Alrø er oprindeligt en rigtig ø, hvorfra man sejlede eller vadede.
Der var dampskib til Horsens fra molen sydvest på øen og man kunne gå til gyllingnæs via vadegrunden og så var der færgemandens små fladbundede både.
Den ene sejlede til Pakhuset – det senere fængsel(Fjordbakken) – den anden til Skabslund tæt på Sondrup, når nogen eller noget skulle afsted.
I både 1875 og i 1895 sagde Alrø-beboerne nej til at blive landfast. Men da vi nåede frem til 1920’erne, havde folk en økonomisk interesse i at få en dæmning. Det ville nemlig gøre det noget nemmere at transportere de 1000 – 1200 dritler(tønde) smør og de 1600 slagtesvin, som Alrø ”eksporterede”.
I slutningen af 1920’erne var der mange arbejdsløse og byggeriet af dæmningen blev således også et beskæftigelsesprojekt. Egentlig var planen, at dæmningen skulle have været ved den såkaldte vadegrund til Gyllingnæs. Men der var ingen steder, hvor der kunne hentes jord. Det eneste sted, hvor man kunne hente det, var i bakkerne ved Amstrup Skov. Derfor blev dæmningen placeret der.
Der er nogle der har et ønske om at få lavet et hul i dæmningen. Det skal give vandet mulighed for at cirkulere og dermed skabe bedre mulighed for udskiftning af vandet, der ligesom i mange andre danske fjorde har problemer med vandkvaliteten.
På Alrø bor der ca. 160 beboere og øen har tidligere haft 2 købmænd, skole, bibliotek, forsamlingshus, posthus og smedje mv., men tiderne har ændret sig – også på Alrø
Billeder af dæmningens anlæggelse kan ses her.