Skip to content

Baunhøj Mølle Traditional Geocache

This cache has been archived.

Fam.Øbo: Arkiveres

More
Hidden : 3/8/2006
Difficulty:
2.5 out of 5
Terrain:
1.5 out of 5

Size: Size:   other (other)

Join now to view geocache location details. It's free!

Watch

How Geocaching Works

Please note Use of geocaching.com services is subject to the terms and conditions in our disclaimer.

Geocache Description:


Møllens historie

I 1849 blev møllen bygget på Grenaas bedste udsigtspunkt 37 m over havets overflade.
I 1867 brændte både stuehus og den ene ladebygning. Begge dele blev dog genopført.

I de følgende år skiftede møllen ejer flere gange, og i 1881 blev møllen ramt af endnu en brand, idet selve møllen brændte ned til grunden. Ejeren solgte ruinen og en ny mølle blev opført. Det var den der nedbrændte i 2002. De støbte hattehjuls dele fra denne mølle kan nu ses på jorden ved møllen.

I begyndelsen af 1900-tallet lod man vingerne hvile. Mølleriet blev i stedet drevet ved motor. I 1925 købte kommunen møllen med henblik på nedriving og udnyttelse af møllebakkens grus. Voldsomme borgerprotester standsede dette forehavende, og møllen fortsatte sit arbejde indtil 1955. Herefter var den kun et vartegn for byen og et minde om et værdigt erhverv fra en svunden tid.

Møllen trængte efterhånden til en renovering, og det foregik i 1990 - 91.

Den 2. maj 2002 nedbrændte møllen totalt. Årsagen til branden angives at være en gnist fra en ukrudtsbrænder. Møllebranden var til stor sorg for byens borgere, som følte at Grenaa have mistet noget af sin "sjæl".

Møllen genopføres

I den følgende tid var der en stor debat i byen om møllen skulle genopføres, eller om man skulle bruge brandforsikringssummen på noget helt andet.
Efter afholdelse af et borgermøde besluttede et flertal af Grenaa byråd den 17. december 2002 at møllen skulle genopføres.
I dag - når vi ser resultatet - er de fleste nok enige i at det var den rigtige beslutning, og at byen har fået en "rigtig mølle tilbage. Dette skyldes ikke mindst at der ved genopførelsen er brugt de gamle traditioner, og at der for en dels vedkommende er anvendt originale dele fra andre møller.

Kommune Forsikring har betalt for opførelsen. Bertel Larsen, Århus har været særlig møllekonsulent på byggeriet, og han har blandt andet opsporet de originale dele der er anvendt i møllen. Lokale håndværkere har stået for en del af opførelsen. Det væsentligste, dvs. trækonstruktionen, er udført af møllebygger Jens Jørgensen, Hårlev på Sjælland. Der er ikke bygget en tilsvarende mølle på dansk grund siden 1912. Og mon ikke også Baunhøj Mølle vil blive den sidste?

Under genopbygningen af møllen har man måttet sætte sig grundigt ind i fortidens håndværksmæssige møllebyggetraditioner. Traditionerne rækker 200 - 400 år tilbage og mange af dem har ikke været udført adskillige år. Derfor han man under rekonstruktionen været henvist til skriftlige og fotografiske overleveringer.

De murede dele er naturligvis lavet på stedet, men hele møllekroppen, hat og vinger er fragtet fra Fakse Ladeplads og derefter løftet på plads med en stor kran. Den færdige mølle blev indviet i maj 2005.

Møllens konstruktion

Baunhøj mølle er en såkaldt hollandsk mølle, hvor møllehatten drejes rundt efter vindretningen. Dette foregår per håndkraft - også som ved den gamle mølle, mens mange andre møller har fået påbygget nogle små møllevinger, som automatisk indstiller møllehatten rigtigt i forhold til vindretningen.

Møllevingerne er 21 meter lange og forsynet med hækværk til at spænde sejlene ud over. Fra vingespids til jorden er der 30 meter. Møllen i sig selv er 24 meter høj.

Til yderbeklædning af møllekroppen er anvendt ca. 16.000 egespåner og til hatten ca. 11.000 mindre spåner. Hattehjulsaksel med støbejernshoved og hattehjulet med tilhørende lejer er hentet fra. Nr. Langelse mølle på Langeland. Hattehjulsakslen er fra 1807. Gangtøjsdelene med stjernhjul er hentet fra Søbjerg mølle ved Dianalund.

Opførelsen af møllen har kostet 13,8 millioner kr. Det meste er betalt af Kommune Forsikring, mens Grenaa kommune har betalt for forbedringer på møllen, f.eks. isoleringen af bygningen. Sponsorer har også medvirket - særligt ved indretning af møllen.

Møllens virke i dag

Baunhøj mølle er fuldt funktionsdygtig til at kunne udføre sin oprindelige bestemmelse - mølleriet. Ca. hver 3. uge, hyppigere i sommerperioden, arbejder møllen, så interesserede kan betragte det gamle håndværk. Tidspunkterne fremgår af kalenderen på hjemmesiden.

Ved besøg på møllen uden for disse tidspunkter må man "nøjes" med at opleve et smukt eksempel på gammelt bygningshåndværk eller også se de skiftende kunstudstillinger, som "Møllelauget" arrangerer.

Møllen kan også lejes ud til mange andre formål. Se på hjemmesiden om "Udlejning af Baunhøj mølle" (visit link)

Gør jer selv en tjeneste og gå op på udsigtspunktet lidt syd for møllen. Her er der udsigt over Grenaa og en stor del af områderne omkring byen.

Cachebeholderen er malet og udsmykket så den til forveksling ligner baggrunden. Den kan derfor være svær at få øje på.

Additional Hints (No hints available.)