Det meste af landsbyen Høje Taastrup er væk i dag. Den lille
rest, der er tilbage, er til gengæld et besøg værd, idet den bl.a.
rummer de gamle sociale institutioner. Og på vej rundt skal du
samle informationer til at finde slutkoordinatet. Start turen
gennem landsbyen i nutiden ved det nye rådhus N55° 39.058 E12°
15.896
Høje Taastrup Rådhus (Bygaden 2) er tegnet af arkitekt Robert
Rasmussen og bygget først i 1980'erne. Bemærk, at rådhuset er holdt
i røde sten for at harmonere med den gamle kirke fra middelalderen,
der ligger tæt herved.
Læg mærke til den spændende udsmykning i vejanlægget op til
rådhuset af Kasper Heiberg. Her ses bl.a. et oprejst fortov og en
sten, der ligner et bundt kæder. Foran rådhuset står en stor
skulptur, Thors Hammer, af Børge Jansberg, som de nyudklækkede
studenter fra Høje Taastrup Amtsgymnasium hvert år danser rundt om.
På rådhusets facade ses kommunens byvåben. De fire kløvere
symboliserer, at det var et bondesamfund. De røde mure symboliserer
henholdsvis København og Roskilde. Hvor mange flagstænger står der
foran rådhuset? Dette tal kalder vi A.
Gå mod vest op imod landsbyen.
2. Forskole (1904-75) (Bygaden 25) er et rødt hus, bygget i 1904.
Tidligere var der skolestue for sognets yngste i stueétagen og
beboelse for andenlæreren på 1. sal (Bygningen rummer i dag
Øtofteskolen). Gå over gaden til hovedskolen.
3. Høje Taastrup Skole (1884-1975) (Præstegårdsvej 2) er en gul
bygning. Til højre var der tidligere privatbolig for førstelæreren
og til venstre skolestue. På tværs ligger en gymnastiksal bygget i
1930'erne. (Bygningen rummer i dag Øtofteskolen). Fortsæt turen op
imod kirken.
4. Høje Taastrups ældst bevarede skole fra 1740'erne (Bygaden 36)
er en rød bygning med stråtag. Fra 1740'erne-1884 var der skolestue
i den ene ende af huset, og bolig for læreren i den anden ende.
(Huset blev gennemrestaureret dels i 1806 dels i 1960'erne. I dag
er her privatbolig).
Legathuset fra 1747 (Præstegårdsvej 1). Bemærk at Legathusets ene
mur er bygget ind i kirkegårdsmuren.
Jens Andresen, der var ejer af godset Benzonsdal fra 1744-57,
skænkede i 1740'erne bl.a. et legat til dette grundmurede
aftægtshus for tidligere fæstere under Benzonsdal. JAB og JAS, som
der står på hver sin gavl af huset betyder ikke I arme bønder, I
arme syndere, som børnene førhen nød at sige. JAS, som der står på
gavlen ud mod kirkestien, henviser selvfølgelig til godsejer Jens
Andresen, og årstallet 1747 til året for husets opførelse. På den
anden gavl står JAB for fruen, Ide Amalia Barfoed. Legathuset
rummede førhen fire værelser med plads til otte. (I dag er her
privatbolig). Hvor mange vinduer er der på den vestlige side af
huset? Dette tal kalder vi B.
Følg kirkegårdsmuren mod nord.
5. Mindetavlerne på kirkegårdsmuren over kongerne Svend og Knud,
der i 1149 sloges foran Høje Taastrup Kirke, og over
fredsforhandlingerne i Høje Taastrup præstegård 1658. Hvor mange
røde felter findes der i den bue mellem mindetavlerne. Dette tal
kalder vi C
Svend, Knud og Valdemar:
Saxo fortæller i sin Danmarks Krønike, at kong Knud af Jylland i
1149, mens kong Svend af Sjælland var i Skåne, sejlede ind igennem
Roskilde Fjord, hærgede og plyndrede Roskilde og tog østover. Det
berettes, at kong Svend snart efter samlede nogle mænd, fulgte
efter og indhentede Knud og hans følge foran Høje Taastrup Kirke.
Her udspilledes et slag, hvor ingen af de to konger dog deltog.
Knud måtte ikke for sine mænd, fordi han var for ung, og Svend
flygtede. Trods flugten blev kong Svend siden udråbt som sejrherre,
fordi det var hans mænd, der sejrede.
