Ertebølle Traditional Cache
-
Difficulty:
-
-
Terrain:
-
Size:  (regular)
Please note Use of geocaching.com services is subject to the terms and conditions
in our disclaimer.
Ertebølle
Du finder cachen på N 56 48.514 E 009 10.237
Du kan parkere på N 56 48.622 E 009 10.477
Husk gummistøvler, da du skal gå langs stranden.
Fra parkeringspladsen på Ertebølle bjerg har du en storslået udsigt
over Limfjorden.
I klart vejr kan du se både Livø og Fur, og længere oppe ad kysten
Vitskøl Klosters hvide bygninger.
Går du ned på stranden – og det kan stærkt anbefales, hvis du vil
finde cachen – er der gode chancer for at finde fossiler.
Som på Fur og Mors indeholder skrænterne masser af moler. Det er
dannet af små alger, der igennem millioner af år er aflejret på
bunden af havet.
Leret er rigt på fossiler, og da dele af skrænterne jævnligt
styrter ned, er der næsten altid noget at finde for fossiljægere.
Moleret gennembrydes af mange lag aske, der stammer fra talrige
vulkanudbrud i den periode hvor moleret blev dannet - for omkring
55 millioner år siden. Under istiden blev leret og asken skubbet op
af isen, så de mange lag nu ligger som bølger i skrænten.
Mange lystfiskere kender Ertebølle som et godt havørredvand.
Rønbjerg, Næsby Dale og Lendrup er andre gode havørredsteder, der
kun ligger få kilometer fra Ertebølle.
Når du kører til parkeringspladsen, kommer du lige forbi
Stenaldercentret, der
desværre kun er åbent i sommerhalvåret.
Vil du vide mere om moleret og fossilerne, kan du besøge Morslands historiske
museum eller fossiler.dk
Additional Hints
(No hints available.)