Stjernedannelse
Oriontågen, M42, NGC1976, emissionståge i stjernebilledet Orion. Den er synlig med det blotte øje og blev opdaget af den franske videnskabsmand Nicolas Claude Fabri de Peiresc (1580-1637) i 1610. Uafhængigt heraf genopdagede CHR. Huygens Oriontågen i 1656 og gav den første detaljerede beskrivelse af den. Oriontågen, der ligger i en kæmpe molekylsky, Orion A, består af ioniseret brint (H+ eller H II). Ioniseringen skyldes ultraviolet stråling fra den unge, varme stjerne θ1Orionis (også kaldet Trapezet, idet den i teleskop viser sig at være firedobbelt), der befinder sig midt i tågen. I Oriontågen foregår både dannelse af interstellare molekyler og af nye stjerner. Tågens nærhed til Jorden (afstanden er ca. 1.500 lysår) gør den til en hovedkilde til information om disse processer. Især Hubble-teleskopet har bidraget til forståelsen af Oriontågens dynamik og indhold af såkaldte proplyder — meget små, kompakte gas- og støvskyer, som består af en skive indeholdende en nyfødt stjerne. Med de store teleskoper har det været muligt at identificere 175 forskellige molekyler i molekyleskyerne. Der er tale om uorganiske forbindelser overvejende bestående af brint, ilt, kulstof og kvælsstof. Et af de sidste molekyler der er fundet er glycolaldehyd, Disse molekyler sætter sig på støvkorn og man mener, at nye forbindelser kan dannes, når disse molekylebelagte støvkorn kolliderer. Støvskyerner samler sig i løbet af milioner år til så tætte områder, at prolyderne kollapser og temperaturen stiger voldsomt i disse stjerneforstadier. Samtidig vil denne hob rotere hurtigere og hurtigere på samme måde, som en balletdanser der trækker armene ind. På et tidspunkt, vil der kunne foregå fusionsprocesser men kun af en variant af brint, deuterium, som kan fusionere ved lavere temperaturer end brint. Når temperaturen herefter stiger yderligere, vil brintfusion blive mulig og en stjerne er dannet.
Der forskes intensivt for at forstå, hvordan grundstofferne er dannet. Nogle mekanismer er fastslået:De lette grundstoffer som f. eks Brint og Helium er påbegyndt dannelsen 5 sekunder efter Big Bang, hvor temperaturen var faldet så meget, at processerne var mulige. Første trin i processerne varede kun brøkdele af sekunder, men resten af processenerne varede millioner af år. De tungere grundstoffer, som f. eks. kulstof, er ikke dannet ved Big Bang men ved efterfølgende supernova eksplosioner.
Der er stadig mange uafklarede punkter, og det forventes, at astrofysikerne vil kunne afklare langt mere, når teleskopet ALMA bliver færdigudbygget.
Atacama Large Millimeter Array er et stort jordbaseret radioteleskope bestående af flere teleskoper der arbejder sammen, der pt er under opførelse i Atacama i Chile.
Efter planen skal ALMA være færdig i 2013, og vil da bestå af 66 antenner, der vil kunne anvendes som ét stort eller flere større teleskoper.
ALMA er et internationalt projekt med deltagelse af Europa, USA, Canada, Japan og Chile. Europa repræsenteres af det Eropæiske Syd Observatorium (ESO).
Cachen befinder sig ikke på ovenstående koordinat men på:
N 55.1(A+2).BB(C+5)
E 011.4(D-2).(F-E)(F-1)(F+1)
Brug tallet AB,CD x 10EF
