Frydenlund
Slottet Frydenlund var
oprindelig en jagthytte umiddelbart nord for den i 1670 anlagte
kongelige dyrehave.
Den indvandrede holstenske adelsmand, storkansler Conrad Reventlow
til Clausholm, overtog jagthytten i 1680’erne og kaldte
stedet ”Freudenlund”.
Via Frederik 4. noget tvivlsomme giftermål – til venstre
hånd- med kanslerens skønne datter, Anne Sophie Reventlow, kom
jagthytten tilbage til kongehuset i 1712.
Det lille ottekantede slot Frydenlund blev opført
1722-29.
Gouache af det
gamle Frydelund udført omkring 1740 af J.J.
Bruun.
Ved sit giftermål med Christian 7. i 1766 fik dronning Caroline
Mathilde Frydenlund som sit private lystslot.
Det lille slot nord for Dyrehaven var 1770-71 kongens livlæge
Struensee og Dronning Caroline Mathildes foretrukne og diskrete
elskovsrede. Struensee lod sågar anlægge en forbindelsesvej til den
royale sommerresidens på Hirschholm Slot, så han hurtigere kunne
komme til Frydenlund og dronningen, når de officielle pligter var
overstået.
Den sindssyge Christian 7. manglende interesse i regeringssager og
det tætte forhold til dronningen betød, at Struensee hurtigt blev
rigets egentlige regent.
I hans storhedstid 1770- 1771 gennemførte han en lang række
reformer inspireret af tidens oplysningstanker, herunder
trykkefriheden.
Struensee og Caroline Mathildeblev væltet ved et kup i januar 1772.
Struensee blev henrettet og Caroline Mathilde landsforvist til
Englands besiddelser i Tyskland.
Efter Struensees fald lod kronen Frydenlund forfalde, indtil den
blev solgt til svenskeren Carl Boheman i 1793. Boheman lod
hovedbygningen ombygge omkring 1795 ved den norskfødte
stadsarkitekt i København, Jørgen Henrik Rawert.
Også Hirschholm Slot blev forladt med parrets fald fra magten, og i
1810 blev det nedrevet.
Frydenlunds
porthuse malet af Karl Schou 1915, maleriet findes i Rudersdal
Museers samling.