Skip to content

Skovheksens skat Wherigo Cache

This cache has been archived.

Toa Ignika: Hej jeppe1510

En reviewer har kontaktet dig for over 4 uger siden for at få en status på denne cache. Da du ikke har svaret eller genåbnet cachen, bliver cachen nu arkiveret.

Caches der bliver arkiveret på grund af misligholdelse eller manglende respons, kan ikke hentes frem fra arkivet igen.

OBS
* Hvis du skriver en email til reviewerne om en bestemt cache skal GC kode og navn fremgå som det første i beskeden, gerne med et link.

Geohilsen

Toa Ignika
Frivillig Geocaching.com reviewer for Danmark, Færøerne og Grønland

Kontaktinformation: danskereviewere@gmail.com

Følg de danske reviewere på Facebook
(mgl aktion)

More
Hidden : 8/22/2011
Difficulty:
1.5 out of 5
Terrain:
2.5 out of 5

Size: Size:   small (small)

Join now to view geocache location details. It's free!

Watch

How Geocaching Works

Please note Use of geocaching.com services is subject to the terms and conditions in our disclaimer.

Geocache Description:


SKOVHEKSENS SKAT

Et spændende wherigospil der kan spilles af både voksne og børn der kan lide spænding og eventyr. Nu med autogem og lydeffekter der kan afspilles på PDA og Smartphones med app'en WhereYouGo

Historien:
Du skal ud på en farefuld tur, hvor du først skal finde frem til heksens hus.
Skovheksen Esmaralda har været så uforsigtig at låne magikeren Gagamel sin tryllestav der hedder Hey.
Da Esmaralda skal bruge tryllestaven for at kunne få sin kost til at flyve, kan hun ikke selv komme hen til Gagamel og få tryllestaven Hey tilbage, og hun ved heller ikke hvor han bor.
Hvis du kan hjælpe Esmaralda med at få tryllestaven tilbage, vil hun belønne dig ved at vise dig, hvor der ligger en skat begravet og for at hjælpe dig mod farerne, giver hun dig tre liv, men mister du dem er det ude med dig og du må starte forfra.
Gnomen er den eneste i hele verden der kan se, hvor den store magiker Gagamels fortryllede slot ligger. Han er nemlig synsk og kan også gøre din GPS magisk så den kan finde slottet.

På vejen rundt kan du møde en skovelver, der advarer mod og hjælper dig til at undgå farer og måske møder du også Gnalliken. En lille forvirret fyr der heldigvis ikke er farlig.

Gnomen vil dog ikke uden videre gøre GPs'en magisk, men går med til det hvis du kan svare rigtigt på 3 spørgsmål som du får tre svarmuligheder på.
På vejen skal du to gange over en bro der bevogtes af en fæl trold.
På vejen mod broen kan du risikere at møde spøgelset, og så er det bare med at komme afsted inden det fanger dig.
Trolden falder tit i søvn, og når han sover er der en chance for at slippe over broen uden at han fanger dig og du mister liv.
Er han vågen så gå endelig ikke over broen, men se at komme væk i en fart, inden han fanger dig. Du må så blive ved med at prøve, indtil han er faldet i søvn.
Fanger han dig mister du et af de liv du har fra start.
Når du er sluppet forbi trolden, skal du finde en sikker vej til Gagamels hus. Går du forkert ender du i den bundløse sump med kviksand. Hvis du ikke kommer ud af den i en fart risikerer, du at synke ned i kviksandet og så er det ude med dig og du mister et liv.
GPS'en viser nemlig kun retningen slottet ligger i og den kan føre ind i bundløse sumpe og andet farligt, så du skal ikke altid følge den lige vej men søge uden om de farlige steder. Heldigvis hjælper skovelveren dig med at finde en sikker vej.
Skovelveren kan dukke op forskellige steder i spillet for at advare dig mod farer.
Du møder måske også en trolkvinde der kan give dig et ekstra liv, hvis du kan svare rigtigt på hendes spørgsmål
Når du møder Gagamel, stiller han dig et spørgsmål, og lover at du må få tryllestaven, hvis du kan svare på det. Klarer du prøven, bliver han sur og smider tryllestaven på jorden. Husk at samle den op. Så kommer den din ryksæk.
Herefter går turen tilbage til heksens hus for at aflevere Hey.
På hjemturen skal igen over broen med trolden og forbi sumpen.
Når du sikkert frem til heksen og giver hende tryllestaven, tryller hun stedet hvor skatten ligger ind på din gps, og så er der bare tilbage og finde den.

BEMÆRK !!!
DIN SKÆRM SKAL VÆRE TÆNDT UNDER HELE SPILLET.
DU SKAL TAGE TUREN I GÅTEMPO - ELLERS OPDAGER DU MÅSKE FØRST FARERNE FØR DET ER FOR SENT OG MISTER LIV.
DU MÅ DOG GERNE LØBE NÅR DER KOMMER NOGEN EFTER DIG.
KLIK HER FOR AT HENTE SPILCARTRIDGEN PÅ WHERIGO.COM

Cartridgen indeholder spillet og skal gemmes i wherigo mappen på din GPS.
Slut derfor gps'en til computerens usb-stik. Vælg Gem som når du har klikket på download og browse til wherigo-mappen på gps'en og gem cartridgen her.

