This is not collectible.
Siden jeg har fundet dette Community Volunteer Tag ved Landskrona Citadel får den målet, at besøge så mange citadeller og forsvarsværker som muligt over hele verden.
Rejsen starter i Assens i en af ejerens egne cacher ("Car"klude GCAC1WD). Miss vil også gerne hjem en gang i mellem, så hvis du på din rejse kommer forbi Assens, må du meget gerne lægge den her, så Miss kan besøge sin "familie".
########################################################################################
Because I found this Community Volunteer Tag at Landskrona Citadel, it's goal is to visit as many citadels and defense constructions as possible.
The journey begins in Assens in one of the owner's own caches ("Car"klude GCAC1WD). Miss would like to come home every now and then, so if you pass by Assens on your journey, you are very welcome to put it here so Miss can visit her "family".
##For english scroll down, it follows after the danish text##
Nedenstående kan du læse historien om dette TB's navn og tilknytning til Landskrona Citadel.
Carl Henrik Schartau var chef for afdelingen af Wendes artilleriregiment, der var stationeret i Landskrona. Han var en efterkommer af den berømte dekan Henrik Schartau og blev en kendt profil i løbet af sine år i Landskrona på mange måder, ikke mindst gennem sit markante udseende.
I forfatteren Åke Jönssons værk "En bys historie, del 2" fortælles det, at han med sit voluminøse sorte fuldskæg gav et næsten sydlandsk udseende. Han imponerede byens borgere ikke kun, når han, hvilket skete ofte, red sin tjenestehest gennem byens gader, men også for sin elegante cigaretholder. Dette gjorde hans kæderygning til noget, der især imponerede den yngre generation af landskronaere.
Carl Henrik Schartau var på mange måder en yderst original person. I alle de år, han arbejdede i Landskrona, boede han for eksempel på Stadshotellet. Han havde ikke et omfattende socialt liv, og hans kvindelige selskab var højst sandsynligt begrænset til Miss. Til gengæld var den lille foxterrier meget elsket af denne oprindelige soldat.
Miss havde et godt liv, som bestemt også bidrog til, at hun nåede 13 år. Men da hun døde i 1892, blev hun dybt og inderligt sørget over af sin herre. Hvor meget byens indbyggere og ikke mindst mændene på kasernen snart ville forstå.
En tømrer fik ordre til at lave en passende kiste til frøken. Nogle artillerister fik ordre til at grave en grav lige ved siden af gymnastiksalen på Kasernplan. Graven skulle graves tæt på husets fundament. Forklaringen på dette forstod alle, da Schartau lod en stenhugger lave en indskrift i selve fundamentet over Miss's lille grav. Indskriften lød;
MISS
1879-1892
TAK!
Da Miss blev begravet, stod Det Kongelige Wendes Artilleriregiment i paradeuniform på kasernepladsen. Bandet spillede sørgemusik, mens Carl Henrik Schartau selv dirigerede sin Miss's begravelse.
Indskriftet er stadig på fundamentet, hvor Miss blev begravet i 1892.
########################################################################################
Below you can read the story of this TB's name and connection to the Landskrona Citadel.
Carl Henrik Schartau was the head of the department of the Wende artillery regiment, which was stationed in Landskrona. He was a descendant of the famous Dean Henrik Schartau and became a well-known profile during his years in Landskrona in many ways, not least through his distinctive appearance.
In the author Åke Jönsson's work "En bys historie, del 2" it is said that with his voluminous black full beard he gave an almost southern appearance. He impressed the citizens of the city not only when he, which happened often, rode his service horse through the streets of the city, but also for his elegant cigarette holder. This made his chain smoking something that particularly impressed the younger generation of Landskrona residents.
Carl Henrik Schartau was in many ways a highly original person. For all the years he worked in Landskrona, he lived, for example, at the Stadshotellet. He did not have an extensive social life, and his female company was most likely limited to Miss. On the other hand, the little fox terrier was very loved by this original soldier.
Miss had a good life, which certainly also contributed to her reaching the age of 13. But when she died in 1892, she was deeply and sincerely mourned by her master. How much the townspeople and not least the men at the barracks would soon understand.
A carpenter was ordered to make a suitable coffin for Miss. Some artillerymen were ordered to dig a grave right next to the gymnasium on Kasernplan. The grave was to be dug close to the foundation of the house. The explanation for this was understood by everyone when Schartau had a stonemason make an inscription in the very foundation above Miss's small grave. The inscription read;
MISS
1879-1892
THANK YOU!
When Miss was buried, the Royal Wende Artillery Regiment stood in parade uniform on the barracks square. The band played mournful music while Carl Henrik Schartau himself conducted his Miss's funeral.
The inscription is still on the foundation where Miss was buried in 1892.