Skip to content

Hvalpsund banen #11 - Jelstrupgaarde trinbræt Traditional Geocache

This cache has been archived.

Toa Ignika: Hej

En reviewer har kontaktet dig for over 1 måned siden, for at få en status på denne cache. Da du ikke har svaret, eller åbnet cachen, arkiverer jeg nu cachen.

Selvom cachen bliver arkiveret er det ikke noget problem at åbne den igen på et senere tidspunkt, hvis den stadig overholder Groundspeaks retningslinier. Du skal bare skrive til mig.

Med Venlig Hilsen

Toa Ignika
Frivillig Geocaching.com godkender for Danmark, Færøerne og Grønland.
Kontaktinformation: Via min profil på geocaching.com.
Hvis du skriver om en bestemt cache skal GC kode og navn fremgå af mailens overskrift eller som som det første i beskeden, gerne med et link.

More
Hidden : 2/10/2008
Difficulty:
1.5 out of 5
Terrain:
1.5 out of 5

Size: Size:   small (small)

Join now to view geocache location details. It's free!

Watch

How Geocaching Works

Please note Use of geocaching.com services is subject to the terms and conditions in our disclaimer.

Geocache Description:


Denne cacheserie er lavet for at du kan opleve et sykke næsten glemt historie. Det er de færreste der i dag kender ret meget til de små lokalbaner som lå rundt om i landet.
Banen startede ved at der i 1885 blev givet koncession til en jernbane på strækningen Svenstrup-Nibe-Aars, driften på denne del af banen åbnede 16. juli 1899. Allerede før denne del var færdigbygget blev der talt for at få banen forlænget fra Aars til Hvalpsund, og der skulle da også kun gå få år før dette blev en realitet. Allerede i 1908 blev der givet koncession til strækningen Hvalpsund-Aars, og denne del blev indviet 2. juli 1910. Hvalpsund banen var opstået og man kunne køre fra Hvalpsund til Aalborg på ca. 2 timer. Den sidste del af banen, færgefarten Hvalpsund-Sundsøre blev sat i drift 25. maj 1927.
Den blomstrende private biltrafik og de større lastvognstyper som kom frem i efterkrigsårene blev starten på enden for mange privatbaner, herunder også Hvalpsund banen. Trods en omfattende omlægning af værkstedstjenesten og administrationen måtte man konstatere at underskudet blot blev større og større. Da skinner og materiel samtidig efterhånden var blevet så nedslidt at en udskiftning var uundgåelig endte det med at banen blev nedlagt i 1969. Den sidste tur blev kørt på banen den 31. marts 1969.

Den første del af serien om Hvalpsund banen strækker sig over følgende: Sundsøre- Hvalpsund-Illerisøre- Hestbæk-Ullits- Dammergaarde-Fandrup- Farsø-Holme- Haubro-Jelstrupgaarde- Pisselhøj-Aars, resten af turen til Aalborg følger på et senere tidspunkt.
Til interesserede kan min indtegning af banen med stationer og trinbræt hentes her til visning i google earth: Hvalpsundbanen

Jelstrupgaarde trinbræt blev oprettet i 1944 og bestod blot af et par pinde i jorden og en jordperron.

Der er ikke meget at fortælle om dette trinbræt, derfor kommer her lidt om banen som helhed.
Den 3. november 1906 afholdtes et møde i Aalborg Amtsråd med deltagelse af de interesserede landkommuner. Mødet drejede sig om at få klarlagt kommunernes standpunkter vedrørende oprettelse af banestrækningen Aars-Hvalpsund.
Af referatet fra mødet fremgår det at driftsbestyrer C. A. Rammeskov havde udarbejdet en beskrivelse af banens retningslinje og anlægsregnskab:
Jernbanen udgaar fra Aars Privatbanestation imod Syd, krydser Statsbanernes Spor og bøjer derefter mod Vest skærende Landevejen Aars-Løgstør ca. 1/4 Mil Vest for Aars Station og fortsætter i vestlig Retning til Havbro By, hvor den bøjer mod Sydvest og skærer atter Landevejen, Vest for hvilken der anlægges en Station, hen forbi Havbro Mølle, gaar over Trendaadalen tæt ved Holme Vad, over Holme ned til Farsø By, hvor den skærer Landevejen Hvalpsund-Nibe mellem Præstegaarden og Lægeboligen. Vest for Landevejen anlægges en Station med Adgang saavel fra Landevejen som fra den længere mog Vest liggende Bivej.

Banen fortsætter derefter mod sydvest til Fandrup, svinger ved Vejen fra Fandrup til Farsø mod Syd. Ved Vejen fra Fandrup til Svingelbjerg anlægges en Station, og herfra gaar Banen Øst om Vanggaard og Øst om Dammergaarde til Vejen Ullits-Foulum, hvor der anlægges en Station. Herfra svinger Banen mod Vest ud til Hestbækgaard, gaar Sønden om denne Gaard ud til det langs Fjorden liggende lavere Terræn og gaar her over Sydvestlig Retning til Hvalpsund Færgested, hvor der anlægges en Station Nord for Færgekroen paa Terrænet mellem Landevejen og Fjorden, delvis ved Opfyldning i denne. Banens længde er 3385 Mil, Sporvidden er 1,435 Meter. Banen bygges som uindhegnet Lokomotivbane af samme Konstruktion, saavel hvad Under- som Overbygning angaar, som Aars-Nibe-Svenstrup Jernbane. Overslaget over Udgifterne ved Anlæget andrager ialt 756.000 Kr.

Burde være let at finde.
Should be easy to find.

Additional Hints (No hints available.)