Svenskekrigene og fredsforhandlingerne 1658:
Mens Svend Gønge og hans folk i 1658 prøvede at holde svenskerne i
skak, forhandledes der fred i Høje Taastrup Præstegård fra den 16.
til den 18. februar 1658. Freden blev den hårdeste i Danmarks
historie, idet vi her mistede Skåne, Halland og Blekinge i Sverige,
Bohus og Trondhjem Len i Norge, samt Hveen og Bornholm. Bemærk, at
mange af de tabte landsdele mindes i gadenavnene i dag.
Høje Taastrup Præstegård blev bygget i 1855, mens grundtvigianeren,
Fenger, havde præstekaldet. Præstegården var indtil en brand i 1935
en firlænget gård, hvor en af længerne var bygget ind i
kirkegårdsmuren. I dag er det gule stuehus og lidt af kuskefløjen
bevaret. B.S. Ingemann efterlod, da han i 1850'erne besøgte pastor
Fenger, et digt, der i dag hænger i præstens stue prentet i guld på
marmor. Hvor mange målerskabe findes der på den sydvestlige gavl?
Dette tal kalder vi D.
Høje Taastrup Kirke er bygget af frådsten. Kirken bestod oprindelig
af et romansk skib og et mindre kor opført i perioden 1050-1150.
Kirken blev viet til apostlen Bartholomæus. Våbenhuset (kvindernes
indgang) på nordsiden af kirken er fra ca. år 1200. Sakristiet er
bygget i mellem 1250-1400. Tårnet mod vest er bygget omkring 1400.
Våbenhuset mod syd (mændenes indgang) er bygget mellem 1250-1400,
og er i dag indgangen til kirken. Bemærk den flotte
renæssancefacade på våbenhuset mod syd. Hvor mange gravsten står
der på den vestlige side af mændenes våbenhus? Dette tal kalder vi
E.
Lindormen omkring Høje Taastrup Kirke
Et vandresagn beretter, at en lindorm engang lagde sig om kirken
med halen ved kvindernes indgang og gabet ved mændenes, så ingen
kunne komme ind i kirken De gæve landsbykvinder tog nu kampen op og
opfostrede en tyrekalv med fløde. Da der var gået tre år førte fire
unge piger, klædt i hvidt, tyren op til lindormen, der hurtigt blev
dræbt. Beboerne kunne nu atter komme i kirke.
I våbenhuset står en foldebænk, et specielt møbel her fra
Hedeboegnen. Krydshvælvet i kirken er fra 1400-tallet.
I kirken hænger en kårde fra en svensker, fændrik Johan Schytte,
der døde i fabruar 1659. Han blev dødeligt såret, da svenskerne
forsøgte at indtage København. Det siges, at tages kården ned,
bryder krigen med svenskerne atter ud. I sakristiet findes en
gravsten over Jens Andresen, der bl.a. omtaler hans legat til
Legathuset og til skolen.
(Kirken er normalt lukket, men graveren har nøglen).
Her ligger hunden begravet:
Skønt Høje Taastrup præstekald var et af de største i landet (ca.
180 td. land) fortælles det, at en kone fra Taastrup Valby i
1640'erne bestak præsten; han begravede hendes hund på kirkegården,
mod at hun tilskødede kirken lidt jord. Så, her på Høje Taastrup
kirkegård ligger hunden begravet.
Gå ud ad den port, der ligger lige frem.
6. Smedjen fra 1700-tallet (Bygaden 53) er et smukt hvidt hus med
sort bindingsværk, der i dag bebos af de katolske
Assumptionssøstre. Huset havde tidligere lidt jord, og blev kaldt
Kirkebakkegård. Huset rummede en smedje, der var aktiv fra
1777-1890. Bemærk de buede vægge og de svære jernringe på gavlen.
Essen kan stadig ses, og i gården står den gamle slibesten. Hvor
mange tagkviste er der på den nordvendte side af taget. Dette tal
kalder vi F.
Smedjen er i dag genopført på Blaakildegård i en formindsket
udgave (Skolevej 54). I huset på hjørnet (Bygaden 55) boede
graveren førhen. I nabohuset fra 1910 (Bygaden 59) boede
skomageren.
7. I det hvide hus på den anden side af gaden (Bygaden 40) holdt en
Høker til fra sidste halvdel af 1800-tallet. Stalden i længen
bagved blev førhen kaldt Salen, da man dengang samledes til
fastelavn her.
