Om Loderiet og lodstårnet
Lige så længe man har sejlet i Øresund, har der været brug for folk, der kunne føre skibene sikkert gennem det vanskelige farvand.
I 1684 fik seks mænd i Dragør kongens privillegium til at drive lodseri. De havde spillet en afgørende rolle under slaget i Køge Bugt i 1677, hvor den danske admiral Niels Juel, lokkede de svenske skibe på grund. Med hjælp fra lodserne førte han sine egne skibe tæt forbi de lave grunde i Sundet. Når fjendens skibe sad fast på grunden og ikke kunne komme væk, var de lette at få ram på.
Lodsernes antal voksede gennem 1800-tallet, hvor skibsfarten var i fremgang. Dragør var i anden halvdel af 1700-tallet landets næststørste søfartsby, målt i tonnage. I 1880 havde Dragør omkring 50 lodser og dertil kom bådmandskabet, der sejlede lodserne til og fra skibene i sundet.
Anlægget af Dragørfortet syd for havnen i 1910 viste sig at hindre lodsernes frie udsyn, og det blev nødvendigt at bygge det nuværende 15 meter høje udsigtstårn ved siden af bygningen. Det stod færdigt i 1912.
I dag er tårnet Dragør vartegn. Tag kameraet med. Billeder i loggen er meget velkomne.
Cachen:
En lille beholder med plads til bytteting og TB.