Skip to content

Bjarup Kirkeruin Multi-Cache

This cache has been archived.

RH&LC: Gemmestedet er helt ødelagt så der kommer ingen ny cache op her fra vores side.

More
Hidden : 12/25/2007
Difficulty:
2 out of 5
Terrain:
2 out of 5

Size: Size:   large (large)

Join now to view geocache location details. It's free!

Watch

How Geocaching Works

Please note Use of geocaching.com services is subject to the terms and conditions in our disclaimer.

Geocache Description:

>

Bjarup kirkeruin

Historien om Bjarup kirkeruin er gammel. Helt hvornår historien har fundet sted er der vist ingen der ved, men den er skrevet ned af forfatteren Horace Marryat. Han var englænder og ville i 1858 lave en rejsebog om Danmark. Han rejste derfor rundt i Danmark i to år for at samle information til bogen. 21. juni 1859 var han i Linå, hvor han fik følgende historie:

For mange hundrede år siden boede der i nærheden af kroen, hvor vi nu befinder os, tre søstre ved navn Linå, Dall og Bjara, der var ligeså kendt for deres fromhed som for deres rigdom. Deres far, en grusom viking, overgav ved sin bortrejse på et plyndringstogt sine skatter til deres omsorg og forsvandt så fra jordens overflade, dræbt i et slag, myrdet eller druknet. Hans døtre gravede da guldet op og delte det imellem sig.

De besluttede alle tre at bruge en del af deres rigdom til et godt formål, nemlig til at bygge en kirke, hvilket var skik og brug på den tid. Snart knejsede tre gudshuse ved bredden af den nærliggende sø på det sted, hvor landsbyerne Linå, Dallerup og Bjarup nu ligger. Disse gudfrygtige jomfruer roede over vandet både til morgensang, messe og aftensang. Det ville have været ganske opbyggeligt for den omkringboende befolkning, hvis der havde været nogen til at se dem; men Jylland var dengang kun en trist og bar ørken og helt ubeboet.

En søndag morgen roede de tre søstre som sædvanlig over søen; Bjara roede, Linå styrede, mens Dall var ivrigt optaget af at finde bibelteksterne i sin bønnebog. Båden lægges til, og søstrene hopper i land; da savner Bjara med ét sin guldring, som hendes eventyrlystne far har foræret hende: "Min ring, min ring", råber Bjara, "en eller anden må have taget den – den er borte, stjålet!", og hun giver sig til at lede i hver en krog af båden uden held. Hun bliver vred og nedkalder forbandelse over den mand, kvinde eller skabning, som har berøvet hende smykket.

Hendes forbandelse lyder højt og frygteligt. Forgæves prøver søstrene at berolige hende: "Bjara, kære Bjara, hvor kan du være så ond", udbryder Dall, og Linå græder bitterligt. Deres overtalelser er omsonst, men da de når kirkedøren, begynder vandet i søen at stige, gå over sine bredder og lidt efter lidt brede sig ud over dalen, så søbunden ligger tør, og fisk som ål, karper, laks, aborrer og flyndere kastes på land på heden. "Det er en fisk, som har slugt min ring", udbryder Bjara triumferende, og hurtig og skarpsindig som en politibetjent samler hun de forskellige fisk. Ålen vrider sig, flynderne slår kolbøtter i luften – de er uskyldige. Gedden spiler gabet vidt op og siger: "Stik blot fingrene ned, så får du fat i noget – men bare ikke i din ring". Da får hun øje på en oppustet karpe, som ligger pibende og stønnende på et leje af siv. "Her har vi den skyldige", råber hun, tager en hårnål ud, skærer den ubarmhjertigt op og trækker sin tabte skat op af dens mave. På ny bliver vandene oprørte og trækker sig med fisk og det hele tilbage til søbunden.

Af en eller anden grund kom søen aldrig over Bjaras forbandelse. Den blev efterhånden grødet og tørrede ind, og Bjarup Sø omdannedes i tidens løb til Bjarup Mose. Lad os se, hvordan forbandelsen ramte Bjaras Kirke. Grunden gav kort tid efter. Nogle siger på grund af oversvømmelse. Den er nu en ruinhob, hvor imod Dallerup og Linå begge står som maleriske minder, selvom de nok er noget præget af forskellige kirkeværgers smag.

Rejsebogen blev en bog i to bind, der blev udgivet på engelsk i 1860 ved forlaget ”John Murray”. Det er ikke hele bogen, der er oversat til dansk, men denne historie er oversat og ligger på internettet (http://www.silkeborg-bibliotek.dk/om-silkeborg/marryat/default.html ).

Der er delte meninger om, hvorvidt historien passer. Der findes mange andre sagn, der også giver et bud på, hvorfor kirken i dag ligger hen som en ruin. Nogle af dem siger, det var pesten, der var årsagen, andre at det var krigsfolk, som lagde kirken øde. Det er dokumenteret, at kirkeklokken blev støbt om til krigsmateriel i 1500-tallet.

