
Brøndby Pop Club var en musikklub, der var aktiv fra november 1966 til oktober 1970. Klubben arrangerede popkoncerter og popballer for unge i Brøndby. Koncerterne foregik primært i Nørregårdshallen, ca. 14.dag. Efter første sæson havde klubben 2.500 medlemmer. Ved koncerter var der optræden af 3-5 bands, og som regel med et større navn.
Af berømte danske grupper, der har spillet i Brøndby Pop Club kan nævnes Young Flowers, Peter Belli og Burning Red Ivanhoe. Af kendte udenlandske grupper, der spillede i klubben kan nævnes. John Mayall, Ten Years After og Led Zeppelin.
Klubben havde god kontakt til Brøndby Kommune - og aftalen blev at overskud fra koncerterne skulle anvendes til ungdomsformål. Der blev lavet bedre garderobeforhold i den nye Nørregårdshal.
Af frivillige i Popklubben kan nævnes den unge lærer Hans Otto Bisgaard, der blev formand. Bisgaard blev senere en kendt programmedarbejder på DR i både radio og TV. En noget yngre frivillig var Jussi Adler-Olsen, der langt senere blev frivillig i Fredsbevægelsen og verdenskendt succes-forfatter af kriminallitteratur.
I 1969 og 1970 gik dampen af popklubben, der var problemer med stoffer og manglende tilslutning til koncerterne. Der var færre frivillige og udgangen blev at de aftalte med kommunen, at klubben skulle opløses