Nabohuset er fra 1930'erne, bygget af Folmer, til irritation for
flere, der syntes, at det to-etagers hus skæmmede.
8. Det hvide hus Bygaden 65) på den anden side af gaden, var et
gammelt husmandshus med 3 td. land i Taastrup Huse, som maleren
L.A. Ring smukt har foreviget. Hvor mange hvide vandrette brædder,
parallelt med vejen, består plankeværket foran huset af? Dette tal
kalder vi G.
Gå evt. et lille smut ned ad strædet til venstre. Her ses et
gammelt stråtækt hus (Bygaden 63 A). Bygaden 63 B er fra
1700-tallet. Det er et af de gamle husmandshuse, der førhen havde 3
td. land ved Taastrup Huse.
Læs senere om at fortsætte turen ind i nabolandsbyen, Kragehave -
eller gå tilbage.
9. Missionshuset fra 1912 (Bygaden 38), blev bygget, mens en
indremissionsk præst, pastor Heegaard, havde præstekaldet. Pengene
kom til, ved at bidragyderne købte mursten á 5 øre til det nye
missionshus. Huset er rødt, og vinduerne har en gotisk bue for ikke
at afvige fra kirken.
10. I det lille gule hus (Bygaden 47) på den anden side af vejen,
var der bager i begyndelsen af dette århundrede.
I 1890 åbnede Brugsen i den lille bygning (Bygaden 45). Fra
1930'erne til 1985 holdt den til i det store gule hus.
Gå til højre ned ad Frøbjerget og afslut turen i nutiden.
11. Høje Taastrup Amtsgymnasium og VUC Vest
(Frøgård Allé 10) er tegnet af arkitekt Henning Larsen - Lysets
mester. Bygningen er fra 1981 og holdt i hvidt og blåt. Høje
Taastrups gamle vandtårn er nu udkigstårn.
Kragehave
Få en duft af det, du normalt forbinder med begrebet 'en landsby'
og forlæng turen til nabolandsbyen Kragehave.
12. Vejen Vænget danner skel mellem Høje Taastrup og
Kragehave.
13. På højre hånd ses kort efter tre gamle huse. Først ses et
gammelt Rødt daglejerhus med stråtag (Bygaden 48). Hvor mange
stykker glas består det runde vindue af? Dette tal kalder H.
Huset (Bygaden 50), med gavl mod vejen, var et dobbelthus.
Førhen boede huggeren i den bagerste del af huset.
Det smukke hvide stråtækte hus med sort bindingsværk (Bygaden 52)
var førhen et husmandshus med 3 td. land. Fra 1873 var her desuden
høker i venstre del af huset. I loen bag huset blev der tidligere
holdt fastelavnsgilde.
Nabohuset (Bygaden 54) var også et gammelt husmandshus med 3 td.
land. Her boede kalkbrænderen førhen.
Pladsen foran huset og Ny Munkegård hed Tobakstorvet, fordi de unge
mænd førhen samledes her til en pibe tobak.
14. Ny Munkegård (Bygaden 56) afslører med sine buede gule vægge og
det røde bindingsværk, at du står foran en af Kragehaves gamle
gårde. Bemærk, at bjælkerne stikker frem for oven. Gården hed
førhen Mølleagergård. Den blev i dette århundrede solgt til
frøfirmaet Ohlsens Enke. I dag rummer bygningerne bagved
postterminal og Novenco.
15. Nabohuset (Bygaden 58) var et gammelt husmandshus med 3 td.
land. I længen med gavl mod vejen, var der førhen tærskelo. Hvor
mange 45° bjælker ses i bindingsværket i gavlen? Dette tal kalder
vi I.
I huset bagved var der stald i den højre del og beboelse i den
venstre del. På pladsen mellem huset og Engbjerggård var der førhen
en hesteomgang.
16. Selvom Engbjerggårds (Bygaden 60) længe ud mod vejen er bygget
i gule sten, kan du i porten og i gården se, at der blot er mure
bygget uden på en smuk gammel lerklinet gård, gul med rødt
bindingsværk. Nyd læængere fremme synet af gården, der smukt
spejler sig i et idyllisk gadekær. Kæret her er fra dette
århundrede. Op ad Kragehave Parkvej ligger landsbyens gamle
gadekær, Granteskæret.
17. På den anden side af gadekæret ligger syv kampesten som
markerer, at der førhen var bystævne her.
