. Rombeporfyr er en almindelig ledeblok på de danske kyster, dog undtaget Bornholm. Særlig hyppigt er den i de nordlige og vestlige egne, fx ved Bovbjerg på den jyske vestkyst, hvor den udvaskes fra klinten. De eksemplarer, der findes i Danmark, er sjældent større end 20 cm i diameter.
Cimbrerstenen er med stor sandsynlighed Danmarks største rombeporfyr.
Læs mere om rombeporfyr og Cimbrerstenen længere nede på siden.
OPGAVER: Medbring målebånd/lineal
Send svarene via beskedsystemet FØR du logger cachen.
Du kan logge cachen som fundet umiddelbart efter, du har mailet svarene. Jeg kontakter dig, hvis svarene ikke kan godkendes.
1) Hvilken bjergart er tvilling til rombeporfyr, og hvordan er de i familie med hinanden? Dannes rombeporfyr dybt nede eller øverst oppe i magmakammeret, og kan man se det på kornstørrelsen i stenen?
2) Hvad er de lyse strøkorn i Cimbrerstenen? Ligger de i samme retning, eller ligger de mere hulter til bulter? Hvor store er de størrste strøkorn på stenen (i mm)? Har de fleste form som romber eller har de andre former?
3) Hvad er porfyr?
4) Vedhæft din logning et foto fra stedet (uden at afsløre svarene), hvor du dokumenterer, at du har været på stedet.
Hvad er bjergarter?
Geologer kalder sten for bjergarter. En bjergart er den videnskablige betegnelse for en sten eller klippe. En bjergart er ’et sammenhængende, naturligt forekommende fast uorganisk stof bestående af en samlet masse af mineraler’. Bjergarter deles i tre hovedgrupper: magmatiske, sedimentære og metamorfe.
Rombeporfyr er en magmatisk bjergart, dvs. at den er dannet direkte af opsmeltet magma i et magmakammer.
Der er tre typer magma-bjergarter: dybbjergarter, dagbjergarter og gangbjergarter.
1. Dybbjergarter dannes dybt nede i magmakammeret under stor tryk og er lang tid om at størkne (millioner af år), hvilket betyder at krystallerne har tid til at vokse sig store. Larvikit er en dybbjergart (fx Mørupstenen, Hundborgstenen, Dynen i Frederikshavn).
2. Hos dagbjergarterne er magmaet størknet oppe på jordens overflade. Temperaturen er faldet hurtigt og trykket var lavt i forhold til det tryk, dybbjergarterne var udsat for. Afkølingen er sket hurtigt over kort tid. Bjergarten har ikke haft tid til at udvikle særlige krystaller, derfor ligger krystallerne sjældent i et ordnet mønster (krystalstruktur), de har ofte uens størrelse og er ofte små. Fx basalt.
3. Hos gangbjergarterne er magmaen størknet i gangene, hvor magmaen er blevet presset op til jordoverfladen. Det vil sige, at når den vulkanske aktivitet er stoppet, er en gangbjergart den bjergart, som dannes af den resterende magma i vulkanens rør op til jordoverfladen. Temperaturen synker hurtigt og trykket er relativt lavt i forhold til det tryk, dybbjergarter bliver udsat for. Afkøling er sket forholdsvis hurtigt. Bjergarten har ikke haft tid til at udvikle store krystaller, derfor ligger krystallerne sjældent i et organiseret mønster (krystalstruktur), de har ofte uens størrelse og er ofte små. Bjergarten kan betegnes som et umiddelbart resultat af en vulkansk aktivitet. Fx diabas.
Strandsten - forskellige eksempler på rombeporfyr.
Rombeporfyr
Rombeporfyr er en blanding af dagbjergarter og gangbjergarter og er en lidt gådefuld bjergart. Vi ved, at bjergarten kom op fra stor dybde under den faste jordskorpe (kappe), og vi ved, at larvikit og rombeporfyr er to sider af samme sag: Magmaen krystalliserede til larvikit nede i dybet, mens det, der nåede overfladen gennem sprækker, blev til rombeporfyr-lava. Man siger, at larvikit og rombeporfyr er bror og søster - vi kan kalde dem "tvillinger" - blandt bjergarter. De har samme kemiske sammensætning, hvis man opløser dem til grundstoffer. Og de stammer fra samme vulkaner, der eksisterede i Karbon- og Permtiden for 300-700 mio. år siden.
Grundmassen (matrix) i porfyrer er ensartet med små korn og findes i forskellige farver oftest rødbrune til mørkegrå, men også violet forekommer.
ETYMOLOGI: Ordet porfyr kommer af græsk porphyra 'purpur, purpurfarvet sten'.
Nederst på stenen står flg. tekst: "Cimbrerne drog ud fra disse egne i aar 120 før Kristus"
Cimbrerstenen er fundet en god stenkast fra sin nuværende placering og er bragt til Danmark fra Oslo med isen under den seneste istid. Øverst er udskåret en cimbrertyr af billedhuggeren Anders Bundgaard, som også har lavet Cimbrertyren i Aalborg,
Rombeporfyrs særlige kendetegn:
Inden i matrixen er kantede strøkorn med en anden farve, oftest lyse. Disse er feldspatkrystaller. Typisk er strøkornene spidst rombeformede eller bådformede, men mange varianter og størrelser forekommer i de forskellige lag af rombeporfyr i Oslofeltet.
Der findes omkring 40 forskellige rombeporfyrer, som navngives RP1, RP2, RP3 osv.
Porfyr er en sammensætning af en finkornet masse (matrix) og store strøkorn. Strøkornene er mineraler med et højere smeltepunkt end den smeltede matrix, der afkøles hurtigt ved det vulkanske udbrud, og derfor har grundmassen en ensartet fin masse.
Hvor findes rombeporfyr som fast fjeld (grundfjeld)?
Rombeporfyren blev dannet i forbindelse med riftdannelse for 290–280 millioner år siden. Bjergarten findes kun fem andre steder i verden udenfor Oslofeltet: nordlige Bohuslän, Kolahalvøen, Egypten, Kilimanjaro i Tanzania, og på Mount Erebus ved Rosshavet på Sydpolen.
Danmarks største rombeporfyr?
Jeg besøgte første gang Cimbrerstenen i 2021 og blev forbløffet over størrelsen. De lokale turistbrochurer fortalte, at stenen var Danmarks anden største rombeporfyr. Jeg besluttede mig for at finde frem til den største og støvede gamle geologiske artikler op og kontaktede flere af Danmarks steneksperter. Efter nogle år er jeg nu overbevist om, at Cimbrerstenen er Danmarks største rombeporfyr. Dens nærmeste konkurrent ligger på stranden ved Silstrup Klint syd for Thisted. Jeg har været i kontakt med geolog Henrik J. Granat, der står bag GEUS' site om "Kæmpesten i Danmark", og han har nu opmålt begge sten og konkluderer, at der er flere ton til forskel mellem de to sten.
Silstrup-rombeporfyr versus Cimbrerstenen
2 x 1 x 0,5 m = beregnet vægt 1,5 tons - 2,1 x 1,9 x 0,8 m = beregnet vægt 4,5 tons
Kan du finde en rombeporfyr, der er større, hører geologerne og jeg gerne fra dig!
Kilder:
Geolog Henrik J. Granat
Stenekspert i ledeblokke Henrik Arildskov, Hjørring
Per Smed: Sten i det danske landskab. 5. udgave 2024