Hent ikke cartridgen før du skal af sted. Så får du den seneste opdatering.
Spillet er testet med Garmin Oregon 550t og PDA (Pocket pc). Du ken hente en wherigoplayer til pocket pc på WHERIGO.COM

WhereYouGo app

Hver gang der kommer nye versioner af spillet vil cartridgen blive opdateret. Du kan derfor ikke regne med at den nye version er mage til den gamle, da de farlige steder kan flytte sig. Når der er kommet en ny version kan du derfor godt spille spillet igen. Cachen kan du dog kun logge første gang du gennemfører spillet.
Chartridgen er sidst opdateret 16/7 2012 13:30

POI's du passerer på turen:
Startstedet:

www.fredericiashistorie.dk

Her hvor der nu er boldbaner og legeplads var tidligere dyrskueplads. Langs stien der fører mod strandvejen, stod båsene til kreaturerne.
En overgang var her også en motorbane hvor man kørte dørtræk (dirt track=speedway).
Da der var teltplads ved skovfogedboligen, fungerede stedet som nødcamping når pladsen var fuld.


www.fredericiashistorie.dk

Heksehuset:

www.fredericiashistorie.dk


Her lå skovfogedboligen Villa Søvang der blev bygget i 1894 af havebrugskandidat Marieboe. Han drev dengang planteskole på stedet. Han flyttede senere til Århus hvor han blev redaktør på Det Jydske Haveselskabs tidsskrift "Haven". Han solgte hus og grund til Fredericia kommune der indrettede skovfogedbolig i den ene staldlænge og stald til skovfogedens besætning i den anden.
Selve villaen blev lejet ud. Borgmester Scharling, der har bygget villaen Tuttavallis i Sjællandsgade, boede her nogle af sine sidste år. Hans søn Henrik skrev kommedien Jul i Nøddebo Præstegård og familiens medlemmer blev brugt som personerne i stykket.
Her boede den kendte skovridder Lorentzen, der også var folkemindesamler og forfatter af flere bøger om Rold skov og Himmerland. Hans 3 sønner blev alle skovriddere.
Den kendte bladtegner Eilar Kragh havde sin barndom i villaen. Siden boede telegrafbestyrer Svend Jørgensen, også folkemindesamler, i villaen.
De sidste 25 år af villaens liv boede skovfoged Niels Harald Jensen i huset sammen med sin tante indtil kommunen byggede en ny tjenestebolig og solgte grund og villa til en mand der ville opføre et stort supermarked på grunden. En plan der aldrig blev realiseret, men som betød at villaen forsvandt.
Det store areal ud mod strandvejen var i mange år byens teltplads, bestyret af skovfogeden, og lige på den anden side af vejen lå badestranden, hvor der nu er havn.
Gnomhulen:

www.fredericiashistorie.dk

Ved gnomhulen havde slesvig-holstenerne opstillet et batteri under Fredericias belejring i 1849. Herfra kunne man beskyde det fremskudte blokhus, der skulle beskytte dæmningen over Ullerup bæk, der dæmmede bækkens vand op i en stor oversvømmelse foran voldene helt til Madsby. Det lykkedes batteriet at skyde blokhuset i stumper og stykker. Besætning lå i en lejr ved Hannerup Teglværk (nu ligger Hanneruphus på stedet). Stelen der står her er en af kaptajn Poulsens stene.


Tegning af blokhusbatteriet i aktion 1849
www.fredericiashistorie.dk

Broen med trolden.

www.fredericiashistorie.dk

Broen er en kopi af "Den hvide bro" der lå ved den gamle strandvej hvor vesthavnen nu ligger. Da Søndervold med voldgrav og Odenburgs bastion blev jævnet med jorden i midten af 1930'erne og et stort stykke af den mest elskede vold dermed forsvandt, lavede man anlægget neden for Hannerup pavillon, som en slags plaster på såret, i 1943. Søen skal derfor iludere voldgrav.
Hannerup Pavillon oven for anlægget, er fra 1886 og er for ikke så mange år siden blevet renoveret og huser restaurant Hannerupskov. Under besættelsen holdt de danske landsforræddere Hipoerne til i pavillonen, og inden den blev restaureret kunne man se deres navne indridsede i murstenene. I lokalerne blev i mange år afholdt baller om lørdagen.


Gagamels hus.

www.fredericiashistorie.dk

Hvor Gagamels hus "ligger", var engang øde bakker bevokset med krat. Senere blev her plantet skov, og en af dem der stod for plantningen var huguenotten Abraham Devantier. Du passerer sikkert hans mindesten på en af bakkerne. Fra mindestenen var tidligere en flot udsigt mod Lillebælt og Fyn.


www.fredericiashistorie.dk

ENDNU EN WHERIGO CACHE FRA FREDERICIA
BYEN WHER´ I GO

Additional Hints (Decrypt)

Irq qra urzzryvtr genccr. Xna qh urxfrfxnggra anccr. Ra iæygrg fgho re tbq ng svaqr Ra cæy refgnggre trbcvaqr.

Decryption Key

A|B|C|D|E|F|G|H|I|J|K|L|M
-------------------------
N|O|P|Q|R|S|T|U|V|W|X|Y|Z

(letter above equals below, and vice versa)