Skip to content

Hvalpsund banen #12 - Pisselhøj trinbræt Traditional Geocache

This cache has been archived.

Toa Ignika: Hej

En reviewer har kontaktet dig for over 1 måned siden for at få en status på denne cache. Da du ikke har svaret, eller genåbnet cachen, arkiverer jeg den nu.

Cachen kan hentes frem fra arkivet igen, du skal bare skrive til mig. Det er en betingelse for genåning, at cachen opfylder retningslinierne for nye cacher! En cache kan ikke genåbnes med henblik på adoption.

Geohilsen

Toa Ignika
Frivillig Geocaching.com reviewer for Danmark, Færøerne og Grønland.
Kontaktinformation: t.ignika@gmail.com eller via min profil
Hvis du skriver om en bestemt cache skal GC kode og navn fremgå af som det første i beskeden, gerne med et link.

More
Hidden : 2/10/2008
Difficulty:
1.5 out of 5
Terrain:
1.5 out of 5

Size: Size:   small (small)

Join now to view geocache location details. It's free!

Watch

How Geocaching Works

Please note Use of geocaching.com services is subject to the terms and conditions in our disclaimer.

Geocache Description:


Denne cacheserie er lavet for at du kan opleve et sykke næsten glemt historie. Det er de færreste der i dag kender ret meget til de små lokalbaner som lå rundt om i landet.
Banen startede ved at der i 1885 blev givet koncession til en jernbane på strækningen Svenstrup-Nibe-Aars, driften på denne del af banen åbnede 16. juli 1899. Allerede før denne del var færdigbygget blev der talt for at få banen forlænget fra Aars til Hvalpsund, og der skulle da også kun gå få år før dette blev en realitet. Allerede i 1908 blev der givet koncession til strækningen Hvalpsund-Aars, og denne del blev indviet 2. juli 1910. Hvalpsund banen var opstået og man kunne køre fra Hvalpsund til Aalborg på ca. 2 timer. Den sidste del af banen, færgefarten Hvalpsund-Sundsøre blev sat i drift 25. maj 1927.
Den blomstrende private biltrafik og de større lastvognstyper som kom frem i efterkrigsårene blev starten på enden for mange privatbaner, herunder også Hvalpsund banen. Trods en omfattende omlægning af værkstedstjenesten og administrationen måtte man konstatere at underskudet blot blev større og større. Da skinner og materiel samtidig efterhånden var blevet så nedslidt at en udskiftning var uundgåelig endte det med at banen blev nedlagt i 1969. Den sidste tur blev kørt på banen den 31. marts 1969.

Den første del af serien om Hvalpsund banen strækker sig over følgende: Sundsøre- Hvalpsund-Illerisøre- Hestbæk-Ullits- Dammergaarde-Fandrup- Farsø-Holme- Haubro-Jelstrupgaarde- Pisselhøj-Aars, resten af turen til Aalborg følger på et senere tidspunkt.
Til interesserede kan min indtegning af banen med stationer og trinbræt hentes her til visning i google earth: Hvalpsundbanen

Pisselhøj trinbræt blev oprettet i 1947. Perronen bestod blot af en jordbunke, men trods de primitive forhold var trinbrættet et af de mere velholdte langs banen med flotte blomsterbede og i de sidste år også et læskur til de ventende.

Der fortælles en sjov lille anekdote om banen som udspiller sig nær dette trinbræt. Anekdoter skal altid tages med et gran salt, men her er den alligevel:
Gårdejer P. Marcussen, Aars, der i mange år ejede en gård i Vognsild, var synsk. Han har fortalt at han i et syn så Aars-Hvalpsund toget komme kørende 20 år før banen blev anlagt. Han var i et hestekøretøj på vej fra Vognsild til Aars, da hestene i nærheden af Pisselhøj blev sky og ikke til at styrre. P. Marcussen kunne ikke forstå hvad der havde skræmt hestene, men pludselig så han et tog, bestående af lokomotiv og en lang række vogne, komme kørende på tværs over vejen et halvt hundrede meter foran sig. Røgen væltede op af skorstenen, men ikke en lyd hørtes. Da toget var passeret og ude af syne blev hestene rolige igen. Det varede mange år før P. Marcussen fortalte nogen om sit syn, da han var bange for at blive til grin. Der var dengang endnu ikke planer fremme om anlæggelse af banen.
Go get it...
Go get it...

Additional Hints (No hints available.)