Cachen findes ved:
• at parkere i vejsiden på Bjaruphøjvej.
• Herefter går man i mellem de to hegnspæle, venstre om skoven og følg stien til ovenstående waypoint.
• Her er der et monument. På monumentet står der et årstal (ABCD) Cachen er gemt på: N56 09.D8D E009 44.3CB.
Det er i alt en gåtur på 500 m.

Kirken ligger på privat grund, og vejen til kirken er også på privat grund. Bondemanden, der ejer jorden, vil meget gerne have besøg på kirkeruinen, men han vil gerne have, at vi passer på de marker, der er dyrkede.


Bjarup church ruin

The story about Bjarup church ruin is old. Nobody knows when the story took place but it has been written down by the author Horace Marryat. He was an Englishman and in 1858 he wanted to make a travel book about Denmark. Therefore, he travelled around Denmark for two year to gather information for the book. 21 June 1859 he was in Linå where he heard this story:

For many hundred years ago close to the pub we are now in, three sisters of the names Linå, Dall and Bjara were as noted for being devout as for being rich. Their father, a gruesome Viking, handed over his treasures to them as he was going away on a raid. He disappeared off the face of the earth, killed in a battle, murdered or drowned. His daughters dug up the gold and shared it between them.

All three of them decided to spend some of their wealth on a good cause – to build a church – which was custom at that time. Soon, three churches towered by the bank of the nearby lake on the place where the villages Linå, Dallerup and Bjarup are situated now. These god-fearing virgins rowed across the water both for morning chant, mass and evening chant. It would have been very devotional for the neighbouring people if there had been anyone to see them but Jutland was only a dreary and naked desert and completely uninhabited.

One Sunday morning, the three sisters rowed across the lake as usual. Bjara was rowing, Linå was steering while Dall was eagerly looking for the Bible texts in her prayer book. The boat was pulled up and the sisters jumped ashore. All of a sudden, Bjara was missing her gold ring which her adventurous father had given her. “My ring, my ring”, Bjara yelled. “Someone must have taken it. It is gone. Stolen!”. And she started looking for it in every corner of the boat without any luck. She became angry and called down a curse on that man, woman or creature who had taken away her piece of jewellery.

Her curse sounded loud and terrible. Unsuccessfully, the sisters tried to calm her: “Bjara, dear Bjara, how can you be so mean”, Dall cried and Linå cried bitterly. Their persuasions were useless but when they reached the church door the water started to rise, overflow its banks and spread across the valley so that the bottom of the lake laid dry and fish like eels, carps, salmons and perches were thrown ashore. “It is a fish who has swallowed my ring”, Bjara gloated and as quickly and perceptively as a police man she compiled the different fish. The eel wriggled, the salmon somersaulted in the air – they were innocent. The pickerel opened its jaws and said: “Just put your fingers down my throat and you will find something – but not your ring”. Then she spotted a bloated carp which was lying whimpering and moaning on a bed of reed. “Here is the guilty one,” she yelled and grabbed a hairpin, sliced it mercilessly up and pulled her lost treasure out from its stomach. Again, the water was revolted and pulled itself together with the fish back to the bottom of the lake.

For some reason, the lake never recovered from Bjara’s curse. It became thick and dried up and in time, Lake Bjarup was transformed into the Bjarup Marsh. Let’s see how the curse hit Bjara’s Church. The plot started giving in. Some people said it was because of the flooding. The church is now a pile of ruins while both Dallerup and Linå are still standing as picturesque memories even though they are quite marked by different churchwardens’ taste.

The travel book became a book with two volumes which was published in English in 1860 by the publishing company John Murray. Not the whole book is translated into Danish but this story is translated and it is put on the internet (http://www.silkeborg-bibliotek.dk/om-silkeborg/marryat/default.html ).

Opinions on whether the story is true seem to differ. Many other legends give their suggestions on why the church is a ruin today. Some of them say that it was the plague which caused it, others that it was warriors who left the church devastated. It has been proved that the church bell was moulded by war material in the 1500s.

You find the cache by:
- Parking on the side of the road on Bjaruphøjvej.
- Walking between the two fence posts, left of the wood and following the path till the above-mentioned waypoint.
- Here the monument is. On the monument, a year (ABCD) is written. The cache is hidden at N56 09.D8D E009 44.3CB.
- The walk is 500 m in total.

The church is placed in a private area and the path to the church is also placed in a private area. The farmer who owns the plot wants people to visit the church ruin but he prefers that people watch out for the fields that have been tilled.

Additional Hints (Decrypt)

9,5 Y obxf

Decryption Key

A|B|C|D|E|F|G|H|I|J|K|L|M
-------------------------
N|O|P|Q|R|S|T|U|V|W|X|Y|Z

(letter above equals below, and vice versa)