Denne cache er en bonus til Adventure Lab Kilderuten.
Turen er ca. 1 km og tager dig med på en lille, flot rundtur forbi udspringene af Gudenåens Kilder og Skjernås Kilder, der ligger med få hundrede meters afstand. Undervejs går turen også forbi resterne af Danmarks første vandland. Ruten er ikke i rækkefølge, men kan tages begge veje fra P. Blot hold dig til den BLÅ rute.

Ruten er nyetableret og fører forbi Skjernås Udspring set fra en ny vinkel. Der er bygget flere nye gangbroer, broer og udsigtsplatforme.
Vær opmærksom på, at ruten går gennem flere indhegnede græsarealer, hvor der går kvæg.
På dele af ruten er det IKKE tilladt at cykle. Respektér venligst skiltene.