Skip to content

Æbelø folded clay Earthcache EarthCache

This cache has been archived.

geoaware: This EarthCache has been archived because it no longer meets the EarthCache guidelines. If you wish to update this EarthCache, please reference the guidelines at www.earthcache.org. Once you have updated your listing, please email the EarthCache Approver at glewis@geosociety.org.

More
Hidden : 5/29/2005
Difficulty:
1 out of 5
Terrain:
4 out of 5

Size: Size:   not chosen (not chosen)

Join now to view geocache location details. It's free!

Watch

How Geocaching Works

Please note Use of geocaching.com services is subject to the terms and conditions in our disclaimer.

Geocache Description:

Kyst med typelokation for Æbelø-ler
Coastal feature with type location of Æbelø Clay

Danmarks første earthcache

English description below.

Dette er en af cachene, som indgår i ’Den store Æbelø-oplevelse’. En generel beskrivelse af hvordan man kommer til Æbelø Holm og Æbelø kan findes på denne side.

Man kan finde et kort over Æbelø i en brochure udgivet af Fyns Amt.

Æbelø blev sandsynligvis en ø for 8-9.000 år siden, da Stenalderhavet trængte frem over området og omskyllede en morænebakke. Den opragende moræneø blev eroderet af bølge­strømme fra nord, der gnavede klinter ud i vest-, øst- og nordsiden. Stenene fra klinterne blev liggende nedenfor på strandbredden, mens det finere materiale blev ført med strømmene rundt om øens øst- og vestsider og aflejret i roligere omgivelser i læ af øens sydside. På grund af den fortsatte forsyning af materiale, voksede der et drag ud fra øens sydside. Draget nåede ind på det meget lavvandede strandplan som findes langs denne del af Fyns kyst. For enden af draget blev der udbygget en bredere holm af små krumodder, der lagde sig uden på hinanden som løgringe.

Hele processen med erosion af klinterne imod nord, transport af materiale langs draget, Brådet, og opbygning af nye krumodder langs ydersiden af holmen, Æbelø Holm, foregår stadig. Det er bemærkelsesværdigt at Brådet synes at være i ligevægt, dvs. det synes ikke at vokse eller skifte plads. Derimod vokser Æbelø Holm stadig i bredden, så Brådet fungerer nu som transportbånd for sedimenter fra Æbelø til Æbelø Holm.

I øens klinter er der blotlagt ler fra Tertiærtiden. Den ene type ler fik i 1918 navn­et Æbelø Ler og klinten kan med tiden blive en typelokalitet for leret. Det ses blandt andet ved bådehavnen, Skibsdal, syd for Tjørnehule. Helt unikt er det 55-60 mio. år gamle mørkegrå Æbelø Ler fra tertiærtiden. Leret ses smukkest i klinten nordvest for Østerhoved Spids, hvor de lyse, forkislede lag og de mørke lerede lag er foldet op i en bue. Leret fra tertiærtiden har et højt indhold af mineralet smectit, der har en fænomenal evne til at suge vand. Når det bliver vådt bliver det blødt som vælling og kan ved kysterne skride ud i havet i store lertunger. Der er tit revet træer med ned på strandbreden. Øen er en internationalt kendt lokalitet for disse aflejringer.

Det er målet med denne cache at tage et billede af denne smukke klint sammen med dig selv og din GPS fra positionen givet i hovedet af denne side. Dermed kan sammenskridningen af klinten og transport af materiale følges på billederne, som bruges til logning.

I øens vestlige klinter ses Holmehus Leret, der er lidt yngre end Æbelø Leret.

I klinten ved Nordrebråd er der moræne- og smeltevandslag fra den næstsidste istids gletsjere. Lagserien er dækket af moræne- og smeltevandslag fra en gletsjer, der under den sidste istid kom fra nordøst og nåede helt til Den Jyske Højderyg.

