Skovtur i Fosdal Plantage #9
Vi holder meget af at gå ture i skoven, og har været meget glade for ture tilrettelagt af andre geocachere, så nu laver vi to ture som vi håber mange vil benytte. Denne rute går rundt i en del af Fosdal Plantage. Turen er godt 4 km hele vejen rundt og det er lige meget om man starter forfra eller bagfra.
Fosdal Plantage er anlagt i starten af 1900-tallet på hedejord. Der er gode vækstforhold, og der er bevoksninger af ædelgran og sitkagran. I plantagen er der mange gode spisesvampe, heriblandt kantarel og mange arter af rørhatte.
Der er mange bronzealderhøje i området. Alene i Fosdal Plantage findes 60. Mange af dem er smukke og store, og flere steder ligger de i grupper eller rækker.
Plantagen hører under staten, og der skiltes ikke ved evt. jagt i området. Derfor: Pas godt på både jer selv og eventuelle jægere, så alle kan færdes trygt i området.