Smølfer
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Smølferne (fransk: les Schtroumpfs) blev opfundet af den belgiske tegner Pierre Culliford, bedre kendt som Peyo, tilbage i 1958, hvor de debuterede i Henrik og Hagbart-albummet : "Den fortryllede fløjte". En smølf er et lille blåt væsen (3 æbler højt), der bor i et lille paddehatteformet hus. Da tegneserien første gang blev introduceret i Danmark, kaldtes en smølf en snøvs. I dag er Snøvsen en lille etbenet fyr, der er hovedperson i en bog af Benny Andersen. Smølferne associeres i flere sammenhæng også med sangeren Johnny Reimar som sang om Smølferne i 1977.
Smølferne bor i en landsby i skoven. De bliver jagtet af den onde troldmand Gargamel og hans brune kat Azrael. Gargamel vil skiftevis spise Smølferne eller lave dem til guld (han har fundet en gammel bog om alkymi, der siger, at man med 6-10 smølfer kan lave bly til guld). Hans planer går dog aldrig godt, og han ender altid med at stå tilbage som taberen. Smølferne har dog også venner i skoven, bl.a. Fader Tid, Moder Natur og troldmanden Homnibus.
Oprindeligt var der 98 smølfer med hvide bukser og hvide huer, der alle var hankøn. Derudover var der Gammelsmølf, som var den ældste, men ikke deres far. Han havde røde bukser og rød hue. Smølfernes navne er enten udtryk for et fysisk træk (Gammelsmølf, Stærksmølf, Klumpesmølf), et karaktertræk (Dovensmølf, Drømmesmølf, Dummesmølf, Dydigsmølf, Gnavensmølf, Skæmtesmølf, Ædesmølf), deres funktion i landsbyen (Bagesmølf, Altmuligsmølf, Bondesmølf) eller blot deres hobby (Digtersmølf, Malersmølf, Musiksmølf, Pyntesmølf).
En af Gargamels planer var at sende pigesmølfen Smølfine. Med 99 hansmølfer og kun én pige gav det en voldsom ballade i den ellers så fredelige landsby. Samtidig arbejdede hun for Gargamel, og det lykkedes hende (ved at lokke Digtersmølf) at oversvømme landsbyen. Da det blev afsløret, at hun arbejdede for Gargamel angrede hun, og Smølferne tilgav hende. Hun forlod dog landsbyen for en tid for ikke at være skyld i mere ballade, men vendte senere tilbage og bosatte sig i landsbyen.
Mens Smølfine boede udenfor landsbyen, blev det tid til at danse de 100 smølfers dans, der ifølge Gammelsmølfs tryllebog skal danses hvert 654. år for at undgå, at Smølferne de næste 654 år skal leve i ulykke. Med kun 99 smølfer gav det et problem, indtil Pyntesmølfs spejlbillede ved et lynnedslag blev levende. Smølfen, der kom ud af det, kaldes enten Spejlsmølf eller blot Smølf nr. 100.
I albummet Småsmølferne blev tre smølfer (Hidsigsmølf, Natursmølf og Balladesmølf) ved en fejltagelse forvandlet til børn, da de kravlede ind i et af Fader Tids ure efter Natursmølfs sommerfugl. Magien kunne ikke laves om, så de måtte finde sig i at forblive børn. Det satte lidt fut i landsbyen, at der pludselig var kommet børn, og som de flest børn var de også ulydige af og til. Da de f.eks. så, at Smølfine var ked af at være den eneste pigesmølf, besluttede de at stjæle Smølfine-formularen fra Gargamel og skabe endnu en Smølfine. Det lykkedes dem at stjæle formularen, men de brugte smølfemål i stedet for menneskemål, og derfor blev resultatet et barn, og ikke en voksen veninde til Smølfine. Den nye småsmølf blev kaldt Smølfette.
Albummet, der efterfulgt Småsmølferne, Babysmølfen gav også landsbyen en ny beboer, Babysmølf, der ved en fejltagelse blev leveret til landsbyen. Smølferne nægtede dog at give ham tilbage, da storken kom for at tage ham med. Fordi de viste Babysmølf så meget kærlighed, fik de lov at beholde ham.
Brug billederne til at smølfer cachen:
56
009
*** HUSK AT NOTERE BOGSTAVET UNDER LÅGET ***