De mange moræneaflejringer fra de to istider betyder, at øens nord- og østkyst er rig på let genkendelige sten, de såkaldte ledeblokke, fra de forskellige lag, hvoraf flere af stenene har en flad side med meget tydelige skurestriber. Skurestriberne vidner om at stenene er blevet presset ned i mudderet under den fremtrængende gletsjer, der derefter har skuret hen over dem. Hvis stenene stadig sidder fast i morænelerslagene, vil stribernes retning vise hvorfra gletsjeren kom. Typiske ledeblokke er mólersten med askelag og ledeblokke fra Osloområdet, bl.a. larvikit, der har en smuk blåskinnende brudflade. Også midtsvenske ledeblokke som kinnediabas kan findes, og de såkaldte Katholm-blokke, der er en fossilrig sandsten som muligvis er hentet fra bunden af Kattegat.


The first earthcache in Denmark.

This is one of the caches in 'The Great Æbelø Experience'. A general description of how to get to the island can be this page. A map of Æbelø is available in the English brochure. Danish, English and German versions of the map can be found in brochure stand on the islet of Æbelø Holm.

Æbelø is a moraine island with coastal cliffs to the north and a point or drag to the south. In the cliff faces one can find the 55 million old Æbelø Clay and Holmehus Clay from the Tertiary period and traces of five glaciers from the Saale (some 140.000 years ago) and Weichsel (about 115.000-13.500 years ago) ice ages. The beaches contain a variety of rocks brought here by the ice.

The former moraine hill became Æbelø 8.000-9.000 years ago, when the stone-age sea inundated the area. The uprised moraine island was eroded by waves and current, gnawing cliff faces in the northern, eastern and western sides. Stones and rocks were left on the shore while finer material was carried around the island by the current and deposited to leeward on the south side of the island. Due to the continous supply of material from the eroding cliffs a point or drag grew from the south side of the island. The drag reached the shallow beach of northern Fyn, which are typical for the coasts of north Fyn. At the tip of the drag a wider islet formed from small curved spits, which form like onion rings. This is a still ongoing process.

Peculiarly, the drag (Brådet) seems to in equilibrium as it neither shrinks, grows or shifts noticeably. The wider islet to the south (Æbelø Holm), however, still widens and the drag functions as a means of transportation for sediments from Æbelø to Æbelø Holm.

In the cliff faces, deposites of clay from the Tertiary Age are exposed. One type of clay was named Æbelø Clay in 1918 and the cliffs on the east side are now internally known localities. The clay can be found at Skibsdal and south of Tjørnehule. It is seen at its most beautiful in the cliff northwest of Østerhoved Spids, where the light, silicified strate and the dark clayey strate have folded to form a bow.

This is the subject of this Earthcache: We would like you to take a photograph of you, your GPS and the cliff at the position given at the top of this cache description. This way the erosion of the cliff and the transport of material can be followed through the images logged here.

To the west the clay is slightly younger (Holmehus Clay).

With the amount of moraine deposites from two ice ages, the north and east coasts are rich on easily recognizable rocks, which typically have a flat side with distinct glacial striae, showing how the rocks were pressed into the mud by the progressing glaciers and grooved/scraped by the included stones/rocks. The striae show from which direction the glacier was coming. One can find rocks from the area near Oslo in Norway, called Larvikit with bluish fracture surfaces, and rocks called Kinnediabas from the middle parts of Sweden. One may also find Katholm rocks, a sandstone rich on fossils.

List of Litterature

  • Bøggild, O.B. (1918): Den vulkanske Aske i Moleret samt en Oversigt over Danmarks ældre Tertiærbjærgarter. Danmarks Geologiske Undersøgelse, 2. række, nr. 33.
  • Gravesen, P. (2000): Æbeløs geologi - en introduktion. I: Johansen, K. D. (red.): Æbelø - Status 2000. Aage V. Jensens Fonde
  • Heilmann-Clausen, C. (1995): Palæogene aflejringer over danskekalken. I: Nielsen, O.B. (red.): Dan­marks geologi fra Kridt til i dag. Aarhus Geokompendier Nr. 1.
  • Houmark-Nielsen, M. (1987): Pleistocene stratigraphy and glacial history of the central part ­of Denmark. Meddelelser fra Dansk Geologisk Forening, bind 36, hæfte 1-2.
  • Larsen, G. (2002): Geologisk Set - Fyn og Øerne. Miljøministeriet - Skov- og Naturstyrelsen, Fyns Amt og Geografforlaget.
  • Madsen, V. (1900): Kortbladet Bogense. Danmarks Geologiske Undersøgelse, 1. række, nr. 7.

Additional Hints (No hints available.)