Du kan evt. forlænge turen og fortsætte ud ad vejen. Snart efter er
du ude på Kragehaves marker. Ellers, - vend om.
18. Godset er, skønt navnet, et gammelt jordløst hus.
19. Valdemar Andersens gård (Bygaden 81), der ligger tæt herved, er
en meget velbevaret hvis gård med gråt bindingsværk. Det er den
tredje af Kragehaves gamle gårde.
20. Det gule hus (Bygaden 77) blev bygget i 1908 til en niece til
en høker, der førhen lå foran Valdemar Andersens gård. Fra 1936 til
1966 holdt Slagter Kragh til her. Slagteren kørte ud med kød og
havde et mindre kødudsalg til højre. I midten var der bolig, til
venstre stald til tre heste.
21. Smut lige op ad Toftevej og se to af de gamle jordløse huse. I
det hvide hus (Toftevej 1) boede vejmanden førhen. Skønt nabohuset
er forskallet med røde sten i dag, er det gammelt. Enkelte af
væggene er endda lerklinede. Her boede silkehandleren førhen. I
bunden af gaden, hvor der i dag ligger nogle nye huse, lå
Kragehavegård oprindeligt.
Gå herfra tilbage på Bygaden.
22. Jens Nil's hus (Bygaden 73-75) er et smukt gammelt gult
bindingsværkshus, opkaldt efter en tidligere ejer.
Huset er et gamelt husmandshus, der tidligere havde 3 td. land.
Ligesom mange af de andre huse i Kragehave fæstede det under Den
Nissenske Stiftelse i København.
Bemærk husets buede vægge. Først ses den gamle stald til højre. I
midten var der privatbolig. Husets venstre del var bygget som en
aftægtsbolig. Her boede førhen den kloge kone i Kragehave.
Gå tilbage til Høje Taastrup via Kirkestien: Gå over gaden og ned
ad Høje Taastrup Gade. Gå ad Kirkestien til højre op mod Høje
Taastrup. Følg kirkegårdsmuren til højre.
Læs nr. 9-11.
Kragehave
Navnet Kragehave blev første gang registreret i 1335 som
Kraghehawæ, skønt bebyggelsen er ældre. Navnet Kragehave betyder en
indhegning med krager.
I 1680'erne var Kragehave en lille landsby med 5 gårde og enkelte
huse.
I dag er gårdene bevaret og hele 3 af dem ligger stadig inde i
landsbyen side om side med flere af de gamle huse. I modsætning til
Høje Taastrup, er Kragehave således en smuk velbevaret
landsby.
Du kan evt. forlænge din historiske vandring gennem de to landsbyer
med en cykeltur. Få fat i pjecerne: På cykel rundt i Høje-Taastrup
Kommune: 'Høje Taastrup - Sengeløse' (Tur 2: Ca. 8 km) eller 'Høje
Taastrup - Torslunde - Hedeland' (tur 3: ca. 22,5 km).
Høje Taastrup
Navnet Taastrup blev første gang registreret i 1150 som
Thorstenstorp og betyder Thorstens udflytterbebyggelse.
Bebyggelsen er dog ældre. Allerede ca. 500 f.v.t. lå der indtil
flere gårde og et par landsbyagtige anlæg syd for den nuværende
landsby. Omkring år 1000 lagde Thorstens udflyttergård, eller en
mindre landsby, sig fast omkring Bygaden. I 1600-tallet blev ordet
'Høje' tilføjet navnet. På dette tidspunkt var Høje Taastrup en
mellemstor landsby med én kirke, 12 gårde og 16 huse.
I dag er det meste af landsbyen væk, men kirken, nogle af husene og
tre gårde er tilbage. Mens de tilbageblevne gårde ligger udenfor
selve landsbyen, kan de gamle skoler, et legathus, smedjen etc.
stadig ses i den gamle landsby.
Indsæt tallene for at finde slutkoordinaterne.
Som i sikkert har opdaget er G svær at finde ud af da hegnet er
revet ned derfor for i lidt hjælp her G = A+E
N 55 39.RST
E 12 15.XYZ
R = A – D – E
S = E – F
T = I – D – B
X = F – B
Y = C – G – I – D – B
Z = A – H – D
Rutebeskrivelsen er fundet på Høje-Taastrup Kommunes
hjemmeside:
Link til Kommunens turbeskrivelse
Der findes lignende beskrivelser over andre dele af
Kommunen.
